Wikipedia

Bindestreg

skrivetegn
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( ’ )
bindestreg ( - ) ( ‐ )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ‒ ) ( – ) ( — ) ( ― )
udeladelsesprikker ( … ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
obelisk ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( ′ )
punkt ( • med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( € )
forklaringstegn ( ɔ: )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) (™)

Bindestregen ( - eller ‐ )[1][2] er et symbol brugt i grammatisk tegnsætning. Den bruges til at lave sammensatte ord eller adskille stavelser ved linjeskift.[3] Den er ikke at forveksle med tankestregen, der blandt andet kan se ud som –, — eller ―. Bindestreger skrives uden afstand (mellemrum) til de omgivende orddele.[4]

Brug i sammensatte ord redigér

Bindestregen bruges ved specielle former for sammensatte ord. For eksempel ved sammensætning af fremmedord eller forkortelser:

Anders Fogh Rasmussen deltog i NATO-topmødet, hvilket mange Greenpeace-demonstranter ikke brød sig om.

Og ligeledes ved sammensætning med tal:

Han inviterede mange 20-årige piger til sin 50-årsfødselsdag.

Hvad almindelige ord angår, kan man vælge at bruge bindestreg hvis det letter læsningen. Hvis man således finder

Landene vedtog en ikkeangrebspagt.

besværlig at læse, kan man vælge at skrive:

Landene vedtog en ikke-angrebspagt.

Bindestregen kan også indsættes ved lange, sammensatte ord til at præcisere betydningen og delingen:

Han havde fået et glimrende job som sporvogns-skinne-skidt-skraber.[5]

Brug ved linjeskift redigér

Ved linjeskift bruges bindestregen til at dele stavelserne i et ord over flere linjer:

Han havde netop fået udrejse-
visum af det danske udenrigs-
ministerium.

Ved sådanne orddelinger er der en række regler, som man så vidt muligt skal søge at overholde.

Ingen bogstaver står alene redigér

Det skal så vidt muligt undgås, at bogstaver står helt alene, hvis en enkelt vokal udgør en stavelse:

Det var et eksempel på i-
roni som taget ud af Utopi-
a.

Sådanne 1-bogstavsstavelser skal undgås. Enten skal hele ordet flytte linje, eller også skal flere stavelser stå på hver linje:

Det var et eksempel på
ironi som taget ud af Uto-
pia.

Deling af sammensatte ord redigér

Hvis et ord naturligt er sammensat af flere ord, skal disse ord så vidt muligt deles op:

Den slags udtalelser er jo smagsdom-
meri af værste skuffe.

Her skal ordet hellere deles op, så de to ord kommer hver for sig:

Den slags udtalelser er jo smags-
dommeri af værste skuffe.

I sådanne situationer skal man dog passe på, at man ikke deler efter sædvanlige stavelsesregler (som var det ét, sammenhængende ord), men deler korrekt mellem ordene. Det hedder ikke:

Den uhyggelige film gav ham et ang-
stanfald, som skulle medicineres.

I stedet skal ordene deles korrekt:

Den uhyggelige film gav ham et angst-
anfald, som skulle medicineres.

Brug ved datoer redigér

Ved nogle datoformater bruges bindestreg ofte til at adskille:

Han er udstationeret fra 2005-10-12 til 2006-03-20.

Men sædvanlige danske datoformater benytter dog ikke bindestreger:

Han er udstationeret fra 12. oktober 2005 til 20. marts 2006.

I betydningen fra ... til redigér

Bindestreger kan angive intervaller mellem to tal eller en forbindelse mellem to ord:

Dette puslespil er beregnet for børn i alderen 3-5 år.
Der kører lyntog på strækningen København-Århus

I denne betydning kan man også benytte tankestreg – her skal der i modsætning til bindestregen være mellemrum før og efter tegnet:

Dette puslespil er beregnet for børn i alderen 3 – 5 år.
Der kører lyntog på strækningen København – Århus

Der er dog også trykte skrifter der anvender tankestregen til intervaller uden at sætte mellemrum omkring:

Dette puslespil er beregnet for børn i alderen 3–5 år.
Der kører lyntog på strækningen København–Århus

Forkert brug redigér

Bindestreger anvendes nogle gange i stedet for tankestreger – fx til at markere indskudte sætninger. Det er ikke korrekt på tryk,[6] men almindeligt i sammenhænge, hvor man ikke har nem adgang til en rigtig tankestreg – fx i e-mails.

I angivelse af intervaller er det en fejl at sætte mellemrum før og efter bindestregen (mens tankestreger omvendt skal have mellemrum før og efter).

I matematik bruges et tegn, minus, som ligner enten en bindestreg eller en tankestreg. Det benyttes til subtraktion og negation.

I datalogi redigér

I ASCII-tegnsættet findes bindestreg som tegn nummer 45 ( - ), og dette tegn kaldes også for minus-tegn og bruges også hertil – samt bliver brugt til tankestreger, hvis disse ikke er tilgængelige. I Unicode findes der dog både dette tegn (som U+002D), men der findes også en decideret bindestreg ( ‐ , U+2010) og et decideret minus ( − , U+2212) – sammen med en lang række tankestreger.

Se også redigér

  Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer redigér

  1. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=bindestreg
  2. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bindestreg
  3. ^ https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/bindestreger
  4. ^ https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-40-60/a7-57
  5. ^ https://dsn.dk/retskrivning/om-retskrivningsordbogen/mere-om-retskrivningsordbogen-2012/skiftende-stavning/bindestreg-i-gruppesammensaetning
  6. ^ Retskrivningsordbogen 2012, §§ 55 og 57.9
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bindestreg&oldid=10047102"