Danny Carey

amerikansk musiker og trommeslager

Daniel Edwin "Danny" Carey (født den 10. maj 1961 i Lawrence, Kansas) er en amerikansk musiker bedst kendt for hans arbejde som trommeslager i rock-bandet Tool.

Danny Carey
Danny Carey live med Tool
Information
Født Daniel Edwin Carey
10. maj 1961 (62 år)
Lawrence, Kansas, USA
Lawrence, Kansas, USA Rediger på Wikidata
Genre Progressiv rock
Progressiv metal
Experimental rock
Heavy metal
Jazz fusion
Pladeselskab Zoo Entertainment
Volcano II
Tool Dissectional
Associeret med Tool
Pigmy Love Circus
VOLTO!
ZAUM
Green Jellÿ
Instrumenter
Trommer
Percussion
Eksterne henvisninger
dannycarey.org

Liv redigér

Careys første møde med trommerne var i en alder af 10 år, da han gik ind i skoleorkestret og tog privattimer på lilletrommen.[1] To år senere begyndte Carey at øve sig på trommesæt. Da han var på sit sidste år af high school i Paola i Kansas, blev Carey medlem af skolens jazzband og begyndte at studere under trommeslageren Ben Kelso specielt for at blive øvet i jazztrommeslagning. Jazz skulle senere spille en stor rolle i hans særegne indgang til trommesættet i rocksammenhæng. Da Carey udviklede sig gennem high school og senere college ved University of Missouri–Kansas City, begyndte han at udvide sine studier i percussion med teori inden for principperne i geometri, naturvidenskab og metafysik såvel som dykke ned i hellig geometri og visse skjulte aspekter at livet og det okkulte. Carey spillede også jazz, da han gik på college og oplevede i den periode jazzscenen i Kansas City.

En ven og medspiller overbeviste Carey om at forlade Kansas til fordel for Portland, Oregon, hvor han spillede kortvarigt i forskellige klubber før han rejste til Los Angeles, Californien efter college hvor det lykkedes ham at blive studietrommeslager for Carole King og optræde live med Pigmy Love Circus. Han spillede også i Green Jellÿ som Danny Longlegs og optog albummet Cereal Killer. Han fandt senere til bandet Tool efter at han kom til at kende sanger Maynard James Keenan og guitarist Adam Jones og øve med dem i stedet for trommeslagere, som de to havde forespurgt, men som aldrig var dukket op. Udover Tool fandt Carey også tid til andre projekter, nye og gamle, så som Pigmy Love Circus, VOLTO! og ZAUM.

Religiøs overbevisning redigér

Selvom Carey ikke officielt har ytret sig om sit filosofiske og reliøse ståsted, har han vist en stor interesse og forståelse for de magiske videnskaber, blandt disse forskellige okkulte tilgange. Enochiske symboler, geometrisk design og specielle symbolske perkussive redskaber ses på og i hans trommeudstyr. Han samler desuden på førsteudgaver af Aleister Crowley-bøger såvel som på bøger af en af Crowleys mere påhitsomme elever, Kenneth Grant.

Geometrisk design redigér

Carey gør krav på forskellige trommeteknikker, der bruger hellige geometriske figurer såsom det unikursale hexagram. Det endelige resultat er meget genkendeligt, flydende trommespil, selvom det for ham er meget mere: Tools officielle hjemmeside hævder, at Danny bruger trommespillet som et ritual lignende okkulte ritualer,[2] med formål der varierer fra spirituel udforskning til "a gateway [which] summoned a daemon he has contained…that has been delivering short parables similar to passages within The Book of Lies". En anden geometrisk reference fra hjemmesiden var inklusionen af Nothing in This Book Is True… af Bob Frissell[3] på bandets liste over anbefalet læsning, en bog der beskæftiger sig med hellig geometri og den menneskelige bevidstheds udvikling.[4]

Referencer redigér

  1. ^ Mahaffey, Joel (6. august 2001). "The Tool Page: Danny Carey Biography". The Tool Page (t.d.n). Hentet 20. juli 2011.
  2. ^ "Officiel Tool-hjemmeside – Danny Careys personlige profil". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 23. juli 2011.
  3. ^ Bob Frissells hjemmeside
  4. ^ Nyhedsbrev fra efteråret 1994

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en trommeslager eller en percussionist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.