Børge Jensen (Olsen-banden)

figur i Olsen-banden-filmene
For alternative betydninger, se Børge Jensen. (Se også artikler, som begynder med Børge Jensen)

Børge Jensen (muligvis født i 1958) er en fiktiv person i filmene om Olsen-banden. Børge blev spillet af Jes Holtsø. Han optræder i film nr. 1-8 og 11 samt 14.

Børge Jensen
Medvirker i Olsen-banden
Rekonstruktion af Børge med sin knallert.
Information
Første gang set Olsen-banden (dansk)
Olsen-Banden - operasjon Egon (norsk)
Sidste gang set Olsen-bandens sidste stik (dansk)
Olsenbandens siste stikk (norsk)
Skabt af Erik Balling & Henning Bahs
Spillet af Jes Holtsø (Danmark)
Pål Johannessen (Norge)
Fødselsdag Muligvis 1958
Køn Mand
Arbejde Selskabstømmer
Familie Søn af Kjeld Jensen og Yvonne Jensen
Bror til Birger Jensen og Lillesøster (i den første film)
Ægtefælle Fie Jensen
Børn Kjeld Jensen
Nationalitet Dansk/norsk

Børge er Kjelds og Yvonnes søn. I den første film har han storebroren Birger og en unavngiven lillesøster, men i de andre film er han enebarn. Børge hjælper nogle gange til med Olsen-bandens kup.

I Olsen-bandens store kup siger Børges mor, Yvonne, at Børge er opkaldt efter Kjelds far; i samme film skal Børge konfirmeres, men han vil hellere have en knallert. I Olsen-banden går amok har han fået en knallert.

I Olsen-banden på sporet kan Børge se frem til at blive trafikelev i DSB på trods af, at hans mor tidligt i filmen ønskede, at Børge kunne blive elev i ØK.

I Olsen-banden ser rødt bliver Børge gift med sin klodsede kæreste, Fie, som blev spillet af Lene Brøndum; i Olsen-banden overgiver sig aldrig får de en søn, som skal opkaldes efter sin farfar, Kjeld; ligesom Børge, der er opkaldt efter sin farfar.

I Olsen-bandens sidste stik bliver Børge Jensen omtalt som en kendt selskabstømmer, der bor i Portugal. Den sidste film er uden Fies medvirken.

I de norske film med Olsenbanden hedder han Basse (bortset fra en enkelt film hvor han hedder Birger). Basse blev spillet af Pål Johannessen.

Medvirken redigér

Danmark

Olsen-banden (1968), Olsen-banden på spanden (1969), Olsen-banden i Jylland (1971), Olsen-bandens store kup (1972), Olsen-banden går amok (1973), Olsen-bandens sidste bedrifter (1974), Olsen-banden på sporet (1975), Olsen-banden ser rødt (1976), Olsen-banden overgiver sig aldrig (1979), og Olsen-bandens sidste stik (1998).

Norge

Olsen-Banden-operasjon Egon (1969), Olsenbanden og Dynamitt-Harry (1970), Olsenbanden tar gull (1972), Olsenbanden og Dynamitt-Harry går amok (1973), Olsenbanden møter Kongen & Knekten (1974), Olsenbandens siste bedrifter (1975), Olsenbanden for full musikk (1976) og Olsenbandens siste stikk (1999).

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne biografi om en fiktiv person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.