Danmarks Davis Cup-hold

Danmarks Davis Cup-hold
	Frederik Løchte Nielsen i april 2017.
Nationalt forbund	Dansk Tennis Forbund
Konføderation	Tennis Europe
Kaptajn	Frederik Løchte Nielsen
Første kamp	1921; 103 år siden
Resultater
Bedste resultat	Europa-finalist 1927, 1950 og 1953; World Group-kvartfinalist 1988
Spillere
Flest sejre	Frederik Løchte Nielsen (63)
Flest singlesejre	Kurt Nielsen (42)
Flest doublesejre	Frederik Løchte Nielsen (26)
Bedste doublepar	Thomas Kromann; Frederik Løchte Nielsen; (14 sejre, 8 nederlag)
Flest holdkampe	Frederik Løchte Nielsen (47)
Flest sæsoner	Torben Ulrich (20)
	Senest opdateret: 5. februar 2024

Danmarks Davis Cup-hold er det tennishold for mænd, der repræsenterer Danmark i Davis Cup. Holdet administreres af Dansk Tennis Forbund og ledes af en holdkaptajn, som siden 2020 har været Frederik Løchte Nielsen.

Danmark deltog for første gang i Davis Cup i 1921, men holdets første store præstation kom i 1927, hvor det spillede sig frem til Europa-finalen, bl.a. efter sejre over Storbritannien og Tjekkoslovakiet på udebane, inden holdet med Einer Ulrich og Axel Petersen som de bedste spillere tabte i finalen til et stjernebesat fransk hold, der halvanden måned senere vandt Davis Cup-trofæet for første gang ved at besejre USA's forsvarende mestre med 3-2 i Philadelphia.

I 1931 spillede danskerne sig frem til semifinalen i den europæiske zone, men derefter opnåede holdet ikke de store resultater før i 1950'erne, hvor store navne som Kurt Nielsen og brødrene Torben og Jørgen Ulrich optrådte på holdet. I både 1950 og 1953 nåede holdet igen Europa-finalen, og i sidstnævnte tilfælde forhindrede kun et snævert finalenederlag på 2-3 til Belgien, at danskerne for første gang nogensinde gik videre til interzone-kampene mod vinderne fra de andre verdensdele.

I nyere tid bliver det anset som en fornem præstation, at et homogent hold uden de store stjerner i perioden fra 1983 til 1996 formåede at spille ni sæsoner i World Group blandt verdens 16 bedste hold, hvoraf 3-2-sejren over Spanien i ottendedelsfinalen og den deraf følgende kvartfinaleplads i 1988 var højdepunktet.

Siden 1997 har holdet ikke været i nærheden af World Group og oftest spillet i Europa/Afrika gruppe II, kun afbrudt af enkelte sæsoner i gruppe I og gruppe III.

Historie redigér

Debuten i 1921 redigér

Danmark deltog for første gang i Davis Cup i 1921, hvor danskernes kampe blev afviklet i USA. Det danske hold bestod af Vagn Ingerslev, Erik Tegner og Povl Henriksen. Ingerslev og Tegner havde været selvskrevne til holdet, mens Henriksen havde spillet om den sidste ledige plads mod Ove Frederiksen i en dyst bedst af tre kampe, der imidlertid aldrig blev afgjort, fordi de to spillere vandt en kamp hver, mens den sidste blev afbrudt på grund af mørke ved stillingen 2-2 i sæt. Frederiksen trak sig imidlertid frivilligt fra rejsen over Atlanten, hvorfor pladsen gik til Povl Henriksen. Vagn Ingerslev og Povl Henriksen forlod et regnvådt København den 22. juli 1921 om bord på båden United States, mens Erik Tegner rejste fra Frankrig, og de tre holdkammerater samledes derfor først ved ankomsten til New York City en uges tid senere.^[1]

Det danske hold var blevet trukket som oversidder i første runde og skulle i kvartfinalen have mødt Argentina, men den kamp blev vundet af danskerne uden kamp, og de kunne dermed afvente vinderen af opgøret mellem Australasien og Storbritannien, der blev spillet i Pittsburgh, og som Australasien vandt med 3-2.^[2]

Den danske debut kom dermed til at stå mod de tidligere seksdobbelte vindere af turneringen, Australasien, der var et fælles australsk-newzealandsk hold, og kampen i semifinalerunden blev spillet den 13. - 15. august i Mayfield Country Club i Cleveland, Ohio. Danskerne var imidlertid nærmest chanceløse mod australierne, der på førstedagen vandt begge singlekampe og dermed bragte sig foran med 2-0. Vagn Ingerslev var første dansker i aktion, da han lagde ud med at tabe åbningskampen til James Anderson med 0-6, 1-6, 5-7, og det lykkedes heller ikke for Erik Tegner at vinde et sæt i dagens anden kamp, hvor Norman Peach vandt med 7-5, 6-2, 6-4.^[3] De tidligere mestre afgjorde opgøret i doublekampen, hvor James Anderson og Clarence Todd besejrede Povl Henriksen og Erik Tegner med 6-3, 6-3, 6-2. Slutresultatet blev 5-0 til australierne, idet begge de omvendte singlekampe også endte med australske sejre: James Anderson vandt over Erik Tegner med 6-0, 6-2, 6-1, mens Norman Peach besejrede Vagn Ingerslev med 3-6, 6-2, 6-0, 3-6, 6-2 i en kamp, hvor danskeren opnåede de to første sætsejre i den danske Davis Cup-historie.^[4]^[5]

1922-23: To nederlag til Frankrig redigér

Året efter var Danmark igen oversidder i første runde og mødte i anden runde Frankrig, som i første omgang havde vundet over Canada uden kamp. Opgøret blev spillet den 17. - 19. juni 1922 på KB's baner på Pile Alle i København, der dermed blev holdets første hjemmebane i Davis Cup. Franskmændene stillede op med to af tidens bedste spillere: Henri Cochet, der tre uger forinden havde vundet alle tre VM-titler ved verdensmesterskabet på grusbaner i Bruxelles, og som ugen inden opgøret ligeledes var blevet fransk mester, samt Jean Borotra, der ved verdensmesterskaberne havde vundet VM-titlen i herredouble sammen med Cochet, og som i singlemesterskabet havde nået semifinalerne. De to stjerner blev suppleret af Jean Couiteas de Faucamberge, der egentlig kun var med som reserve, men som alligevel kom på banen i en af singlekampene.^[6]

Med tanke på franskmændenes styrke var det ingen overraskelse, at det danske hold bestående af Vagn Ingerslev, Erik Tegner, som på det tidspunkt i øvrigt var bosat i Paris og som rejste til Danmark sammen med det franske hold, samt Erik Worm og reserven Axel Petersen ikke kunne matche deres modstandere og derfor tabte holdkampen med 1-4. På førstedagen lagde Jean Borotra ud med at vinde 6-0, 3-6, 6-4, 1-6, 6-4 over Erik Tegner, mens Vagn Ingerslev opnåede den første danske sejr i en Davis Cup-kamp, da han (tilsyneladende med god hjælp fra linjedommerne) sejrede i den anden singlekamp med 8-6, 6-3, 6-1 over Jean Couiteas de Faucamberge, der blev var blevet indsat som singlespiller i stedet for Henri Cochet, som først var nået frem til København samme morgen og derfor ønskede at spare kræfterne til de sidste to dages kampe.^[7] Den franske mester var derfor på plads til doublekampen på andendagen, hvor verdensmestrene Cochet og Borotra bragte franskmændene foran 2-1 ved at besejre Erik Tegner og Erik Worm med 3-6, 6-2, 2-6, 10-8, 6-2 i en ulideligt spændende kamp, hvor danskerne ifølge Politikens reporter i tredje sæt spillede guddommelig tennis og i fjerde sæt havde en matchbold ved stillingen 6-5.^[8] Cochet afgjorde kampen med sin og holdets tredje sejr, da han vandt tredjedagens første singlekamp over Erik Tegner med 7-5, 6-2, 9-7, inden Jean Borotra afluttede opgøret med at vinde 6-3, 6-2, 6-4 over Vagn Ingerslev.^[9]^[10]

Skæbnen ville, at de to hold det følgende år igen blev trukket som modstandere. Opgøret i første runde af Davis Cup 1923 var henlagt til Société Athlétique de la Villa Primrose i Bordeaux, Frankrig i dagene 15. - 17. maj 1923. Danmark stillede op med et hold bestående af Erik Tegner, Henning Larsen, Erik Worm og Povl Henriksen, af hvilke de tre førstnævnte i forvejen befandt sig i Frankrig. Men hvis ikke den danske mester, Axel Petersen, havde været forhindret i at rejse til Frankrig, havde han nok besat en af pladserne på holdet.^[11]

På førstedagen kom danskerne overraskende foran med 1-0, da Henning Larsen vandt en tre timer lang kamp mod René Lacoste med 6-4, 6-4, 2-6, 6-8, 8-6, hvilket var første gang nogensinde, at det danske hold var i spidsen i en Davis Cup-holdkamp. Den franske verdensstjerne, Henri Cochet, sørgede imidlertid for at stillingen efter den første dag var 1-1, da han efterfølgende besejrede Erik Tegner med 6-1, 6-4, 4-6, 5-7, 6-4. I doublekampen dagen efter vandt det franske par, Henri Cochet og Jean-Pierre Samazeuilh, med 6-1, 7-5, 6-3 over Erik Tegner og Erik Worm,^[12] og så kunne Cochet afgøre dysten i den første singlekamp på den afsluttende dag ved at slå Worm med 6-3, 8-6, 6-1. Slutresultatet på 4-1 til Frankrig blev en realitet efter at Jean-Pierre Samazeuilh, der spillede i stedet for René Lacoste, som havde forstuvet en fod i kampen mod Henning Larsen på førstedagen, vandt den sidste kamp over Erik Tegner med 5-7, 6-1, 1-6, 8-6, 6-4.^[13]^[14]