En djævlerokke (også kaldet en manta) er som de øvrige rokker, en bruskfisk. Derved er den i familie med hajerne. Den lever i de fleste tropiske farvande, og ses ofte i nærheden af koralrev.

Djævlerokke
Djævlerokke
Djævlerokke
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Chondrichthyes (Bruskfisk)
Orden Rajomorphii (rokker)
Familie Myliobatidae
Slægt Manta
Hjælp til læsning af taksobokse

Med sit vingespænd på op til 6-8 meter er djævlerokke den største af alle rokker. På trods af dens størrelse og skræmmende navn er der ingen grund til at blive nervøs hvis man møder den, da den lever af smådyr og plankton i vandet, som den filtrerer ind via sin store mund.

Navnet har den fået da den har to finner siddende foran munden. Disse to finner, der hjælper med at lede vandstrømmen ind igennem munden, lignede fra overfladen djævlens to horn.[1]

Med sin størrelse og elegante svømmestil er djævlerokken en af de arter der står øverst på enhver dykkers ønskeliste.

Arter redigér

  • Manta birostris
  • Manta ehrenbergii
  • Manta raya

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Djævlerokke Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine på koralrev.dk
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.