Den Bataviske Republik (nederlandsk: Bataafse Republiek) eksisterede fra 1795 til 1806 og organiserede Holland som en republik efter fransk forbillede. Republikken var en vasalstat til Frankrig.

Bataviske Republik

Bataafse Republiek
Klientstat til det Franske imperium
1795–1806
Bataviske Republiks flag
Flag
Bataviske Republiks placering
Den Bataviske Republik
Hovedstad Haag¹
Sprog Hollandsk og andre regionale sprog
Regeringsform Republik
Historie  
• Etableret
19. januar 1795
• Ophørt
5. juni 1806
Efterfulgte
Efterfulgt af
Forenede Nederlande
Kongeriget Holland
¹ de facto

Benelux-landenes historie

Friesland

1024 Stift 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 Gelre 1543
Hertugdømmet Geldern

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

1384 1482
Burgundiske Nederlande


Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy

963 1477 Luxembourg

0980 1795
Fyrstbispedømmet Liège

Hertugdømmet
Bouillon

1482 1581
Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1581 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1795
Sydlige Nederlande
(1581 - 1713)
(Spanske Nederlande )
(1713 - 1790/1790 - 1795)
(Østrigske Nederlande)
(1790 - 1790)
Belgiens forenede stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske kejserrige
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske kejserrige
1813 1815
Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede Kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

Den Bataviske Republik blev udråbt den 19. januar 1795, én dag efter at statholderen Vilhelm 5. af Oranien flygtede til England. Den invaderende franske revolutionære hær fandt en del allierede i Holland. Otte år før havde Orange fået overtaget i en lille men brutal borgerkrig takket være den militære intervention fra Frederik Vilhelm 2. af Preussen, som var onkel til statholderen. Mange af de revolutionære, der var flygtet til Frankrig, vendte nu tilbage, ivrige efter for at realisere deres idealer.

I modsætning til begivenhederne i Frankrig foregik de revolutionære ændringer relativt fredeligt i Holland. Landet havde været en republik i to århundreder og havde en begrænset adel. Guillotinen var ikke nødvendig for den nye stat. Den gamle republik havde været en arkaisk og ineffektiv politisk konstruktion som stadig hvilede på gamle feudale traditioner. Beslutningsgangen var meget langsom og fandt nogen gange slet ikke sted. De individuelle provinser havde så meget magt at de blokerede mange ellers fornuftige fornyelser. Den Bataviske Republik markerede overgangen til en mere centralistisk og mere velfungerende regering, fra en løs føderation af uafhængige provinser til en enhedsstat. Mange af fornyelserne blev bibeholdt efter at republikken faldt i 1806, som f.eks. den første retstavningsstandard for det hollandske sprog af Siegenbeek (1804). Jøder, lutheranere og romersk-katolske blev givet lige rettigheder.

Den nye republik tog sit navn efter batavianerne, en tysk stamme som havde levet i det hollandske område under Romerriget.

Som en fransk vasalstat var den Bataviske Republik allieret med Frankrig i dets krige mod primært Storbritannien. Dette medførte at det meste af det Hollandske imperium af kolonier blev tabt og at den hollandske flåde blev besejret ved slaget ved Camperdown (Camperduin) i 1797. Den hollandske handels kollaps medførte en serie af økonomiske kriser, og det var først i anden halvdel af det 19. århundrede at Hollands velstand nåede op på det tidligere niveau.

Noter redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Koordinater: 52°04′45″N 4°18′49″Ø / 52.0792°N 4.3136°Ø / 52.0792; 4.3136