Chrysippos
For alternative betydninger, se Chrysippos (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Chrysippos)
Chrysippos fra Soli (Græsk: Chrysippos ho Soleus, Χρύσιππος ὁ Σολεύς), ca. 279 f.Kr. – ca. 206 f.Kr., var en stoisk filosof.
| Chrysippos Vestlig filosofi Antikken | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Χρύσιππος  281 f.v.t. Soloi, Tyrkiet |
| Død |
208 f.v.t. Athen, Grækenland |
| Dødsårsag |
Kvælning |
| Far |
Apollonius af Tarsus |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Kleanthes, Arkesilaos |
| Beskæftigelse |
Matematiker, forfatter, filosof |
| Elever |
Aristobulus (stoicus), Dioscorides, Zenon från Tarsos, Diogenes från Seleukia |
| Bevægelse |
Stoicisme |
| Påvirket af |
Kleanthes |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Chrysippos var fra Soli, men flyttede til Athen som ung mand, hvor han blev elev af stoikeren Kleanthes. Ifølge Apollodorus døde han 73 år gammel under den 143. Olympiade (208 f.Kr. - 204 f.Kr.) Han må derfor være født mellem 281 og 277. Da Kleanthes døde omkring 230, blev Chrysippus den tredje skolark for den stoiske skole. Chrysippus skrev mange værker og udviklede stoicismens grundlæggende ideer som Zenon fra Kition havde opstillet. Han fik derfor titlen Stoicismens anden grundlægger.[1]
Chrysippos var særlig dygtig til logik, erkendelsesteori, etik og stoisk fysik. Han skabte et domslogisk system for bedre at kunne forstå universets orden og menneskehedens rolle i det. Han havde et deterministisk syn på skæbnen, men han mente alligevel. at personlig frihed havde en rolle for tænkningen og handlingen. Etik mente han afhang af forståelsen af universets natur, og han underviste i en terapi, der kunne fjerne de lidenskaber, som ødelægger sjælen. Han var meget vigtig for at stoicismen, som blev en af de mest indflydelsesrige filosofiske skoler i flere hundrede år, både i Grækenland og i Romerriget.
Liv redigér
Chrysippus var søn af Apollonius fra Tarsus og blev født i Soli i Cilicia.[2] Han var fysisk lille[3] og det siges at han trænede langdistanceløb.[4] I sin ungdom mistede han sin formue da de ejendomme han havde arvet blev konfiskeret af kongen.[5]
Chrysippos flyttede til Athen, hvor han blev discipel af Kleanthes, der var leder (scholark) af den stoiske skole.[6] Det siges at han også fulgte kurser hos Arkiselaos og hans efterfølger Lakydes fra Cyrene i Platons akademi.[7] Chrysippos var en entusiastisk studerende i det stoiske system og han havde et godt ry som intellektuel i samtiden.[4] Han var kendt for intellektuelt vovemod og selvtillid og hans tillid til sig selv viste sig bl.a. ved at han skal have sagt til Kleanthes "Giv mig principperne og jeg finder selv beviserne."[4] Da Kleanthes døde omkring 230 f.Kr. blev han skolens nye leder.
Chrysippos var meget produktiv. Det siges at han sjældent skrev mindre end 500 linjer på en dag.[8] og at han udgav mere end 705 værker.[9] Hans ønske om at være fyldestgørende betød at han altid ville se en sag fra to sider[7] og hans kritikere beskyldte ham for at fylde sine bøger ud med citater fra andre.[10] Han blev omfattet som diffus og svær at forstå, men han var meget respekteret for sine evner og blev set som en af skolens vigtigste autoriteter.[11]
Han døde under den 143. olympiade da han var 73. Diogenes Laertius giver to forskellige beretninger om hans død.[12] I den første beretning blev han svimmel efter at have drukket ufortyndet vin til en fest og døde hurtigt bagefter. I den anden beretning så han på et æsel der spiste figner og råbte: "Giv æselet noget ren vin så det kan skylle fignerne ned" hvorefter han døde af latter. Hans nevø Aristokreon rejste en statue i hans ære i Kerameikos.[13] Chrysippos efterfulgtes af Zeno fra Tarsus som leder af skolen.[14]
Kilder redigér
Ingen af hans værker har overlevet i helhed. Det eneste der er tilbage er fragmenter som citater og uddrag hos senere forfattere som Cicero, Seneca, Galen, Plutark, Diogenes Laertius og andre. Vi har også fragmenter af to af hans bøger der er bevaret i de forkullede papyrus fra Papyrusernes Villa i Herculaneum. De er Logiske spørgsmål og Om forsynet.[15] A third work discovered there may also be by him.[15]
Noter redigér
- ^ Dorandi 1999, s. 40
- ^ Gould 1970, s. 7, der citerer Diogenes Laertius, vii. 179; Galen, Protreptic, 7; de Differentia Pulsuum, 10
- ^ Diogenes Laertius, vii. 182
- ^ a b c Diogenes Laertius, vii. 179
- ^ Diogenes Laertius, vii. 181. Det siges ikke hvilken konge det var, men Cilicia var i denne periode omstridt imellem Ptolemaios 2. Filadelfos and Antiokos I Soter, cf. Green 1993, s. 639
- ^ Diogenes Laërtius, vii. 179. Han har næppe studeret under Zenon fra Kition da Zeno døde i 262/1. Se Dorandi 1999, s. 40
- ^ a b Diogenes Laertius, vii. 184
- ^ Diogenes Laërtius, vii. 181
- ^ Diogenes Laërtius, vii. 180
- ^ Diogenes Laertius, vii. 181, x. 26–7
- ^ Davidson 1908, s. 614
- ^ Diogenes Laertius, vii. 185
- ^ Plutark, De Stoicorum Repugnantiis; Diogenes Laertius, vii. 183
- ^ Eusebius, Praeparatio Evangelica, 15. 18; Diogenes Laërtius, vii. 35
- ^ a b "The first of Chrysippus' partially preserved two or three works is his Logical Questions, contained in PHerc. 307 ... The second work is his On Providence, preserved in PHerc 1038 and 1421 ... A third work, most likely by Chrysippus is preserved in PHerc. 1020," Fitzgerald 2004, s. 11