David Rasmussen

dansk fodboldspiller (1976-)

David Rasmussen (født 1. december 1976 i København) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller, hvis primære position er på den centrale midtbane eller højrekanten. Efter han stoppede sin professionelle karriere, valgte han at blive træner.

David Rasmussen
Personlig information
Fulde navn David Rasmussen
Født 1. december 1976 (47 år)
København, Danmark
Højde 184 cm
Position Højre kant
Klubinformation
Nuværende
Cheftræner i Karlslunde IF
Ungdom
1982-1995 B.93
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1995-1997 B.93
1997-1998 FC Zwolle 8 (0)
1998-2001 B.93
2001-2004 FC Nordsjælland 91 (17)
2004-2005 FC Hansa Rostock 19 (1)
2005-2007 Viborg FF 15 (1)
2007-2008 Fremad Amager 13 (1)
2009-2012 FC Helsingør
Landshold
2003-2004 Danmark Liga 6 (0)
Træner for
2012 FC Helsingør (assistent)[1]
2012-2013 Frederiksværk FK[2]
2014- Karlslunde IF[3]
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

I dag er han træner for GVI

Spillerkarriere redigér

Klubkarriere redigér

David Rasmussen fik sin fodboldopdragelse i B.93, hvor han spillede i hovedparten af sin ungdom.[4] Han fortsatte på barndomsklubbens 1. seniorhold i 1. division, hvor han debuterede i 1995. I starten af seniortiden var Rasmussen blandt andet til prøvetræning hos hollandske FC Zwolle, hvor han som 20-årig endte med at spille en enkelt sæson hos i den næstbedste hollandske fodboldrække (Eerste divisie). Opholdet i hollandsk fodbold blev mindre vellykket, da han kun fik spillet otte kampe for førsteholdet grundet en 4-5 måneders lang skade i lysken og fik således i enighed med cheftræneren og klubledelsen ophævet sin spillerkontrakt.[4][5][6] Rasmussen vendte derefter tilbage til Østerbro-klubben, som forinden havde sikret sig oprykning til Superligaen i 1998/99-sæsonen, og nåede samlet at spille over 100 kampe på B.93's divisionshold i den bedste og næstbedste række.[7]

Den daværende cheftræner i B.93, Christian Andersen, var i foråret 2001 skiftet til den daværende 1. divisionsklub Farum Boldklub og fik efter klubskiftet overtalt en gruppe B.93 spillere til at følge med ham over til den nordsjællandske fodboldklub. I slutningen af april sikrede Andersen sig således Rasmussens underskift på en fireårig kontrakt med sportslig virkning fra den 1. juli 2001.[8] Opholdet i Farum betragtes som den periode, hvor Rasmussen fik sit gennembrud som spiller.[9] Højrekantspilleren var medvirkende til at spille Farum Boldklub op i den bedste fodboldrække for første gang i klubbens historie og i 2002/03-sæsonen havde midtbanespilleren en hovedrolle på holdet, der skaffede klubben DM-bronzemedaljer og kvalificerede sig til deltagelse i UEFA Cuppen den kommende sæson.[10] Den 1. juli 2003 foretog klubbens professionelle førstehold et navneskifte til FC Nordsjælland, hvor Rasmussen ligeledes fortsatte.

I sommeren 2004 blev han præsenteret som ny spiller i den nordøsttyske 1. Bundesliga-klub FC Hansa Rostock (oprindeligt med kontraktudløb i 2007) efter hans forhenværende klub valgte at sælge spilleren med kun lidt over et år tilbage af spillerkontrakten.[10] Men 2004/05-sæsonen, hvor han var i klubben, blev imidlertid ikke en sportslig succes.[11] Udover at holdet sluttede sæsonen på en nedrykningsplads blev cheftræneren, der hentede Rasmussen til klubben, fyret efter tre måneder og Rasmussen endte med samlet at have tre forskellige cheftrænere igennem denne sæson.[12] Rasmussen fik tegnet sig for seksten Bundesliga-kampe, hvor han endvidere fik scoret et enkelt mål i forbindelse med en udebanekamp mod SV Werder Bremen, og yderligere to kampe i den tyske pokalturnering.[13][14][15]

Rasmussen vendte i sommeren 2005 tilbage til dansk fodbold, hvor han underskrev en treårig kontrakt med Superliga-klubben Viborg FF under ledelse af cheftræner Ove Christensen.[5][16] Kort tid efter hjemkomsten fik Rasmussen en længerevarende skade i lyskeregionen, der holdt ham ude af spillertruppen i store dele af efteråret 2005 og var en del af årsagen til at han blot opnåede 116 officielle minutter på fodboldbanen for førsteholdet, men derimod spillede en række reserveholdskampe i serierne.[17] Rasmussen fik et kortvarigt comeback på VFF's førstehold i forårssæsonen 2006, hvor han dog kun spillede få sammenhængende fodboldkampe ad gangen før endnu en genstridig skade i hofteregionen medførte en et-årig lang skadespause.[18] Hans andet comeback på grønsværen kom i foråret 2007 efter et flere måneders intensivt genoptræningsprogram.[19][20] Den 5. juli 2007 meddelte klubben og midtbanespilleren derfor samstemmigt at han indstillede den professionelle fodboldkarriere et år før kontraktens udløb.[21]

På trods af at Rasmussen tidligere på sommeren 2007 nødtvunget måtte erklære sig fodboldinvalid på baggrund af sin lange skadespause, valgte den offensive midtbanespiller efter sommerpausen som transferfri alligevel at fortsætte spillerkarrieren i 2. divisionsklubben Fremad Amager med en kontraktstatus som amatørspiller.[22][23] Rasmussen debuterede efterfølgende på amagerkanernes førstehold den 5. august 2007 i forbindelse med en 2. divisionskamp på udebane i Sundby Idrætspark mod lokalrivalerne B 1908. Rasmussen opnåede spilletid i tretten førsteholdskampe og en enkelt scoring for Sundby-klubben, herunder to kampe i forårssæsonen 2008, før midtbanespilleren som 31-årig i løbet af april 2008 meddelte klubben at han officielt indstillede sin aktive spillerkarriere som følge af et svagt knæ.[24] Den sidste kamp for Fremad Amager, der på dette tidspunkt lå placeret på en førsteplads i 2. division Øst, blev spillet den 24. marts 2008 på hjemmebane mod Greve Fodbold, hvor Rasmussen blev skiftet ind i det 66. minut i stedet for Thomas Høegh. Højrekantens ene scoring for amagerkanerne faldt i 6-2 sejren over Boldklubben Skjold på hjemmebane i 9. spillerunde den 30. september 2007.[25]

Landsholdskarriere redigér

Rasmussens indsats i sin tid hos FC Nordsjælland var i denne periode udslagsgivende for Morten Olsens udtagelse af den tekniske midtbanespiller til ligalandsholdet, hvor han blev noteret for seks optrædener (alle regnes som uofficielle landskampe).[10] Rasmussen fik sin landskampsdebut den 28. januar 2003 mod Thailand i Bangkok i forbindelse med en træningsturnering i Asien, hvor han endvidere spillede mod Iran og Hong Kong i Hong Kong. Rasmussens sidste tre kampe blev spillet et år senere under en træningstur til USA, hvor modstanderne var USA (i alt to kampe) og fodboldklubben Club Deportivo Águila fra El Salvador.

Referencer redigér

  1. ^ David Rasmussen assistent for Benny Gall Arkiveret 15. juli 2014 hos Wayback Machine, www.sn.dk, 4. januar 2012
  2. ^ David Rasmussen ny FFK-træner Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine, dinby.dk, 10. juli 2012
  3. ^ Nyt trænerteam i Karlslunde fra sommer Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine, karlslundefodbold.dk, 28. maj 2014
  4. ^ a b "Interview med David Rasmussen", B.93 fanside, 1999, Hentet 25. november 2007.
  5. ^ a b "Bundesliga-prof til Viborg". bold.dk. 9. september 2005. Hentet 25. november 2007.
  6. ^ Jf. Royal League A/S: Vålerenga-Viborg Arkiveret 21. februar 2007 hos Wayback Machine Kampprogram, 23. november 2006, side 25-27.
  7. ^ Jf. Palle "Banks" Jørgensen m.m.: B.93 Fodbold Arkiveret 11. marts 2005 hos Wayback Machine, Medlemsblad nr. 8, maj 2004, side 35.
  8. ^ "Ny spiller til Farum". bold.dk. 26. april 2001. Hentet 25. november 2007.
  9. ^ /ritzau/ (4. juli 2007). "David Rasmussen indstiller karrieren". DR. Hentet 25. november 2007.
  10. ^ a b c "David Rasmussen er solgt". bold.dk. 22. april 2004. Hentet 25. november 2007.
  11. ^ "Viborg-profils karriere kan være slut". bold.dk. 13. august 2006. Hentet 25. november 2007.
  12. ^ "David faldt for 3. plads". Viborg FF. 9. september 2005. Hentet 25. november 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. ^ "David Rasmussen skifter til Viborg". DR. 9. september 2005. Hentet 25. november 2007.
  14. ^ Spieler-Info: Rasmussen, David Kicker, Hentet 25. november 2007.
  15. ^ Archiv DFB-Pokal 2004/2005 Arkiveret 3. marts 2008 hos Wayback Machine Deutscher Fussball-Bund e.V., Hentet 25. november 2007.
  16. ^ "Auch David Rasmussen geht". Kicker. 9. september 2005. Hentet 25. november 2007.
  17. ^ "David R: Jeg har noget at bevise". bold.dk. 12. januar 2006. Hentet 25. november 2007.
  18. ^ "David-ros til Linderoth". Viborg FF. 31. januar 2007. Hentet 25. november 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  19. ^ "David øjner positive tendenser". Viborg FF. 8. februar 2007. Hentet 25. november 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  20. ^ "David på rette vej igen". Viborg FF. 27. april 2007. Hentet 25. november 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  21. ^ "David Rasmussen stopper karrieren" (pressemeddelelse). Viborg F.F. Professionel Fodbold A/S. Hentet 7. juli 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ "David Rasmussen amatør i Fremad Amager". bold.dk. 16. august 2007. Hentet 25. november 2007.
  23. ^ "David Rasmussen kan fortsætte i Fremad". bold.dk. 16. august 2007. Hentet 25. november 2007.
  24. ^ Ken Foltmar (24. april 2008). "Skadesituationen Uge 17". Fremad Amager A/S. Hentet 25. april 2008.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  25. ^ Martin Timm (30. september 2007). "Vi ligger nummer et, vi ligger nummer et ..." Fremad Amager A/S. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2007. Hentet 25. april 2008.

Eksterne kilde/henvisning redigér