BaggårdTeatret

teater i Svendborg

Baggårdteatret er et egnsteater beliggende i Svendborg. Teaterchef er Jakob Engmann.

BaggårdTeatret
Generelle informationer
Sted Svendborg
Indviet 1963
Direktør Jakob Engmann
Andet
Adresse Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg
Cvr-nummer 51336518
Websted www.baggaardteatret.dk

BaggårdTeatret startede som amatørteater i 1963, og fik i 1976 den første bevilling fra Kulturministeriet. Samme år flyttede teatret ind i det gamle revyteater Rottefældens lokaler, som kun bliver brugt til revy om sommeren, og derfor var disponible til andet brug resten af året. I 1981 søgte teatret første gang om status som egnsteater, men fik afslag. I stedet begyndte teatret en omfattende turnévirksomhed, med henblik på at skaffe midler til driften. I 2007 søgte teatret igen om optagelse i egnsteaterordningen, og denne gang blev bestræbelserne kronet med held, og der blev indgået en tre-årig egnsteateraftale, ifølge hvilken teatret fremover støttes af dels staten, dels Svendborg Kommune.

BaggårdTeatret producerer primært samtidsrelaterende forestillinger, der tager udgangspunkt i det lokale. Som eksempler kan nævnes Carsten Bangs Gud'me, der handler om stjernedrømme, og Jesper Wung-Sungs ÆrØ, der handler om tidens trend med, at kvinder flytter fra provinsen.

BaggårdTeatret har bl.a. samarbejde med Odense Teater, Odense Teaters elevskole, Svalegangen, Momentum og Mungo Park.

Ekstern henvisning redigér

Koordinater: 55°4′4.25″N 10°37′15.13″Ø / 55.0678472°N 10.6208694°Ø / 55.0678472; 10.6208694