Datalogisk Institut
Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) varetager forskning og undervisning i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. DIKU har pt (2014) hjemme på universitetets Nørre Campus i Universitetsparken. Tidligere havde DIKU hjemme i bygninger, der oprindeligt husede Anatomisk Institut, dels i eScience Center på H.C. Ørsted Institutet. DIKU's HCC-sektion er placeret på Københavns Universitet Amager.
DIKU udbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser i datalogi. Bacheloruddannelsen optager studenter med en gymnasial eksamen og giver adgang til kandidatuddannelsen. Kurser udbydes i samarbejde med andre danske universiteter via Åbent Universitet-samarbejdet, især afholdes kurser ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og IT-Universitetet i København (ITU). Meget af undervisningen i datalogiske emner ved IT-universitetet varetages af DIKU. Undervisning og forskning udføres fortsat inden for snart sagt alle datalogiske emner på trods af ti års nedskæringer af budgettet for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Datalogisk Institut, Københavns Universitet ligger på nuværende tidspunkt (2018) nr. 30 på den akademiske Shanghai-rankingliste, over universiteter med et datalogisk institut [1] .
DIKU's historie redigér
DIKU blev grundlagt i 1970 som det første datalogiske institut med Peter Naur som den første professor i datalogi. Naur artbejdede før ansættelsen på DIKU hos A/S Regnecentralen og var på daværende tidspunkt allerede kendt i internationale kredse, da han f.eks deltog i en international arbejdsgruppe, der udformede programmeringssproget ALGOL. Københavns Universitet havde tidligere haft "datalogi" i form af kurset matematik 4 på Institut for Matematiske Fag, som i 1963 havde anskaffet et regneanlæg (en computer) af typen GIER.
Peter Naur blev som professor emeritus ved DIKU i 2005 tildelt "datalogiens nobelpris", ACMs Turing Award, for sit arbejde med især ALGOL60-programmeringssproget, som bl.a. dannede basis for Pascal, samt Backus-Naur formen til beskrivelse af programmeringssprog.
Forskning redigér
DIKU foretager forskning indenfor størstedelen af de teoretiske datalogiske områder. Siden 2018 har DIKU følgende forskningssektioner:
Algorithms and Complexity (AC)[2] redigér
- HIPERFIT Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine (High Performance Computing in Financial IT)
- EADS Arkiveret 14. november 2014 hos Wayback Machine (Center for Efficient Algorithms and Data Structures)
- Performance Engineering
- Reversible Computation
- Computational Biology
- Kleene Meets Church
- DMS Lab (Data Management and Systems)
Human-Centered Computing (HCC)[3] redigér
- Human-Computer Interaction (HCI)
- Computer-Supported Cooperative Work (CSCW)
- Systems Development
- Health Informatics
- Experience Lab
Image Analysis, Computational Modelling, and Geometry (IMAGE)[4] redigér
- Computer Vision
- Machine Learning
- Mathematical Image analysis
- Simulation Center
- Medical Imageing
- BioImaging
- Information Retrieval
- Natural Language Processing
Tværfagligt og internationalt samarbejde redigér
Undervisning og forskning udføres i samarbejde med hovedsagelig de andre naturvidenskabelige fag, matematik, fysik, kemi og biologi, og ingeniøruddannelserne ved DTU, men også samarbejde med psykologi, medicin og tandlægeuddannelserne finder sted, bl.a. i form af Krop & Bevidsthed-satsningsområdet på KU.[kilde mangler] Dertil udveksles både studerende og forskere mellem DIKU og andre datalogiske institutter i Europa og resten af verden.
Studerende kan komme et halvt eller et helt år til udlandet og studere vha. det europæiske Erasmus-samarbejde eller samarbejdsaftaler med universiteter i bl.a. USA, Canada og Australien. Et tæt samarbejde er blevet indledt med University of Tokyo.
Berømte personer tilknyttet instituttet redigér
- Per Brinch Hansen var professor på instituttet fra 1984 til 1987.
- Peter Naur var professor på instituttet fra 1969 til 1998.
Studiemiljø redigér
Blandt de forhold, der understøtter studiemiljøet på DIKU, er DIKUrevy, der har været afholdt siden 1973,[5] en studenterdrevet kantine, et fodboldhold samt social- og festforeningen RusKursusGruppen.
Diverse redigér
DIKU har lagt navn til DikuMUD, et af de tidlige Internet-baserede flerbrugerspil. Spillet var oprindeligt udviklet af studerende på instituttet.
I Ole Bornedals spændingsfilm Nattevagten fra 1994 blev instituttets daværende indgangsparti og trappeopgang i det tidligere anatomisk institut brugt som en fremtrædende location.[6]
Referencer redigér
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2019. Hentet 16. april 2019.
- ^ "Algorithms and Complexity (AC)". diku.dk. Arkiveret fra originalen 23. juni 2019. Hentet 23. juni 2019.
- ^ "Human-Centered Computing (HCC)". di.ku.dk. Arkiveret fra originalen 23. juni 2019. Hentet 23. juni 2019.
- ^ "Image Analysis, Computational Modelling, and Geometry (IMAGE)". diku.dk. Arkiveret fra originalen 23. juni 2019. Hentet 23. juni 2019.
- ^ "DIKUrevy". dikurevy.dk. Arkiveret fra originalen 24. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.
- ^ "Nattevagten (1994)". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 23. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.
Ekstern henvisning redigér
- Datalogisk Institut, Københavns Universitet Arkiveret 30. november 2020 hos Wayback Machine