Brittany Murphy

amerikansk skuespiller

Brittany Anne Murphy (10. november 197720. december 2009[1]) var en amerikansk skuespillerinde og musiker.

Brittany Murphy
Murphy ved den australske premiere på Happy Feet, 10. december 2006
Personlig information
Født 10. november 1977
Atlanta, Georgia, USA
Død 20. december 2009 (32 år)[1]
Los Angeles, Californien, USA
Ægtefælle Simon Monjack (2007-2009; hendes død)
Aktive år 1991–2009

Liv og karriere redigér

Tidlige liv redigér

Murphy blev født i Atlanta i Georgia. Hendes forældre blev skilt da hun var to år gammel, og hun voksede op i Edison i New Jersey, og i Burbank i Californien sammen med sin mor.

Karriere redigér

Da hun var ni år gammel fik hun en syngende rolle i musicalen Les Misérables, og inden hun fyldte tretten havde hun en kontrakt med en manager.

Murphy fik sit første job i Hollywood da hun var fjorten år gammel, med rollen som "Brenda Drexell" i tv-serien Drexell's Class. Senere fik hun rollen som "Molly Morgan" i den kortlivede serie Almost Home. Hun var også vokalist i bandet Blessed With Soul tidligt i 1990'erne.

Siden den gang har hun medvirket i flere succesrige film, inkluderet Clueless (1995), 8 Mile (2002) og Uptown Girls (2003). Hun har også optrådt i flere tv-serier, blandt andet Sister, Sister, Boy Meets World, og som stemmen til "Luanne Platter" i den populære animerede tv-serie King of the Hill.

Hendes seneste roller er i filmene Little Black Book (2004), som blev en fiasko både blandt kritikerne og publikum, og den kritikerroste Sin City (2005).

Foråret 2006 lancerede Paul Oakenfold singlen "Faster Kill Pussycat" i samarbejde med Brittany Murphy. Sangen blev et populært hit i natklubberne i USA, og kom med på Billboards "Hot Dance Club Play chart". Den kom også på syvendepladsen på den britiske singleliste.

Død redigér

Murphy døde angiveligt af hjertestop 20. december 2009 i Los Angeles[1]. Brittany Murphy blev begravet den 24. december 2009.

20. december 2009 blev Brittany Murphy fundet død i badet af sin mor. Hun blev erklæret død på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles. Det kom senere frem, at lungebetændelse var skyld i hendes død. Fem måneder senere døde hendes enkemand af selvsamme sygdom.

Det fik Murphys mor til at hævde, at skimmelsvamp i parrets hjem havde ført til parrets dødelige lungebetændelse[kilde mangler]

Privatliv redigér

Murphy har gået ud med skuespilleren Ashton Kutcher, og var forlovet med talentspejderen Jeff Kwatinetz i 2004. I december 2005 forlovede hun sig med Joe Macaluso, en produktionsassistent hun mødte mens hun arbejdede på sættet til Little Black Book.

Udvalgt filmografi redigér

År Titel Rolle Bemærkninger
2007 Tinker Bell and the Ring of Belief Klokkeblomst (stemme, direkte til video)
2006 Kolde fødder Sue (orig. The Groomsmen)
Love and Other Disasters Emily 'Jacks' Jackson
Happy Feet Gloria (stemme)
2005 Sin City Shellie
2004 Little Black Book Stacy
2003 Uptown Girls Molly Gunn
Spun Nikki
Just Married Sarah McNerney
2002 8 Mile Alex
2001 Sidewalks of New York Ashley
Ikke et ord Elisabeth Burrows (orig. Don't Say a Word)
Summer Catch Dede Mulligan
2000 Cherry Falls Jody Marken
1999 Girl, Interrupted Daisy Randone
Drop Dead Gorgeous Lisa Swensen
The Devil's Arithmetic Rivkah
1995 Clueless Tai Fraiser

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér

Interviews redigér