Bruger:Harlekin96/HTML (syntaks)
HTML (syntaks) handler om det kodesprog, der er grundlaget for, at et hjemmesideopslag kan vises ved hjælp af en browser.
<html>
<head>
</head>
<body>
Hello World!
</body>
</html>
Ovenfor ses det ultimativt enkleste HTML-dokument.
Hvis du højreklikker et vilkårligt sted på et eksisterende hjemmesideopslag, kan du få mulighed for at se den HTML-tekst, der får opslaget til at tage sig ud, netop som det gør. Der er i princippet tale om et simpelt tekstdokument, der kan være dannet med en vilkårlig teksteditor.
Et HTML-dokument er bygget op som en serie forskellige såkaldte tags eventuelt med en eller flere paramtere plus noget indhold.
Ved siden af selve HTML-dokumentet kan der eventuelt være et eksternt stylesheet (CSS) tilknyttet, der bestemmer præcist, hvordan de enkelte tags med samt deres indhold vises på skærmen.
En anden faktor, man må tage hensyn til ved konstruktion af hjemmesider er, at ikke alle browsere fortoker HTML-koden helt på samme måde. Vil manm være helt sikker på, at et hjemmesideopslag ser ordentligt ud med forskellige browsere, er man nødt til at teste dette, ved at indlæse opslaget i de browsere, der kan være tale om.
Formatmæssig frihed redigér
- Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i HTML.
- Linieskift ignoreres.
- Mellemrum ud over et enkelt ignoreres.
- Indrykninger ud over en enkelt ignoreres.
Dette betyder, at man kan gøre koden pæn og logisk overskuelig uden at dette berører det synlige slutresultat. Man kan også bruge sin egen personlige kodningsstil, som bedst passer til en, eller en, som man er blevet enige om at følge i en arbejdsgruppe. Der kan være stor forskel på læsbarheden i HTML-kode, så hvis man senere vil kunne gå ind og justere i koden, er det en stor fordel, at man fra starten har været opmærksom på læsbarheden.
Kommentarer redigér
Alt i koden, der står imellem "<!--" (ved start) og "-->" (ved slut) bliver ikke vist i browseren. Her kan man altså skrive forklarende noter eller eventuelt midlertidigt udkommentere dele af koden, som man ikke er helt færdig med.
Afprøvning af koden redigér
Man behøver ikke nødvendigvis at uploade HTML-koden, for at se, hvordan den tager sig ud. Hvis man gemmer teksten med typeavnet ".htm" eller ".html", kan den åbnes og vises med en vilkårlig browser, man har på sin computer.[1]
Hvad er en tag redigér
Alle tags starter med tegnet "<" efterfulgt af tag'ets navn og afsluttes med ">". Imellem disse to tegn, kan der være indskudt en eller flere parameterangivelser.
Der skelnes mellem to hovedtyper: enkeltstående tags og container-tags.
Enkeltstående tags redigér
Dette er tags, der fungerer som en helhed i sig selv og ikke omkranser andre tags. Et eksempel:
<hr width=70% size=5 color=#8888bb/>
Denne kodes resultat er en vandret matblå bjælke, der fylder 70% af den plads, der er til rådighed, og som er 5 pixels høj
Container-tags redigér
Container-tags er tags, der optræder parvist og omkranser større eller mindre afsnit af hjemmesidedokumentet.
Her skelner man mellem starttags og sluttags. Starttags ser præcist ud som de enkeltstående tags og kan lige som de rumme parameterangivelse. De tilsvarende sluttags har samme navn som starttag'ene men sluttag'ene starter i modsætning hertil med "</".
Et eksempel:
<table width=50% border=1>
<tr>
<td width=50%>Første række, første kolonne</td>
<td width=50%>Første række, anden kolonne</td>
</tr>
<tr>
<td width=50%>Anden række, første kolonne</td>
<td width=50%>Anden række, anden kolonne</td>
</tr>
</table>
Hvordan bruges parametre redigér
I ovenstående kodeeksempel er f.eks. "width" en parameter til tag'en "table". Parameterns værdi er i dette tilfælde sat til "50%". Generelt gælder, at parameterens navn og den ansatte værdi placeres på hver sin side af et lighedstegn, samt, at der skal være mindst et mellemrum foran hver parameterens navn. Der er normalt valgfrihed med hensyn til, om parameterens værdi skal være i anførselstegn eller ej, men indeholder parameteren mellemrum, er anførselstegn obligatoriske. Parametre anbringes altid et sted mellem det pågældende tag's ydre afgrænsninger ("<" og ">"), men rækkefølgen af parameterangivelserne indbyrdes er ligegyldig. Mange af de forskellige tag's parametre er valgfrie. Hvis man ikke har specificeret noget, så vælger browseren selv en default-indstilling. Ved brug af anførselstegn kan man frit vælge om man vil bruge enkelte ('50%') eller dobbelte ("50%").
Html, Head og Body redigér
Et HTML-dokument er som standard bygget op i to hovedsektioner, der hver især er afgrænset af container-tags, nemlig:
<head> --- diverse head-tag's med indhold --- </head>
og
<body> --- diverse body-tag's med indhold --- </body>
Koderne i head-sektionen vises ikke direkte i opslaget indholdsvindue. Det gør koderne i body-sektionen derimod.
Det samlede dokument er omgivet af container-tag'en:
<html> --- head-sektion --- --- body-sektion --- </html>
Ethvert HTML-dokument skal indeholde disse tre fundamentale tag's.
Derudover er det strengt taget overhovedet ikke nødvendigt med andre tags. Alt hvad man skriver imellem "<body>" og "</body>" uden for eventuelle tag's vil blive vist som tekst, men uden eventuelle tvungne linieskift, ekstra mellemrum og indrykninger. Tag's kan imidlertid medvirke til et pænere og væsentligt mere overskueligt udseende og rummer mulighed for særlige funktioner, hvoraf den allervigtigste er muligheden for at linke til andre opslag på hjemmesiden samt eventuelt andre hjemmesider på WWW.
Formularer redigér
En formular er en sektion af koden, der er omgivet med container-tag'ene:
<form name=form1 action=bestilling.php> --- inputfelter med forklaring --- </form>
Eventuelt kan der godt være flere formularer i et enkelt HTML-dokument.
Meningen med formularer er at give brugerne lejlighed til at kommunikere med systemet og blandt andet få svar tilbage, alt efter, hvad man har indtastet. Her er det programmet "bestilling.php" på serveren, der bliver aktiveret med input fra brugeren.
Javascript redigér
Javascript er et scripting-sprog, der kan indlejres i HTML-koden vilkårlige steder enten i head-sektionen eller i body-sektionen. I head-sektionen bruges javascript typisk til at definere forskellige funktioner. I body-sektionen bruges javascript til at aktivere javascript-funktioner, enten de indbyggede eller de, der er defineret i head-sektionen. Disse aktiveres ofte som følge af en hændelse, en såkaldt event, der er resultat af brugerens handlinger, eksempelvis klik med musen. Et simpelt eksempel:
<html>
<head>
----
<script language="Javascript">
function aldertjek() {
alder = prompt("Hvad er din alder?");
if (alder>14) {
document.write("Jamen så er du da ikke noget helt barn!");
} else {
document.write("Så er du altså ikke voksen endnu!");
}
}
</script>
</head>
<body>
<h1>Alderstjek</h1>
<script language="Javascript">
if (confirm("Må jeg godt spørge om din alder")) {
aldertjek();
} else {
document.write("Nå, men så må du meget undskylde min nysgerrighed!");
}
</script>
</body>
</head>
</html>
Javascript er et objektorienteret scriptingsprog på klient-siden, der behandler et hjemmesideopslags forskellige dele som objekter. "document" er i ovenstående et eksempel på et sådant objekt, der har metoden write.
Embedding redigér
Det er muligt at indlejre felter på hjemmesiden, der ikke er kodet med HTML. Dermed er det f.eks. muligt at indlejre videoklip, VRML-vinduer og vektorgrafik i et hjemmesideopslag, noget der ikke kan lade sig gøre via ren HTML-kode. Til dette formål anvendes typisk tag'et:
<embed src=et-eller-andet-videoklip.avi width=400 height=300>
hvor parametrene width og height bestemmer henholdsvis bredden og højden af visningsfeltet, eller vinduet, hvor det embeddede vises.
En lignende metode anvendes ved indlejring af applet's skrevet i Java.
Se også redigér
Eksterne henvisninger redigér
Noter og henvisninger redigér
<references>
Kategori:Computer Kategori:www
- ^ Aktiver Filer>Åbn>Gennemse>