Bubacarr “Steve” Trawally (født den 10. november 1994 in Serekunda, Gambia), er en gambiansk fodboldspiller, der er ejet af Vejle Boldklub, men som spiller for Guizhou Hengfeng i Chinese Super League[1].

Bubacarr “Steve” Trawally
Personlig information
Fulde navn Bubacarr Trawally
Født 10. november 1994 (29 år)
Serekunda, Gambia
Højde 1,78 meter
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Guizhou Hengfeng
Nummer 9
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010–2014 Real de Banjul ? (?)
2015 Hangzhou Greentown 0 (0)
2015Yanbian Changbaishan (leje) 26 (17)
2016–2017 Yanbian Funde 54 (26)
2018– Vejle Boldklub 0 (0)
2018–Guizhou Hengfeng (leje) 7 (3)
Landshold
Gambia U/20 1 (0)
2015– Gambia 6 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 24. april 2018.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 24. april 2018

Karriere redigér

Real de Banjul redigér

Trawally startede sin karriere hos Real de Banjul i hjemlandet, hvor han blev gambiansk mester i både 2012 og 2014. I 2014 blev han tilmed topscorer i ligaen med 12 sæsonmål[2].

Yanbian redigér

Den 12. januar 2015 skiftede Trawally til Chinese Super League og klubben Hangzhou Greentown[3]. Han blev herefter udlejet til Yanbian Changbaishan i den næstbedste række indtil udgangen af sæsonen[4]. Den 14. marts 2015 debuterede Trawally for Yanbian i sæsonens første kamp mod Jiangxi Liansheng. Han scorede endda og blev matchvinder i kampens 52. minut med målet til 1–0[5]. I maj 2015 blev han udvist for at have givet en modstander fra Tianjin Songjiang fingeren i en ligakamp[6], hvilket gav ham fire spilledages karantæne o gen bøde på ¥20.000[7]. Trawally scorede sit første hattrick i Kina den 18. juli 2015 i en 4–2-sejr over Guizhou Hengfeng [8]. Han scorede endnu et hattrick den 8. august 2015 I 6–1-sejren over Xinjiang Tianshan Leopard[9].

Trawally scorede hele 17 mål i 26 kampe i 2015-sæsonen, hvor Yanbian Changbaishan sluttede som nummer et og rykkede op i landets bedste række.

Trawally skiftede permanent til Yanbian Fude, som klubben sidenhen havde skiftet navn til, den 13. februar 2016[10]. Den 11. marts 2016 debuterede han i Chinese Super League mod Jiangsu Suning. Han blev skiftet ind i det 88. minut[11]. Trawally scorede otte mål i 26 kampe i 2016-sæsonen, hvor Yanbian undgik nedrykning og dermed sikrede sig endnu en sæson i den bedste kinesiske række. Han forlængede sin kontrakt med yderligere to år i februar 2017.

I den efterfølgende sæson fortsatte Trawally med at score mål og noterede sig for hele 18 scoringer – herunder to hattricks mod hhv. Beijing Sinobo Guoan og mesterholdet Guangzhou Evergrande F.C.[12][13]. Han endte som nummer fem på topscorerlisten i Chinese Super League foran store navne som Hulk (fodboldspiller), Alexandre Pato og Jonathan Soriano, men Yanbian endte næstsidst i tabellen og rykkede dermed ned i den næstbedste række.

Guizhou Hengfeng redigér

På grund af nedrykningen skiftede Trawally forud for 2018-sæsonen til Guizhou Hengfeng i Chinese Super League. Handlen kom i stand på noget utraditionel vis, da han skiftede via Vejle Boldklub, som har den kinesiske agent Lucas Chang Jin i ejerkredsen[14]. Den 9. februar 2018 gik Yanbian ud offentligt og fortalte, at Trawally var på kontrakt i klubben og dermed ikke ville godkende skiftet til Guizhou Hengfeng[15]. Uenighederne blev løst på den sidste dag af transferviduet i Kina nemlig den 28. februar 2018, hvor Guizhou Hengfeng smed de ønskede penge på bordet[16] Teknisk chef i Vejle Boldklub, Jakob Krüger, har sidenhen fortalt, at Trawally er ejet af den danske klub og på papiret udlejet til Guizhou Hengfeng i hele den kinesiske 2018-sæson[1].

Trawally debuterede og scorede sit første mål for sin nye klub den 4. marts 2018, da Guizhou Hengfeng tabte 3–1 til Jiangsu Suning[17].

International karriere redigér

Den 6. september 2015 fik Trawally landsholdsdebut for Gambia i en kvalifikationskamp til 2017-udgaven af Africa Cup of Nations mod Cameroun. Han blev skftet ind i det 64. minut[18].

Titler redigér

Klub redigér

Real de Banjul
  • Gambiank mester: 2012, 2014
  • Gambiask Super Cup-vinder: 2012
Yanbian Changbaishan
  • China League One: 2015

Individuel redigér

  • Topscorer i den gambianske liga: 2014[19]

Referencer redigér

  1. ^ a b Dansk traditionsklub ejer måltyv i Kinas bedste række - men han har aldrig spillet i Danmark | BT Fodbold - www.bt.dk
  2. ^ The Gambia's Bubacarr Trawally moves to Guizhou Hengfeng FC on a free transfer - BBC Sport
  3. ^ "Bubacarr Trawally completes transfer to Hangzhou Greentown". Real de Banjul F.C. 12. januar 2015. Arkiveret fra originalen 15. juli 2018. Hentet 10. december 2015.
  4. ^ "延足摆脱干预首次自主组队 富力中卫回归胜似外援". sina. 2. marts 2015. Hentet 10. december 2015.
  5. ^ "中甲-斯蒂夫一剑封喉 延边长白山1-0江西联盛". sina. 14. marts 2015. Hentet 10. december 2015.
  6. ^ "百密一疏空留憾 松江放生"长白虎"". xinhuanet. 24. maj 2015. Hentet 10. december 2015.
  7. ^ "延边外援斯蒂夫因侮辱性手势被禁赛4场罚2万". sina. 29. maj 2015. Hentet 10. december 2015.
  8. ^ "中甲-斯蒂夫戴帽河太均破门 延边4-2胜18轮不败". sina. 18. juli 2015. Hentet 10. december 2015.
  9. ^ "中甲-斯蒂夫戴帽河太均两球 延边6-1大胜新疆". sina. 8. august 2015. Hentet 10. december 2015.
  10. ^ "延边官宣敲定第五外援 单赛季18球射手正式转会". sohu. 14. februar 2016. Hentet 16. februar 2016.
  11. ^ 张晓彬建功李昂世界波 苏宁2-1富德2连胜 at sports.sohu.com 2016-03-11. Retrieved 2016-03-22
  12. ^ "中超-斯蒂夫戴帽索9双响 对攻战国安4-4平延边". sina. 10. september 2017. Hentet 1. marts 2018.
  13. ^ "中超-刘健两球补时绝杀斯蒂夫戴帽 恒大4-3延边". sina. 13. oktober 2017. Hentet 1. marts 2018.
  14. ^ "斯蒂夫"出口转内销"或重回中国 延边再吃哑巴亏". sina. 19. januar 2018. Hentet 1. marts 2018.
  15. ^ "延边声明:斯蒂夫受人蛊惑 外援版出口转内销上演". sina. 9. februar 2018. Hentet 1. marts 2018.
  16. ^ "延边已收到斯蒂夫转会费 贵州曾在峰会几次交流". sina. 1. marts 2018. Hentet 1. marts 2018.
  17. ^ "中超-特谢拉双响斯蒂夫破门 苏宁客场3-1胜贵州". sina. 4. marts 2018. Hentet 5. marts 2018.
  18. ^ "Gambia 0 - 1 Cameroon". Confederation of African Football. 6. september 2015. Hentet 10. december 2015.
  19. ^ "Bubacarr Trawally is GFF 1st Division league top scorer". the point. 2. juli 2014. Hentet 10. december 2015.

Eksterne henvisninger redigér