Dødningehoved (symbol)

grafisk symbol

Dødningehovedet er i den vestlige kultur et udbredt grafisk symbol, der består af gengivelsen af et menneskes kranium set forfra, sjældent i profil, med eller uden underkæbe. Som oftest vises også to korslagte lårbensknogler enten under eller bag det afbildede kranium.

Et kranium med korslagte lårbensknogler er det traditionelle piktogram for gift
For alternative betydninger, se Dødningehoved. (Se også artikler, som begynder med Dødningehoved)

Dødningehovedet tjener i almindelighed til symbolisering af eller trusler om fysisk livsfare og død, forgængelighed af menneskers liv i sammenligning med den udødelige sjæl og hele den fysiske verden i forhold til åndelige værdier, der er indeholdt i religion.

Derudover er dødningehovedet gennem tiden blevet benyttet som symbol i både militære sammenhænge, indenfor heraldikken og senest i den moderne ungdomskultur som et symbol for protest, f.eks. i forbindelse med demonstrationer arrangeret af Piratpartiet.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.