Dimitris Salpigidis

græsk fodboldspiller

Dimitris Salpigidis (født 18. august 1981 i Thessaloniki) er en tidligere professionel fodboldspiller fra Grækenland der spillede som angriber. Han var gennem karrieren blandt andet tilknyttet PAOK og Panathinaikos.

Dimitris Salpigidis
Personlig information
Fulde navn Dimitris Salpigidis
Δημήτριος Σαλπιγγίδης
Født 18. august 1981 (42 år)
Thessaloniki, Grækenland
Højde 169 cm
Position Angriber / Højre kant
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1999–2006 PAOK 103 (50)
1999–2000AEL (leje) 7 (0)
2000–2002Kavala (leje) 43 (25)
2006–2010 Panathinaikos 119 (46)
2010–2015 PAOK 159 (40)
Landshold
2005-2014 Grækenland 82 (13)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 4. april 2018.

† Kampe (mål).

Han fik debut for Grækenlands fodboldlandshold i 2005 og spillede frem til 2014 82 landskampe, hvori han scorede 13 mål.

Karriere redigér

Salpigidis blev født i Thessaloniki i den nordlige del af Grækenland. Han begyndte sin karriere som senior i 1999 hos den lokale klub PAOK F.C.. Samme år blev han udlejet til Athletic Union of Larissa 1964 for én sæson, og i 2000 kom han til Kavala F.C. på en to årig lejeaftale. Hos Larissa blev han topscorer i landets anden bedste række.

Fra sæsonen 2002/03 kom han tilbage til PAOK, hvor han indtil sommeren 2006 spillede 103 ligakampe og scorede 50 mål for klubben. Han var blandt andet med til at vinde den græske pokalturnering i 2004, og blive topscorer i Grækenland i 2005/06. 16. august 2006 underskrev han en 4-årig kontrakt med storklubben Panathinaikos, og PAOK fik 1.8 millioner euro for Salpigidis.

I Panathinaikos blev Salpigidis græsk mester i sæsonen 2009/10, ligesom det blev til en pokaltitel i foråret 2010. I 2008 og 2009 blev han kåret til årets spiller i græsk fodbold. Den 30. juni 2010 udløb kontrakten med Panathinaikos, og Salpigidis underskrev en 4-årig kontrakt med barndomsklubben PAOK F.C.

Landshold redigér

Dimitris Salpigidis debuterede i 2005 for Grækenlands fodboldlandshold. Det første landskampsmål scorede han 5. februar 2008 i en venskabskamp mod Tjekkiet. I sommeren 2010 var han udtaget til VM i fodbold 2010, hvor han scorede landets første mål nogensinde ved en VM-slutrunde.[1]

I maj 2012 blev han af landstræner Fernando Santos udtaget til Europamesterskabet i fodbold, der skulle spilles i Ukraine og Polen. I turneringens åbningskamp mod hjemmeholdet Polen scorede Salpigidis grækernes mål i 1-1 kampen.[2]

Han var den 22. juni 2012 registreret for 60 landskampe og ni mål for nationalmandskabet.

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ Fletcher, Paul (2010-06-17). "Greece 2–1 Nigeria". BBC Sport. BBC. Arkiveret fra originalen 17. juni 2010. Hentet 2012-06-12.
  2. ^ UEFA (8. juni 2012). "Kampreferat / Polen - Grækenland" (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. august 2014. Hentet 12. juni 2012.