Cruisefærge

stor bilfærge med overnatningsfaciliteter mm

Cruisefærge er betegnelsen for en større bilfærge med overnatnings- og underholdningsfaciliteter for passagererne. En cruisefærge kombinerer således krydstogskibets elementer med ro-ro (roll on/roll off) færgens ditto. En cruisefærge kan være indsat i både sommer- og vintertrafik og som både dagfærge og natfærge. Cruisefærger indgår som regel i fast rutetrafik.

Verdens største cruisefærge m/s Color Magic i Kiel, 2007

En cruisefærge er ikke en formel skibsteknisk typebetegnelse. Betegnelsen bruges oftest af markedsføringsmæssige årsager om en stor bil- og passagerfærge i drift på en rute, hvor en væsentlig del af forretningskonceptet baserer sig på ombordomsætningen fra passagerer, der rejser med frem og tilbage alene for turens skyld.[1]

Passagerer på en cruisefærge har typisk hevet et par dage ud af kalenderen for (populært sagt) at 'sejle væk fra hverdagens stress og jag' og bruger ofte kun et begrænset antal timer på cruisefærgens bestemmelsessted, men en rejse med en cruisefærge kan også kombineres med en storbyferie. Således tilbyder cruisefærgen en hurtig, men afstressende sviptur, fx i løbet af en weekend eller en kort ferie. Andre passagerer på en cruisefærge kan være langturschauffører eller turister.

De fleste cruisefærger har moderne mødelokaler til rådighed med AV-udstyr og internetadgang ofte kombineret med biograf og auditorium.

I Skandinavien har cruisefærgernes mange passagerkoncepter om bord siden 1980'erne fulgt trends fra krydstogtskibe og landbaserede, typisk 4-stjernede, hotelkæder. Samtidig har cruisefærgeindustrien dog også udviklet sine helt egne koncepter som fx buffetrestauranten, der findes på langt de fleste cruisefærger i Skandinavien.[1]

Danmarks største færge er DFDS' flagskib M/S Pearl Seaways (40.030 BRT), der siden 2001 har været indsat på København-Oslo ruten.

Verdens største cruisefærge er Color Line flagskibet M/S Color Magic (75.100 BRT), som har været i fast trafik mellem Oslo og Kiel siden 2007.

Eksempler på cruisefærger i Norden redigér

De største cruisefærger gennem årene redigér

År Navn Brutto tonnage Rederi Flag
1975 M/S Tor Britannia 15.657 BRT Tor Line Sverige
1976 M/S Tor Scandinavia 15.673 BRT Tor Line Sverige
1977 GTS Finnjet 24.605 BRT Finnlines Finland
1981 M/S Finlandia 25.905 BRT Effoa (Silja Line trafik) Finland
1982 M/S Scandinavia 26.474 BRT Scandinavian World Cruises, siden DFDS Seaways Bahamas?
1985 M/S Svea 33.829 BT Johnson Line (Silja Line trafik) Sverige
1985 M/S Mariella 37.799 BT SF Line (Viking Line trafik) Finland
1989 M/S Athena 40.012 BT Rederi AB Slite (Viking Line trafik) Sverige
1989 M/S Cinderella 46.398 BT SF Line (Viking Line trafik) Finland
1990 M/S Silja Serenade 58.376 BT Silja Line Finland
1991 M/S Silja Symphony 58.377 BT Silja Line Sverige
1993 M/S Silja Europa 59.914 BT Silja Line (bestilt af Rederi AB Slite til Viking Line trafik) Finland
2001 M/S Pride of Rotterdam 59.925 BT P&O Ferries Holland
2004 M/S Color Fantasy 75.027 BT Color Line Norge
2007 M/S Color Magic 75.100 BT Color Line Norge

Referencer redigér

  1. ^ a b Søfart (tidsskrift) nr. 28-31 12. juli 2013 side 6-9