Det svenske koloniimperium

Det svenske koloniimperium i Nordamerika, Afrika blev aldrig særligt omfattende. Det udgjordes af fire besiddelser, hvoraf de tre var yderst kortvarige. De to første – Ny Sverige og Cabo Corso – blev reelt bedrevet som private foretagender af kompagnier med kongeligt sanktioneret monopol, såkaldte privilegiebreve. Besiddelserne var hovedsageligt opretholdt i forbindelse med handel. Ny Sverige var det eneste forsøg på en egentlig udvandrerkoloni med bosættelse for øje. Øen Saint-Barthélemy i Karibien var den eneste koloni som stod under svensk forvaltning i længere tid, 94 år.

Det svenske imperium ca 1650

Kolonien Ny Sverige var svensk i 17 år, handelsstationen Cabo Corso i 11 år, øen Guadeloupe i blot 14 måneder.

Til gengæld opretholdt Sverige flere besiddelser i Østersø-området: Finland, Ingermanland, Estland, Livland, Svensk Forpommern m.fl.

Det er usikkert, om de kortvarige besiddelser, fraset Saint-Barthélemy, kunne sikre indtægter som overgik omkostningerne ved deres etablering og som følge af de konflikter, som de bevirkede i forhold til andre stater. Det er derfor svært at sige, om de indebar nogen egentlige gevinster eller fordele for Sverige.

Ny Sverige redigér

 
Ny Sverige, omkring 1650

Ny Sverige (16381655) ved Delawarefloden under Nya Sverigekompaniet (også Söderkompaniet eller Nova Suecia-kompaniet) i nutidens delstater Delaware, New Jersey,Pennsylvania og Maryland i USA. I området boede irokeser-folket susquehannock (eller minqua) og algonkin-folket lenape. Kolonien blev afstået til Holland.

Cabo Corso (Carolusborg) redigér

Cabo Corso (16501658 og 16601663) under Afrikanska kompaniet (eller Guineakompaniet) i nutidens Ghana ved Guineabugten i Vestafrika. Territoriet blev købt af Afrikanska kompaniet fra kongen af Efutu (eller Fetu) i år 1650. Området var beboet af Akanfolket fante (eller fanti) som tilhørte kongeriget Efutu. I 1658 blev området afstået til Danmark og i 1663 til Nederlandene og bestod hovedsagelig af fæstningen Carolusborg, i det nuværende Cape Coast (Cabo Corso; fante Oguaa).

Saint-Barthélemy redigér

Saint-Barthélemy (17841878), som både før og efter den svenske kolonitid tilhørte Frankrig. Fra år 2007 Blev Saint-Barthélemy et eget oversøisk forvaltningsområde (Collectivité d’outre-mer). Øen blev overladt af Frankrig i 1784[1] og solgtes tilbage i 1878.[2] Til 1805 styredes øen sammen med Svenska Västindiska kompaniet.

Guadeloupe redigér

Under Storbritanniens okkupation af øen Guadeloupe overlodes denne midlertidigt – under 14 måneder (18131814) – til Sverige. Øen overlodes til Karl 13. som erstatning for Sveriges deltagelse i alliancen mod Napoleon i slutningen af Napoleonskrigene. Den korte overdragelse af Guadeloupe var dog kun formel. Under hele perioden fortsatte Guadeloupe at være styret af øens britiske guvernør.[3] Ved freden i Paris i 1814 overgik øen til Frankrig mod, at Storbritannien erstattede det svenske kongehus med den såkaldte Guadeloupefonden.

Noter redigér

  1. ^ "Webe, s. 266" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 17. februar 2021. Hentet 14. april 2018.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. marts 2019. Hentet 14. april 2018.
  3. ^ Cahoon, Ben (2000). Guadelopue Arkiveret 14. oktober 2017 hos Wayback Machine. World Statesmen.org.

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér


 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 59°56′N 30°20′Ø / 59.93°N 30.33°Ø / 59.93; 30.33