Blodtype

Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.

Hos mennesket findes mere end 600 forskellige antigener på de røde blodlegemers overflade.^[1] Ved hjælp af disse antigener inddeles blodet i 33 forskellige blodtypesystemer.

Blodtransfusioner redigér

I forbindelse med blodtransfusion anvendes de to blodtypesystemer AB0 (kaldet A-B-nul) og Rhesus. Man er enten rhesus-positiv eller rhesus-negativ, og disse to blodtyper kan inddeles efter AB0-systemet. I tabellen neden for ses hyppigheden af disse blodtyper i Danmark. F.eks. er 37% af befolkningen rhesus-positiv tillige med at have blodtype A i AB0-systemet.^[2]

	Rhesus-positiv	Rhesus-negativ
A	37%	7%
0	35%	6%
B	8%	2%
AB	4%	1%

Ved blodtransfusioner sammenlignes donorens blodtype med modtagerens, idet uforligelige blodtyper kan føre til sammenklumpning af blodet (agglutinering) og i værste fald døden. Dette skyldes, at blodplasmaens antistoffer reagerer på det fremmede blods antigener. Har man f.eks blodtype A, vil der findes antistoffer i blodplasmaet for blodtype B, så man derfor ikke bør modtage blod af blodtype B.

Blodtypen 0-neg, som omkring 6 % af alle danskere har, kan bruges til alle.^[3]^[4]

Diverse redigér

En læge tager blodprøve til bestemmelse af blodtype.

I Japan mener man, at man kan opdele mennesker i personlighed ud fra blodtype. Teorien går ud på, at en persons AB0-blodtype kan afsløre en persons personlighed, og hvordan personen passer til andre. Denne overtro har til en vis grad bredt sig til andre dele af Østasien såsom Sydkorea og Taiwan. I Japan er det at spørge en person om blodtype ligeså almindeligt som at spørge om stjernetegn. Det er også almindeligt i japansk producerede computerspil at angive blodtype i beskrivelsen af en karakter, som F.eks i Hideo Kojimas Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty ^{[kilde mangler]}.
Nogle mennesker lever efter en sammenhæng mellem hvilken kost man spiser og hvilken blodtype man har. Der er bred enighed i lægevidenskabelige kredse om at dette ikke er forbundet med sundhedsmæssige gevinster. I bedste fald er det uskadeligt. Påstande om effekt mod cancer, AIDS og diabetes kan være direkte livsfarlige.^[5]^[6]