Et dyrskue er en offentlig fremvisning og udstilling af husdyr, specielt dyr fra landbruget. Dyrene bliver bedømt efter race og evt. alder, og der uddeles præmier til de bedst bedømte dyr. Det første dyrskue i Danmark blev afholdt i 1810 af Randers Amts Husholdningsselskab.[1]

Dyrskue i Hobro, 2008.
Dyrskue i Lyngdal, 2006.

For mange opdrættere er deltagelse vigtig, fordi en god bedømmelse gør et husdyr mere værd. Dyrskuer fungerer også som en handelsplads, hvor der både handles med dyr, maskiner og alskens småting.

Dyrskuer afholdes normalt en gang årligt, som lokale, regionale eller nationale begivenheder.

Elementer på et dyrskue redigér

Udstillinger redigér

Ved et dyrskue udstilles først og fremmest de mest betydningsfuld husdyr som heste, kødkvæg, malkekvæg samt får og geder. Derudover udstilles i varierende omfang kaniner samt høns og andre fugle, ligesom også kæledyr som hunde og katte udstilles ved visse dyrskuer.

En meget væsentlig del af udstillingsarealerne er optaget af udstillinger af landbrugsmaskiner, skovbrugsmaskiner, traktorer, diverse transportmidler, og i stadig stigende omfang udstillinger af fødevarer kombineret med en bred variation af informationsaktiviteter. Ofte vil der også være mange boder med salg af vidt forskellige varer, der på en eller anden måde falder inden for det tema, som det pågældende dyrskue omfatter.

Underholdning redigér

Dyrskuer har ofte en række forskellige arrangementer som underholdning for publikum. Det kan fx være hesteshows, traktortræk, varierende former for underholdning for børn og voksne, et tivoli samt forskellige konkurrencer.

Børnedyrskuer redigér

Nogle dyrskuer er primært rettet mod børn og kaldes derfor for børnedyrskuer. Her er bedømmelsen af dyrene ikke lige streng; til gengæld fokuseres der på børnenes kundskab om deres kæledyr, og hvordan det skal passes. Større dyrskuer har som regel også en børneafdeling, hvor børn udstiller dyr.

Dyrskuer i Danmark redigér

De største danske dyrskuer er:

Derudover afholdes mere lokalt orienterede dyrskuer i Aabenraa, Aars, AlmindingenBornholm, Aulum, Auning, Fjerritslev, Haslev, Hjørring, Hobro, Holbæk, Horsens, Hurup, Lemvig, Løgstør, Nibe, Nykøbing Mors, Ribe, Silkeborg, Skive og Varde.

Noter redigér

  1. ^ "Frank Møller Fransen: "Dyrskuet i Randers 1810"". Arkiveret fra originalen 30. august 2018. Hentet 18. maj 2019.

Eksterne links redigér