Republikken Brasiliens flag er grønt med en stor gul rombe i midten. I romben er der en blå cirkel med hvide stjerner i fem forskellige størrelser samt et hvidt bånd, der løber gennem cirklen med blå streger. I båndet står republikkens motto, Ordem e Progresso ("Orden og fremgang").

Brasiliens flag
Melodi
Nationalsangen for brasiliens flag

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Hver af de 27 stjerner i den blå cirkel repræsenterer en delstat samt det føderale distrikt. Den sidste stjerne repræsenterer også de brasilianske besiddelser. Antallet af stjerner forøges (i princippet – ikke helt i praksis), når der oprettes nye stater (på samme måde som i USA's flag), hvorfor antallet er steget fra 21 til 27 stjerner ved republikkens grundlæggelse.

Det moderne flag blev officielt taget i brug den 19. november 1889. Udkastet blev lavet af Raimundo Teixeira Mendes med deltagelse af Miguel Lemos og Manuel Pereira Reis. Designet blev udført af Décio Vilares. Det nuværende flag er kun ændret ganske lidt i forhold til udgaven fra 19. november 1889.

Et tidligere flag designet af Republikanerne var inspireret af USA's flag. Dette flag har næsten ikke været i brug, bortset fra 15. november til 19. november 1889, men det blev grundlaget for delstaten Goiás' flag.

Stjernerne i flaget redigér

Stjerner og stjernebilleder i det brasilianske flag.

 
STAT STJERNE STJERNEBILLEDE STØRRELSE
Amazonas Alpha Canis Minoris (Procyon) Canis Minor, Lille Hund 1
Mato Grosso Alpha Canis Majoris (Sirius) Canis Major, Store Hund 1
Amapá Beta Canis Majoris (Mirzam) Canis Major, Store Hund 3
Rondônia Gamma Canis Majoris (Muliphen) Canis Major, Store Hund  
Roraima Delta Canis Majoris (Wezen) Canis Major, Store Hund 2
Tocantins Epsilon Canis Majoris (Adhara) Canis Major, Store Hund 2
Pará Alpha Virginis (Spica) Virgo, Jomfruen 1
Piauí Alpha Scorpii (Antares) Scorpius, Skorpionen 1
Maranhão Beta Scorpii (Graffias) Scorpius, Skorpionen 3
Ceará Epsilon Scorpii Scorpius, Skorpionen 2
Alagoas Theta Scorpii (Sargas) Scorpius, Skorpionen 2
Sergipe Iota Scorpii Scorpius, Skorpionen 3
Paraíba Kappa Scorpii Scorpius, Skorpionen 3
Rio Grande do Norte Lambda Scorpii (Shaula) Scorpius, Skorpionen 2
Pernambuco Mu Scorpii Scorpius, Skorpionen 3
Mato Grosso do Sul Alpha Hydrae (Alphard) Hydra, Søslangen 2
Acre Gamma Hydrae Hydra, Søslangen 3
São Paulo Alpha Crucis (Acrux) Crux, Sydkorset 1
Rio de Janeiro Beta Crucis (Becrux) Crux, Sydkorset 2
Bahia Gamma Crucis (Gacrux) Crux, Sydkorset 2
Minas Gerais Delta Crucis Crux, Sydkorset 3
Espírito Santo Epsilon Crucis Crux, Sydkorset 4
Rio Grande do Sul Alpha Trianguli Australe Triangulum Australe, Sydlige Trekant 2
Santa Catarina Beta Trianguli Australe Triangulum Australe, Sydlige Trekant  
Paraná Gamma Trianguli Australe Triangulum Australe, Sydlige Trekant 3
Goiás Alpha Carinae (Canopus) Carina, Kølen  
FØDERALT DISTRIKT STJERNE STJERNEBILLEDE STØRRELSE
Distrito Federal Sigma Octantis (Polaris Australis) Octans, Oktanten 5
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: