C.A. Clemmensen

dansk journalist

Christian Albert Clemmensen (født 19. februar 1869 i København, død 27. december 1937 smst) var en dansk journalist, forfatter og industrihistoriker, far til Carl Henrik Clemmensen og Niels Clemmensen.

C.A. Clemmensen
Født 19. februar 1869 Rediger på Wikidata
Død 27. december 1937 (68 år) Rediger på Wikidata
Barn Carl Henrik Clemmensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, historiker, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af over-, senere stabssergent Mads Clemmensen (1831-1915) og Sidsel Albrechtsen (1829-1909), blev student 1887 fra Østre Borgerdydskole, var privatlærer i latin og fransk 1890-99, Medarbejder ved Samfundet 1899-1905 og ved Nationaltidende (fra 1931 Dagens Nyheder) fra 1905. Hans speciale var københavnsk kommunalpolitik, hvor hans sympatier lå i den borgerlige lejr. Derudover skrev han om Københavns historie og især om industri- og erhvervshistorie, bl.a. murer-, bødker- og blikkenslagerlavenes historie samt monografier af Den vest- og sønderjydske Kreditforenings stifter, etatsråd Ephraim Magdalus Møller (1919) og af forlagsboghandler G.E.C. Gad (1930).

Han var Ridder af Dannebrog, var formand for Journalistforeningen 1926-30 og medlem af Dansk Arbejdes repræsentantskab og af Den internationale journalistiske Æresret i Haag.

Han blev gift 5. maj 1899 på Frederiksberg med Fanny Greibe, f. 3. februar 1873 i København, datter af grosserer, mægler Frederik August Greibe (1836-1886) og Andrea Nielsine Thoersen (1841-1910).

Bibliografi redigér

  • Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn. Bidrag til Foreningens Historie i Aarene 1890-1915, København: Haandværkerforeningen 1915 (jubilæumsskrift).
  • Tivoli gennem 75 Aar, 1918.
  • Etatsraad E. Møller. Den vest- og sønderjydske Kreditforenings Stifter. 1819 – 18.august – 1919. Et Mindeskrift. 1919., 1919.
  • Københavns Murer og Stenhuggerlaug. Ved 300 Aars Jubilæet den 7. Marts 1923. Laugets Historie fra 1907 til 1923, København: Langkjærs Bogtrykkeri 1923.
  • Vægter-Bogen, København: De forenede Vagtselskaber 1926.
  • Emdrup før og nu, Emdrup Grundejerforening 1926.
  • Kjøbenhavns Blikkenslagerlaug 1678-1928, København 1928.
  • Lauritz Rasmussen, Kgl. Hof-Broncestøber: 1854 – Anden November – 1929, 1929 (jubilæumsskrift).
  • Omkring Københavns Kvægtorv 28. November 1929, Københavns Kommunalbestyrelse 1929.
  • Johannes Neye. 1881-5. Oktober-1931, København 1931.
  • Almindeligt dansk Vare-og Industrilotteri 1887-1. April-1937, København 1937 (jubilæumsskrift).
  • G.E.C. Gad, 1930.
  • Bødkerlauget i København, 1678-1928, København MCMXXVII (1928), trykt hos Chr. Backhausen.

Kilder redigér