Benjamin Vautier
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Marc Louis Benjamin Vautier (født 27. april 1829 i Morges i Kanton Vaud, død 25. april 1898 i Düsseldorf) var en schweizisk maler og illustrator.
| Benjamin Vautier | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Marc Louis Benjamin Vautier  27. april 1829, 24. april 1829 Morges, Schweiz |
| Død |
25. april 1898 Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse |
| Gravsted |
Friedhof Unterrath, Nordfriedhof |
| Ægtefælle |
Berta Vautier[1] (fra 1858) |
| Børn |
Paul Louis Vautier, Clara von Wätjen[2], Otto Vautier, Karl Vautier[3] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Kunstakademiet i Düsseldorf (fra 1850), Musée Rath |
| Elev af |
Alfred van Muyden, Jean-Léonard Lugardon, Rudolf Jordan, Jules Hebert, Karl Ferdinand Sohn |
| Medlem af |
Kungliga Akademien för de fria konsterna, Malkasten, Kunstverein für die Rheinlande und Westfalen, Akademie der Bildenden Künste München |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, universitetsunderviser, genremaler, illustrator |
| Fagområde |
Genremaleri |
| Arbejdsgiver |
Kunstakademiet i Düsseldorf |
| Arbejdssted |
Düsseldorf (fra 1850) |
| Elever |
Carl Sundt-Hansen, Mihály Munkácsy |
| Genre |
Genremaleri |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Sankt Mikaels Orden, Frans Josefsorden (1868), Den røde ørns orden (1869) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Han studerede under Ernest Hébert og Jean-Léonard Lugardon i Genève, senere (fra 1850) under Rudolf Jordan i Düsseldorf, var et års tid i Paris, men vendte 1857 tilbage til Düsseldorf. Her levede og virkede han resten af sit liv, og til denne bys kunsttraditioner sluttede han sig. Kendskabet til Ludwig Knaus og hans værker førte ham over imod bondelivsmaleriet. I begyndelsen tog han især schweizerne, sine landsmænd, på kornet; senere gav bondelivet i Schwarzwald og deromkring ham en uudtømmelig emnekreds. Allerede det i Paris påbegyndte En schweizisk landsbykirkes indre vakte opmærksomhed, og snart efter fulgte den række fornøjelige og hyggelige folkelivsbilleder, der i gengivelser er trængt ind i tusinder hjem over hele Europa. Vautier skildrer bønderne på hævdvunden vis, i et malerisk foredrag, hvor den udmærkede tegning gerne står højt over farveværdierne, med sympatetisk og humoristisk blik, lægger hygge og idyl over deres færden og forskønner typerne; der er dog natur og sundhed i hans harmoniserende bondelivsskildringer, frodigt og fremragende fortællertalent og elskværdig og rammende karakteristik, der spænder over ret mange følelsesskalaer. Han har også virket som illustrator, Karl Immermanns Oberhof, Berthold Auerbachs Barfüssele med mere.
Litteratur redigér
- Friedrich Pecht, Deutsche Künstler, III, side 351—379;
- Adolf Rosenberg, Vautier, 1897
Eksterne henvisninger og kilder redigér
- Vautier, Marc Louis Benjamin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) bind 24 side 615 skrevet af amtsforvalter Axel Holck
