Cyril Ramaphosa

Sydafrikansk politiker, aktivist, fagforenings- og forretningsmand.

Cyril Ramaphosa (født 17. november 1952 i Soweto, Johannesburg) er Sydafrikas 5. præsident siden apartheid-styret blev opløst i 1991. Han har tidligere beskæftiget sig som aktivist, fagforeningsmand og foretningsmand. Ramaphosa var sydafrikansk vicepræsident under præsident Jacob Zuma 2014-2018, hvorpå han efter Zumas fratrædelse overtog posten som præsident.[1]

Cyril Ramaphosa
Cyril Ramaphosa i 2019.
Sydafrikas præsident
Nuværende
Overtaget embede
15. februar 2018
Vicepræsident David Mabuza
Foregående Jacob Zuma
Formand for African National Congress
Nuværende
Overtaget embede
18. december 2017
Foregående Jacob Zuma
Sydafrikas vicepræsident
Embedsperiode
26. maj 2014 – 15. februar 2018
Præsident Jacob Zuma
Foregående Kgalema Motlanthe
Efterfulgt af David Mabuza
Personlige detaljer
Født Matamela Cyril Ramaphosa
17. november 1952 (71 år)
Soweto, Sydafrika
Politisk parti African National Congress
Ægtefælle(r) Tshepo Motsepe
Børn 5
Mor Nyamuofhe Erdmuth Ramaphosa
Far Tshivhase Samuel Ramaphosa
Uddannelses­sted Harvard Universitet
Yale University
Damelin
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Ramaphosa har været arresteret flere gange under apartheid-styret i forbindelse med organisering af minearbejdere i ulovlige arbejdskonflikter. I 1980'erne opholdt han sig i perioder i Zambia, hvor han medvirkede til at få løsladt adskillige ANC-fanger i sydafrikanske fængsler. Senere, i 1991, medvirkede han i processen der førte til løsladelsen af Nelson Mandela og efterfølgende afslutningen af apartheid-styret.[2]

Han blev i 1987 den første person til at modtage Olof Palme-prisen, indstiftet efter Olof Palmes død.

Politisk karriere redigér

African National Congress redigér

Han stillede op til og tabte præsidentvalget i 1997 til Thabo Mbeki, hvorefter han forlod politik. Efter flere forsøg i 00'erne på at overtale Ramaphosa til at vende tilbage til politik, stillede han i 2012 op og blev valgt som vicepræsident for det altdominerende afrikanske regeringsparti ANC (African National Congress) under Jacob Zuma. I 2014 blev han af Zuma udnævnt til posten som Sydafrikas vicepræsident. I december 2017 blev Zuma afsat som præsident for ANC. Ramaphosa stillede op til posten og besejrede Zumas eks-kone Dlamini-Zuma med lidt under 200 stemmer. Han blev dermed præsident for ANC, med stor sandsynlighed for at efterfølge Zuma som Sydafrikas næste præsident. Ramaphosa er desuden formand for Sydafrikas nationale strategiske planlægningskommision.[3][4]

Præsident af Sydafrika redigér

Den 13. februar 2018 krævede ANC's eksekutivkomité ledet af Ramaphosa, at Jacob Zuma, der var anklaget for korruption, trak sig som præsident. En dag senere meddelte ANCs parlamentsgruppe, at de gennem et mistillidsvotum ville vælte ham; om aftenen samme dag fratrådte Zuma med omgående virkning. Med denne afgang blev Ramaphosa fungerende præsident. Den 15. februar 2018 blev han officielt udråbt til præsident, da han var parlamentets eneste foreslåede kandidat.

Referencer redigér

  1. ^ "Ramaphosa now acting president after Zuma's resignation". Time. 15. februar 2018.
  2. ^ The Freedom struggle in Cape Town, South African History Online, 30. juli 2011. Hentet 18. dec. 2017
  3. ^ NPC Commissioners, hentet 18. dec. 2017
  4. ^ South Africa's ANC picks Cyril Ramaphosa as leader, bbc.com. Hentet 19. dec 2017