Centrist Democrat International

Centrist Democrat International (CDI) er en international politisk internationale for kristendemokratiske og centristiske politiske partier. Organisationen er med sine omkring 100 medlemmer i dag den næststørste politiske internationale, kun overgået af den socialistiske. Mange af partierne i CDI er også medlem af International Democrat Union. På europæisk plan repræsenteres CDI af Europæisk Folkeparti.

Organisationen blev grundlagt som Christian Democrat and People's Parties International i 1961 i Santiago de Chile. Medlemmerne enedes i 1976 om et fælles ideologisk manifest, hviilket ellers aldrig er lykkedes en politisk internationale. I 2001 ændredes navnet til Christian Democrat International og i 2005 fik organisationen sit nuværende navn. Målet var at afspejle, at medlemmerne ikke længere kun er kristendemokratiske partier.

Centrist Democrat International støttede Rwandas huturegime før, under og efter folkemordet i Rwanda i 1994.

Fra Danmark er Kristendemokraterne medlem af CDI, ligesom norske Kristelig Folkeparti, Kristdemokraterna fra Sverige og CDU fra Tyskland er det.

Youth of the Centrist Democrat International er CDI's ungdomsorganisation.

Eksterne henvisninger redigér