Carl Spitteler
schweizisk poet
Carl Friedrich Georg Spitteler (født 24. april 1845 i Liestal, død 29. december 1924 i Luzern) var en schweizisk digter, der blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1919. Hans værker inkluderer både pessimistiske og heroiske digte.
 Carl Spitteler | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Carl Felix Tandem, Felix Tandem  |
| Født |
Carl Friedrich Georg Spitteler 24. april 1845 Liestal, Schweiz |
| Død |
29. december 1924 (79 år) Luzern, Schweiz |
| Gravsted |
Friedhof Friedental |
| Nationalitet |
 Schweizisk |
| Far |
Karl Spitteler |
| Søskende |
Adolf Spitteler |
| Ægtefælle |
Marie op der Hoff |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universität Zürich |
| Beskæftigelse |
Teolog, forfatter, digter |
| Kendte værker |
Unser Schweizer Standpunkt, Olympischer Frühling[1] |
| Genre |
Skuespil, poesi, prosa |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Schiller-prisen (1920), Nobelprisen i litteratur (1919) |
| Nobelpris |
 Litteratur 1919 |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han debuterede med Prometheus und Epimetheus i 1880-1881, men slog for alvor igennem med Olympischer Frühling fra 1900-1905, som han senere fik Nobelprisen for. Den psykologiske roman Imago (1906) vakte senere genklang i psykoanalysen.
