Charles Herbert Best
Charles Herbert Best (født 27. februar 1899 i West Pembroke, Maine, USA, død 31. marts 1978 i Toronto, Canada) var en amerikansk-canadisk fysiolog. Han samarbejdede med Frederick Banting, John Macleod og James Collip ved opdagelsen af insulin. Da kun Banting og Macleod blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1923, valgte Banting senere at dele sin del af prisen med Best.
| Charles Herbert Best | |
|---|---|
|
1959 | |
| Personlig information | |
| Født |
27. februar 1899  Washington County, Maine, USA |
| Død |
31. marts 1978 (79 år) Toronto, Ontario, Canada |
| Gravsted |
Mount Pleasant Cemetery |
| Nationalitet |
 Amerikansk  Canadisk |
| Bopæl |
Charles Best House |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of Toronto, Harbord Collegiate Institute |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1938), Kungliga Vetenskapsakademien, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1950) med flere |
| Beskæftigelse |
Biokemiker, læge |
| Fagområde |
Fysiologi |
| Arbejdsgiver |
University of Toronto |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Gairdner Foundation International-prisen (1971), Croonian Medal and Lecture (1955), Kommandør af Order of the British Empire, F.N.G. Starr Award[1] (1936), National Inventors Hall of Fame (2004) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Best var professor i fysiologi ved University of Toronto 1929-1965. Han var medlem af Royal Society, Royal Society of Canada og blev i 1961 valgt som et udenlandsk medlem af det svenske videnskabsakademi.
 | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |