Bodo Illgner (født 7. april 1967 i Koblenz, Vesttyskland) er en pensioneret tysk fodboldspiller, der spillede som målmand hos den tyske traditionsklub 1. FC Köln, samt for Real Madrid CF i den spanske La Liga. Han opnåede desuden hele 54 kampe for det tyske landshold.

Bodo Illgner
Personlig information
Fulde navn Bodo Illgner
Født 7. april 1967 (56 år)
Vesttyskland Koblenz, Vesttyskland
Højde 191 cm
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1983-1996 FC Köln 326 (0)
1996-2001 Real Madrid 91 (0)
Landshold
1985-1990 Tyskland Tyskland 54 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Illgner blev i 1991 af UEFA kåret til Europas bedste målmand.

Klubkarriere redigér

FC Köln redigér

Illgner startede sin seniorkarriere i 1983 hos 1. FC Köln, en klub han spillede for de følgende 14 sæsoner. Her var han med til to gange at vinde sølvmedaljer i Bundesligaen, samt en gang at nå finalen i pokalturneringen. Det var også i denne periode at han opnåede sin største succes med landsholdet.

Real Madrid redigér

Den 30. august 1996 blev Illgner købt af den spanske storklub Real Madrid CF, hvor han straks blev klubbens førstevalg i målet. I sin første sæson var han med til at blive spansk mester, men de følgende sæsoner tabte han sin plads på holdet til først Santiago Cañizares og senere Iker Casillas. Som reserve var Illgner med til at vinde yderligere et spansk mesterskab, og ikke mindst hele to Champions League-titler, der blev sikret i 1998 og 2000.

Illgner stoppede sin karriere efter sæsonen 2000-01.

Landshold redigér

Illgner nåede over en periode på otte år at spille 54 kampe for Tysklands landshold, som han debuterede for den 23. september 1987 i en kamp mod Danmark. Han skulle hurtigt blive førstevalget på landsholdet, og var ved VM i 1990 en hel afgørende faktor i den tyske triumf ved slutrunden. I semifinalen mod England blev han helten i straffesparkskonkurrencen, som Tyskland vandt, og i finalen mod Argentina holdt han målet rent, så tyskerne i sidste ende kunne sikre sig titlen med en sejr på 1-0.

Illgner er i Danmark måske bedst kendt som den tyske målmand under finalen ved EM i 1992 mod Danmark. Efter at have været med til at føre tyskerne frem til finalen efter blandt andet semifinalesejr over værterne Sverige, blev han i finalen passeret af først John "Faxe" Jensen og siden Kim Vilfort.

Udover de to ovennævnte slutrunder deltog Illgner også ved EM i 1988 på hjemmebane, samt ved VM i 1994 i USA.

Titler redigér

Klubtitler redigér

La Liga

Champions League

Intercontinental Cup

Landsholdstitler redigér

VM

Eksterne henvisninger redigér