Bodil Nyboe Andersen

dansk nationalbankdirektør

Bodil Nyboe Andersen (født 9. oktober 1940Frederiksberg) er bestyrelsesformand (præsident) for Dansk Røde Kors og tidligere direktør for Danmarks Nationalbank.

Bodil Nyboe Andersen
Bodil Nyboe Andersen taler 29. september 2002 på det årlige møde i IMF.
Personlige detaljer
Født 9. oktober 1940 (83 år)
Frederiksberg, Danmark
Børn Johan Holten,
Kasper Holten Rediger på Wikidata
Far Poul Nyboe Andersen
Uddannelses­sted Rungsted Gymnasium
Københavns Universitet
Beskæftigelse Økonom, bankier Rediger på Wikidata
Udmærkelser Zeuthen-prisen (1966)
*Storkors af Dannebrogordenen (2005)
*Årets Erhvervskvinde i Danmark (1989) Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Bodil Nyboe Andersen var en overgang Danmarks eneste kvindelige bankdirektør og en af de første kvindelige centralbankdirektører i verden.

Opvækst og uddannelse redigér

Nyboe Andersen blev født på Frederiksberg som ældste barn af tidligere økonomiminister Poul Nyboe Andersen og lærer Ditte, født Raben. Hun voksede op på Krogerup Højskole i Humlebæk.

I 1966 fik hun Zeuthen-prisen for en artikel om den danske pengeefterspørgsel. Blev samme år cand.polit. fra Københavns Universitet, med det næsthøjeste gennemsnit under 1929-studieordningen, kun overgået af faderens rekord fra 1939.

Karriere redigér

Bodil Nyboe Andersen annoncerede i december 2004, at hun trak sig tilbage fra posten som nationalbankdirektør ved udgangen af oktober 2005. Hun blev efterfulgt af Nils Bernstein pr. 1. november 2005. Umiddelbart herefter tiltrådte hun som bestyrelsesformand (præsident) for Dansk Røde Kors.

Hæder og titler redigér

Hun blev i 1989 kåret til Årets Erhvervskvinde. I 1993 blev hun Ridder af Dannebrog og 27. august 2005 blev hun tildelt storkors af Dannebrogordenen. Hun er også blevet tildelt to udenlandske ordener: Finlands Løves ordens kommandørkors af 1. grad og den Franske Nationale Fortjenstordens kommandørkors.

I 2002 blev hun kåret til prisen som Årets leder, der uddeles af organisationen Lederne.[1]

Privatliv redigér

Hun har tidligere været gift med Henning Holten men parret blev skilt i 1985. Sammen har de sønnerne Johan Holten, der er kunsthistoriker, samt Kasper Holten, som i 1999 i en alder af 26 år blev udnævnt til operachef på Det Kongelige Teater.


Tidslinje redigér

  • 1959 Student fra Rungsted Statsskole
  • 1966 Cand.polit. fra Københavns Universitet
  • 1966-68 Økonom i Økonomiministeriets økonomiske sekretariat
  • 1968-80 Lektor (fra 1971) på Økonomisk Institut på Københavns Universitet
  • 1981-90 Medlem af direktionen i Andelsbanken
  • 1990-91 Medlem af koncerndirektionen i Unidanmark og Unibank
  • 1991-95 Direktør i Danmarks Nationalbank
  • 1995-2005 Formand for direktionen i Danmarks Nationalbank

Bestyrelsesposter mv. redigér

Referencer redigér