Demokraterne (grønlandsk parti)

grønlandsk parti

Demokraterne (grønlandsk: Demokraatit) er et liberalt og socialliberalt grønlandsk politisk parti, som lægger lige stor vægt på at være socialt bevidst og liberalt orienteret. Partiets formand er Jens-Frederik Nielsen.[6]

Demokraterne
Demokraatit
 
Partiformand Jens-Frederik Nielsen
Næstformand Politisk:
Steen Lynge[1]
Organisatorisk:
Nivi Olsen[1]
 
Grundlagt 28. november 2002
Hovedkontor Inatsisartut
3900 Nuuk
Ungdomsorganisation Demokraterne Ungdom
Pladser i Folketinget
0 / 2
Pladser i Inatsisartut:
3 / 31
Pladser i Kommunalbestyrelserne:
4 / 73
 
Politisk ideologi Liberalisme[2]
Socialliberalisme[2]
Økonomisk liberalisme[2]
Regionalisme indenfor Rigsfællesskabet[2][3]
Samarbejde med EU[3]
Politisk placering Centrum[4]
til centrum-højre[5]
Internationalt samarbejdsorgan Ingen
Nordisk samarbejdsorgan Ingen
Europæisk samarbejdsorgan Ingen
Partifarve(r) Blå, orange og hvid
Partibogstav D
 
Website demokraatit.gl
Grafik fra kommunalvalget 2017.
Grafik fra kommunalvalget 2017.
For alternative betydninger, se Demokraterne. (Se også artikler, som begynder med Demokraterne)

Valgresultater redigér

Folketinget redigér

Ved folketingsvalget den 13. november 2007 fik partiet 4.585 stemmer, hvilket dog ikke var nok til at blive repræsenteret. Partiet indgik i august 2007 en samarbejdsaftale med Det Konservative Folkeparti i Danmark. Denne aftale blev dog opsagt igen i foråret 2010. I december 2012 indgik partiet en ny samarbejdsaftale med Det Radikale Venstre.

Landstinget redigér

Ved Landstingsvalget 2. juni 2009 fik partiet 12,7% af stemmerne og vandt 4 af 31 mandater. Partiets landstingsgruppe bestod af Jørgen-Ole Nyboe Nielsen (kendt som "Dino"), Anda Uldum, Justus Hansen og Astrid Fleischer Rex. Et landstingsmedlem, Niels Thomsen, valgte at nedlægge sit mandat i december 2011.

Partiet indgik i juni 2009 en koalitionsaftale med partierne Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Denne koalition har frem til Landstingsvalget i 2013 udgjort Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut). I perioden, april 2011 og frem til 2013 valget, havde partiet to landsstyremedlemmer: Uddannelse og Forskning (Undervisningsminister) og Boliger og infrastruktur (Bolig- og Trafikminister).

Ved Landstingsvalget 12. marts 2013 fik Demokraatit to mandater, der gik til hhv. Palle Christiansen og partiets formand Jens B. Frederiksen.

Partiets historie redigér

Partiet blev stiftet af Per Berthelsen den 28. november 2002. Per Berthelsen var kort forinden blevet ekskluderet fra partiet Siumut grundet sin modstand mod at godkende ekstrabevillinger til byggeri af en ny universitetsbygning i Nuuk. Dette krav om økonomisk ansvarlighed kom til at udgøre en del af det nye partis idégrundlag. Partiet fik 5 mandater ud af 31 mulige ved valget til det grønlandske parlament i 2002. Ved det efterfølgende valg i 2005 gik partiet frem til 7 mandater. Per Berthelsen var formand frem til 2007 hvor han ved kampvalg under en ekstraordinær generalforsamling blev efterfulgt af Jens B. Frederiksen.[7] Per Berthelsen meldte sig herefter ud af partiet og søgte optagelse i Inuit Ataqatigiit, hvor han dog blev nægtet optagelse, hvorefter han igen blev optaget som medlem af Siumut, som kort efter udnævnte ham til landsstyremedlem for finanser (Finansminister).

I perioden op til og efter dette kampvalg forlod, udover Per Berthelsen, tre medlemmer landstingsgruppen, som herefter bestod af Palle Christiansen, Jens B. Frederiksen og Astrid Fleischer Rex. F.eks. skrev Marie Fleischer 16. maj 2008 at hun ikke kunne forblive i den Demokratiske landsstyregruppe, idet hun fandt, at partiet var blevet for topstyret. Hun beskyldte Palle Christiansen for at have planlagt udviklingen, der førte til at partiet fik ny formand.[8]

Kilder redigér

  1. ^ a b "Hovedbestyrelsen". Demokraterne. 2018-04-24. Arkiveret fra originalen 29. juni 2018. Hentet 2018-04-24.
  2. ^ a b c d "Demokraternes partiprogram". Arkiveret fra originalen 24. december 2014. Hentet 1. december 2014.
  3. ^ a b "Udenrigsområdet". Demokraterne. Arkiveret fra originalen 8. december 2019. Hentet 31. december 2018.
  4. ^ Lansford, Tom, red. (2014). Political Handbook of the World 2014. CQ Press. s. 393.
  5. ^ Loukacheva, Natalia (2007). The Arctic Promise: Legal and Political Autonomy of Greenland and Nunavut. University of Toronto Press. s. 55.
  6. ^ Demokraatit.gl: Hovedbestyrelsen, Læst d. 31. maj 2021
  7. ^ Kristensen, Kurt d.8/7-2008 : "Palle er skurken" Arkiveret 6. maj 2022 hos Wayback Machine, Sermitsiaq.
  8. ^ Fleischer, Marie d. 28/11-02: (Åbent brev): "Nok er nok" (Webside ikke længere tilgængelig), Sermitsiaq]

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om grønlandsk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.