Birkerød Kommune

tidligere kommune i Frederiksborg Amt. Del af den nye Rudersdal Kommune siden 2007

Birkerød Kommune var indtil 2007 en kommune i Frederiksborg Amt.

Birkerød Kommune
1970-2006
Birkerød Rådhus
Birkerød Rådhus
Land Danmark Danmark
Amt Frederiksborg Amt
Kommunesæde Birkerød
Areal 33,57 km²
Nuværende
kommune
Rudersdal Kommune
Kommunekode 205

Kommunalreformen redigér

Kommunen havde 1. januar 1970 20.926 indbyggere[1] og var stor nok til ikke at blive lagt sammen med andre kommuner ved kommunalreformen i 1970. Derimod afgav Birkerød 73 matrikler i Isterød og 5 matrikler i Høsterkøb til Hørsholm Kommune.[2]

Byen Birkerød var kommunesæde. Af dens 18.986 indbyggere i 2004 boede 18.947 i Birkerød Kommune, mens 30 boede i tilstødende bebyggelse i Allerød Kommune og 9 i tilstødende bebyggelse i Farum Kommune.

Strukturreformen redigér

Ved strukturreformen i 2007 blev Birkerød Kommune lagt sammen med Søllerød Kommune til Rudersdal Kommune, men forløbet blev af mange borgere betragtet mere som en indlemmelse end som en sammenlægning på lige vilkår. Der blev undervejs holdt to folkeafstemninger, som begge viste et meget spinkelt flertal for sammenlægningen.

Borgmestre[3] redigér

Periode Navn Parti
1970-1978 Bent Pedersen Venstre
1978-1981 Peter Kalko Det Konservative Folkeparti
1982-1989 Bent Pedersen Venstre
1989 Karin Løhde Venstre
1990-1993 Ove C. Alminde Det Konservative Folkeparti
1994-1997 Karin Løhde Venstre
1998-2006 Ove C. Alminde Det Konservative Folkeparti

Sogne redigér

Birkerød Kommune består af Birkerød Sogn og Bistrup Sogn, som begge havde hørt til Lynge-Kronborg Herred.

Transport redigér

Kommunen gennemskæres af Helsingør-motorvejen, to strækninger af Kongevejen og S-tog-strækningen af Nordbanen med Birkerød Station.

Noter redigér

Koordinater: 55°50′N 12°26′Ø / 55.83°N 12.43°Ø / 55.83; 12.43