Kristian Bill Justinussen (født 27. august 1963 i Klaksvík, bosat i Glyvrar, Østerø) er en færøsk regnskabsfører og politiker (Miðflokkurin).

Bill Justinussen
Foto: Mikael Risedal/norden.org
Social- og sundhedsminister
Embedsperiode
6. juni 2002 – 3. februar 2004
Foregående Sámal Petur í Grund
Efterfulgt af Hans Pauli Strøm
Formand for Miðflokkurin
Embedsperiode
1997–1999
Foregående Jenis av Rana
Efterfulgt af Álvur Kirke
Lagtingsmedlem
Nuværende
Overtaget embede
2004
Personlige detaljer
Født 27. august 1963 (60 år)
Klaksvík
Fulde navn Kristian Bill Justinussen
Politisk parti Miðflokkurin
Ægtefælle(r) Malena Justinussen
Børn 3
Uddannelses­sted Føroya Handilsskúli
Beskæftigelse Regnskabsfører
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Politisk karriere redigér

Han var partiformand for Miðflokkurin 1997–1999, social- og sundhedsminister i Anfinn Kallsbergs anden regering 2002–2004, indvalgt til Lagtinget 2004–2019 og 2. vicerepræsentant til Lagtinget fra Eysturoy 1998–2004. Fra 2008-2019 var han medlem af Lagtingets finansudvalg. I september 2014 blev han valgt til formand for Vestnordisk råd.[1]

Modstander af at øge homoseksuelles rettigheder redigér

Justinussen var en af de ledende modstandere af at inkludere hets mod homofile i Færøernes antidiskrimineringslov, og begrundede sit standpunkt med: «Det er meget vanskeligt at lovgive sig ud af holdninger som findes i befolkningen. Dette handler om, at der i ethvert menneske findes nogle holdninger og normer, som er gældende, og dette kan man ikke lovgive sig ud af.»[2] Justinussen og Miðflokkurin og andre med samme holdning tabte sagen ved en lovændring i 2006.

Når Miðflokkurin i 2011 blev et af regeringspartierne, fremsatte de som krav, at der ikke måtte ske ændringer indenfor de etiske sager, som f.eks. abortloven, som forbyder fri abort på Færøerne, alkoholloven måtte ikke liberaliseres og homoseksuelle måtte ikke få lov til at gifte sig. Ved Miðflokkurins landsmøde den 22. september 2014, blev det endvidere besluttet, at fastholde denne vetoret efter lagtingsvalget 2015, dvs. at hvis Miðflokkurin er med til at danne regering efter lagtingsvalget 2015, så skal de andre partier love, at de ikke stemmer for lovforslag som f.eks. tillader homoseksuelle at giftes.[3]

Uddannelse og erhverv redigér

Justinussen har eksamen fra HD-kurset ved Føroya Handilsskúli, og har dermed en uddannelse som svarer til Graduate Certificate in Business Administration. Han har til daglig arbejdet som regnskabsfører og revisor. Justinussen sad i bestyrelsen for Landssjúkrahúsið 1989–1991 og i skolestyret for Runavíkar skúli 2001–2002.

Justinussen er gift, har tre børn, og bor i Glyvrar.

Lagtingsudvalg redigér

2008–2019 medlem af Finansudvalget

2004–2008 medlem af Justitsudvalget 2004–2008 medlem af Velfærdsudvalget

Referencer redigér

  1. ^ "in.fo - Bill Justinussen formaður í Útnorðurráðnum (Bill Justinussen formand for Vestnordisk Råd)". Arkiveret fra originalen 2. december 2014. Hentet 23. november 2014.
  2. ^ "fridarbogin.com (dødt link, har tidligere været aktivt på norsk Wikipedia) titel: Færing og homoseksuel. En uheldig blanding? udgiver: Lunds universitet. år: 2005|sprog: dansk" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. november 2009. Hentet 23. november 2014.
  3. ^ "in.fo - Miðflokkurin setir treytaleyst krav (Miðflokkurin sætter ufravigelige krav)". Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 23. november 2014.

Eksterne henvisninger redigér