Eastbourne International

Eastbourne International; Viking International Eastbourne
	Devonshire Park
Arrangement
Grundlagt	1974; 50 år siden
Arrangør	The Lawn Tennis Association
Spillested	Devonshire Park Lawn Tennis Club
Værtsby	Eastbourne, Storbritannien
Underlag	Græs
Website	www.lta.org.uk/major-events/; nature-valley-international/
ATP Tour
Kategori	ATP 250
Deltagerfelt	32S / 16Q / 16D
Præmiesum	€ 723.655 (2023)
WTA Tour
Kategori	WTA 500
Deltagerfelt	32S / 24Q / 16D
Præmiesum	$ 780.637 (2023)
Flest titler
Herresingle	Feliciano López (2); Taylor Fritz (2)
Damesingle	Martina Navratilova (11)
Herredouble	Nikola Mektić (3); Mate Pavić (3)
Damedouble	Martina Navratilova (7)
	Senest opdateret: 2. juli 2023

Eastbourne International er en tennisturnering, der spilles på græs, og som årligt afholdes i slutningen af juni og starten af juli i ugen inden Wimbledon-mesterskaberne. Turneringen afvikles i Devonshire Park Lawn Tennis Club i Eastbourne på Storbritanniens sydkyst. Turneringen er en del af WTA Tour, hvor den er kategoriseret som en WTA 500-turnering, og ATP Tour, hvor den tilhører kategorien ATP 250. Den markedsføres pt. under navnet Rothesay International Eastbourne på grund af et sponsorat.

Turneringen udspringer af Sydengland-mesterskabet, der kan føre sin historie tilbage til 1880'erne, men blev relanceret som WTA-turnering i 1974, og den har siden da fungeret som den vigtigste optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvorfor deltagerfeltet oftest inkluderer hovedparten af verdens 20 bedste spillere. I perioden 2009-14 og siden 2017 har turneringen imidlertid også omfattet rækker i herresingle og herredouble tilknyttet ATP Tour.

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange, og hun har også rekorden i doublerækken, hvor hun triumferede syv gange, heraf seks gange sammen med Pam Shriver.

Historie redigér

Den første lille turnering, der blev afholdt i Devonshire Park i Eastbourne, blev spillet i august 1881 og var en ren kvindeturnering. Det følgende år blev der spillet endnu en kvindeturnering, og da herretennis blev tilføjet i september 1882 blev det med det samme opfattet som en succes. Sportsavisen "The Field" skrev i september 1882, at der havde været arrangeret mange tennisstævner i Eastbourne i løbet af de seneste to sæsoner, men at disse til tider havde været forbeholdt faste beboere og de spillere, der var på besøg på i den fashionable badeby. Turneringerne havde imidlertid været en så stor succes, og stampublikummet i Devonshire Park havde sat så stor pris på dem, at Captain Holman - klubbens energiske sekretær − besluttede at afholde en turnering i større skala, der var åben for alle.

Turneringen voksede i popularietet i løbet af 1880'erne og blev kendt som Sydengland-mesterskaberne (South of England Championships), der hvert år afsluttede græstennissæsonen i september måned. Dette mesterskab blev domineret af tre engelske kvinder: Dorothea Chambers, der vandt titlen fem gange, Blanche Hillyard, der sejrede 11 gange, og Charlotte Sterry, der vandt turneringen fire gange. Ireren May Langrishe fra County Kilkenny vandt titlen i 1889 og 1890.

Man skulle helt hen til den første turnering efter første verdenskrig, før man kunne kåre den første udenlandske vinder af turneringen, da det californiske es, Elizabeth Ryan, i 1919 tog sig af sejren. Ryan vandt endda tre år i træk, eftersom hun fuldbyrdede sit hattrick ved også at vinde titlen i 1920 og 1921. Irene Peacock, der var født i Indien men sydafrikansk statsborger, overtog tronen som sydengelsk mester i 1922.

Phoebe Holcroft (senere Holcroft-Watson) spillede sig frem til alle seks finaler i perioden fra 1923 til 1928 og vandt fem af disse. Kun i 1924 måtte hun tage til takke med andenpladsen. Phyllis King endte som vinder tre gange (i 1930, 1933 og 1939), og Chiles Anita Lizana blev mester i 1936.

Den første spiller, der vandt både Wimbledon-mesterskabet og Sydengland-mesterskabet i damesingle i samme sæson, var briten Dorothy Round, der udførte den bedrift i 1934.

Efter anden verdenskrig begyndte de fleste internationale tennisturneringer at blive domineret af amerikanere, men det var ikke tilfældet i Eastbourne, fordi Sydengland-mesterskaberne blev spillet på samme tid som de amerikanske mesterskaber i Forest Hills ved New York City, hvor amerikanerne af gode grunde foretrak at deltage.

Ann Haydon var et blot 18-årigt uslebet talent fra Birmingham, da hun i 1957 besejrede sin landsmandinde Angela Mortimer i finalen. Begge blev senere Wimbledon-mestre, eftersom Haydon vandt Wimbledon-titlen i 1969 under sit giftenavn Jones, og hun vandt endnu en gang i Eastbourne i 1970.

Australieren Faye Toyne blev den sidste udenlandske sejrskvinde i Eastbourne inden den åbne æra, da hun vandt Sydengland-mesterskabet i 1964. Sydengland-mesterskaberne i Eastbourne blev flyttet fra september til juli, og var dermed placeret umiddelbart efter Wimbledon-mesterskaberne i sæsonerne 1968 og 1969.

Den åbne æra: Optakt til Wimbledon redigér

Den følgende sæson blev turneringen i Eastbourne for første gang en optaktsturnering til Wimbledon-mesterskaberne, da den blev flyttet til juni måned, hvor den siden da er blevet spillet som en af de vigtigste forberedelsesturneringer til Wimbledon-mesterskaberne for de kvindelige spillere, hvilket har betydet, at turneringen år efter år har kunnet præsentere et deltagerfelt af højeste kvalitet.

Højnelsen af det sportslige niveau og indførelse af præmiepenge og sponsorater påvirkede dog de britiske spilleres chance for at vinde titlen i Devonshire Park, og siden da har Ann Jones (1970) og Virginia Wade (1975) været de eneste engelske vindere af singletitlen. Siden Wade tabte finalen i 1976, har ingen britiske spillere været i finalen.

Der var intet Sydengland-mesterskab i 1973, men turneringen blev relanceret som WTA-turnering i 1974. Men det var som en ren kvindeturnering, så æraen med sydengelske mesterskaber for mænd sluttede altså i 1972. Turneringen blev ikke spillet i 1977, fordi Devonshire Park Lawn Tennis Club var vært for Federation Cup 1977.

Den tjekkoslovakisk fødte amerikanske legende, Martina Navratilova, dominerede Eastbourne-turneringen fra 1978 til 1993 og blev Centre Court-publikummets store yndling, da hun vandt 11 single- og syv doubletitler. Da hun i 2004 som 47-årig ansøgte om et wildcard til hovedturneringen, følte hun sig svigtet af arrangørerne, der afslog ansøgningen og i stedet tilbød hende et wildcard til kvalifikationen. Hun tabte i anden kvalifikationsrunde og har nærmest ikke vist sig i Eastbourne siden da. Hun havde ikke forventet den behandling efter at have spillet 13 singlefinaler og syv gange opnået at vinde titlerne i både Eastbourne og Wimbledon inden for 14 dage.

Amerikaneren Chris Evert (1974 og 1976) og tjekken Jana Novotná (1998) formåede også at vinde Eastbourne International og derefter Wimbledon-mesterskabet to uger senere.

Da Eastbourne International i 2009 blev fusioneret med ATP-turneringen Nottingham Open, og dermed blev udvidet med en herresingle- og herredoublerække, forventede publikum, at turneringen ville udvikle sig til et mini-Wimbledon, men blev skuffede over det svage deltagerfelt i mændenes rækker i forhold til kvindernes. Den amerikanske stjerne Andy Roddick tilførte begivenheden lidt glamour, da han vandt turneringen i 2012, men de bedste herrespillere valgte fortsat at forberede sig til Wimbledon-mesterskaberne ved Queen's Club-mesterskaberne og Gerry Weber Open i ugen inden Eastbourne-turneringen, og resultatet blev, at mændenes rækker blev flyttet tilbage til Nottingham igen, efter at spanieren Feliciano Lopez vandt herresingletitlen to år i træk i 2013 og 2014. Efter en pause på to år vendte mændene igen tilbage til Eastbourne i 2017, hvor Novak Djokovic var tilmeldt som den eneste af de største stjerner.

Sponsorater og navnehistorik redigér

Periode	Sponsoreret turneringsnavn
1974	John Player Championships
1975	Eastbourne International
1976-79	Colgate International
1980-83	BMW Championships
1984	Eastbourne Championships
1985-92	Pilkington Glass Championships
1993-94	Volkswagen Cup
1995-2000	Direct Line Insurance International Championships
2001-02	Britanic Asset Management International Championships
2003-07	Hastings Direct International Championships
2008	International Women's Open
2009-17	Aegon International Eastbourne
2018-19	Nature Valley International
2021	Viking International Eastbourne
2022-23	Rothesay International Eastbourne

Vindere og finalister redigér

Damesingle redigér

Martina Navratilova er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1978-93 vandt singletitlen 11 gange. Chris Evert vandt turneringen tre gange, mens syv spillere har vundet to damesingletitler i Eastbourne.

År	Mester	Finalist	Finaleresultat
1974	Chris Evert	Virginia Wade	7−5, 6−4
1975	Virginia Wade	Billie Jean King	7−5, 4−6, 6−3
1976	Chris Evert (2)	Virginia Wade	8−6, 6−3
1977	Ingen turnering
1978	Martina Navratilova	Chris Evert	6−4, 4−6, 9−7
1979	Chris Evert (3)	Martina Navratilova	7−5, 5−7, 13−11
1980	Tracy Austin	Wendy Turnbull	7−6(3), 6−2
1981	Tracy Austin (2)	Andrea Jaeger	6−3, 6−4
1982	Martina Navratilova (2)	Hana Mandlíková	6−4, 6−3
1983	Martina Navratilova (3)	Wendy Turnbull	6−1, 6−1
1984	Martina Navratilova (4)	Kathy Jordan	6−4, 6−1
1985	Martina Navratilova (5)	Helena Suková	6−4, 6−3
1986	Martina Navratilova (6)	Helena Suková	3−6, 6−3, 6−4
1987	Helena Suková	Martina Navratilova	7−6(5), 6−3
1988	Martina Navratilova (7)	Natasja Zvereva	6−2, 6−2
1989	Martina Navratilova (8)	Raffaella Reggi	7−6(2), 6−2
1990	Martina Navratilova (9)	Gretchen Magers	6−0, 6−2
1991	Martina Navratilova (10)	Arantxa Sánchez Vicario	6−4, 6−4
1992	Lori McNeil	Linda Harvey Wild	6−4, 6−4
1993	Martina Navratilova (11)	Miriam Oremans	2−6, 6−2, 6−3
1994	Meredith McGrath	Linda Harvey Wild	6−2, 6−4
1995	Nathalie Tauziat	Chanda Rubin	3−6, 6−0, 7−5
1996	Monica Seles	Mary Joe Fernández	6−0, 6−2
1997	Jana Novotná og Arantxa Sánchez Vicario		6−5 afbrudt^[1]^[2]
1998	Jana Novotná (2)	Arantxa Sánchez Vicario	6−1, 7−5
1999	Natasja Zvereva	Nathalie Tauziat	0−6, 7−5, 6−3
2000	Julie Halard-Decugis	Dominique Monami	7−6(4), 6−4
2001	Lindsay Davenport	Magüi Serna	6−2, 6−0
2002	Chanda Rubin	Anastasija Myskina	6−1, 6−3
2003	Chanda Rubin (2)	Conchita Martínez	6−4, 3−6, 6−4
2004	Svetlana Kuznetsova	Daniela Hantuchová	2−6, 7−6(2), 6−4
2005	Kim Clijsters	Vera Dusjevina	7−5, 6−0
2006	Justine Henin	Anastasija Myskina	4−6, 6−1, 7−6(5)
2007	Justine Henin (2)	Amélie Mauresmo	7−5, 6−7(4), 7−6(2)
2008	Agnieszka Radwańska	Nadija Petrova	6−4, 6−7(11), 6−4
2009	Caroline Wozniacki	Virginie Razzano	7−6(5), 7−5
2010	Jekaterina Makarova	Viktorija Azarenka	7−6(4), 6−4
2011	Marion Bartoli	Petra Kvitová	6−1, 4−6, 7−5
2012	Tamira Paszek	Angelique Kerber	5−7, 6−3, 7−5
2013	Jelena Vesnina	Jamie Hampton	6−2, 6−1
2014	Madison Keys	Angelique Kerber	6−3, 3−6, 7−5
2015	Belinda Bencic	Agnieszka Radwańska	6−4, 4−6, 6−0
2016	Dominika Cibulková	Karolína Plíšková	7−5, 6−3
2017	Karolína Plíšková	Caroline Wozniacki	6−4, 6−4
2018	Caroline Wozniacki (2)	Aryna Sabalenka	7−5, 7−6(5)
2019	Karolína Plíšková (2)	Angelique Kerber	6−1, 6−4
2020	Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien.
2021	Jeļena Ostapenko	Anett Kontaveit	6−3, 6−3
2022	Petra Kvitová	Jeļena Ostapenko	6−3, 6−2
2023	Madison Keys (2)	Darja Kasatkina	6−2, 7−6(13)

Damedouble redigér

Martina Navratilova er med syv vundne titler indehaver af rekorden for flest finalesejre i damedouble. Titlerne blev vundet i perioden 1976-86, og medregnet i de syv titler er sejren i 1976, hvor hun dannede par med Chris Evert, og hvor de to amerikanere delte titlen med finalemodstanderne, Olga Morozova og Virginia Wade, fordi finalen blev afbrudt ved stillingen 1-1 i andet sæt og ikke senere genoptaget. De resterende seks af Navratilovas doubletitler blev vundet med Pam Shriver som makker, og Shriver deler dermed andenpladsen på listen over flest sejre med Lisa Raymond, der vandt sine seks titler med tre forskellige makkere i perioden 2001-10, hvor Rennae Stubbs var hendes makker i fire af tilfældene.

År	Mester	Finalist	Finaleresultat
1975	Julie Anthony Olga Morozova	Evonne Goolagong Peggy Michel	6−2, 6−4
1976	Chris Evert / Martina Navratilova og Olga Morozova (2) / Virginia Wade		6−4, 1−1 afbrudt^[3]
1977	Ingen turnering
1978	Chris Evert (2) Betty Stöve	Billie Jean King Martina Navratilova	6−4, 6−7, 7−5
1979	Betty Stöve (2) Wendy Turnbull	Ilana Kloss Betty Ann Grubb-Stuart	6−2, 6−2
1980	Kathy Jordan Anne Smith	Pam Shriver Betty Stöve	6−4, 6−1
1981	Martina Navratilova (2) Pam Shriver	Kathy Jordan Anne Smith	6−7, 6−2, 6−1
1982	Martina Navratilova (3) Pam Shriver (2)	Kathy Jordan Anne Smith	6−3, 6−4
1983	Martina Navratilova (4) Pam Shriver (3)	Jo Durie Anne Hobbs	6−1, 6−0
1984	Martina Navratilova (5) Pam Shriver (4)	Jo Durie Ann Kiyomura	6−4, 6−2
1985	Martina Navratilova (6) Pam Shriver (5)	Kathy Jordan Elizabeth Sayers Smylie	7−5, 6−4
1986	Martina Navratilova (7) Pam Shriver (6)	Claudia Kohde-Kilsch Helena Suková	6−2, 6−4
1987	Svetlana Parkhomenko Larisa Savtjenko	Rosalyn Fairbank Elizabeth Sayers Smylie	7−6(5), 4−6, 7−5
1988	Eva Pfaff Elizabeth Sayers Smylie	Belinda Cordwell Dinky Van Rensburg	6−3, 7−6(6)
1989	Katrina Adams Zina Garrison	Jana Novotná Helena Suková	6−3, 0−0 opg.
1990	Larisa Savtjenko (2) Natasja Zvereva	Patty Fendick Zina Garrison	6−4, 6−3
1991	Larisa Savtjenko (3) Natasja Zvereva (2)	Gigi Fernández Jana Novotná	2−6, 6−4, 6−4
1992	Jana Novotná Larisa Neiland	Mary Joe Fernández Zina Garrison	6−0, 6−3
1993	Gigi Fernández Natasja Zvereva (3)	Jana Novotná Larisa Neiland	2−6, 7−5, 6−1
1994	Gigi Fernández (2) Natasja Zvereva (4)	Inés Gorrochategui Helena Suková	6−7(4), 6−4, 6−3
1995	Jana Novotná (2) Arantxa Sánchez Vicario	Gigi Fernández Natasja Zvereva	0−6, 6−3, 6−4
1996	Jana Novotná (3) Arantxa Sánchez Vicario (2)	Rosalyn Fairbank Nideffer Pam Shriver	4−6, 7−5, 6−4
1997	Nicole Arendt / Manon Bollegraf og Lori McNeil / Helena Suková		Aflyst
1998	Mariaan de Swardt Jana Novotná (4)	Arantxa Sánchez Vicario Natasja Zvereva	6−1, 6−3
1999	Martina Hingis Anna Kurnikova	Jana Novotná Natasja Zvereva	6−4, 0−0 opg.
2000	Ai Sugiyama Nathalie Tauziat	Lisa Raymond Rennae Stubbs	2−6, 6−3, 7−6(3)
2001	Lisa Raymond Rennae Stubbs	Cara Black Jelena Likhovtseva	6−2, 6−2
2002	Lisa Raymond (2) Rennae Stubbs (2)	Cara Black Jelena Likhovtseva	6−7(5), 7−6(6), 6−2
2003	Lisa Raymond (3) Lindsay Davenport	Jennifer Capriati Magüi Serna	6−3, 6−2
2004	Alicia Molik Magüi Serna	Svetlana Kuznetsova Jelena Likhovtseva	6−4, 6−4
2005	Lisa Raymond (4) Rennae Stubbs (3)	Jelena Likhovtseva Vera Zvonarjova	6−3, 7−5
2006	Svetlana Kuznetsova Amélie Mauresmo	Liezel Huber Martina Navratilova	6−2, 6−4
2007	Lisa Raymond (5) Samantha Stosur	Květa Peschke Rennae Stubbs	6−7(5), 6−4, 6−3
2008	Cara Black Liezel Huber	Květa Peschke Rennae Stubbs	2−6, 6−0, [10−8]
2009	Akgul Amanmuradova Ai Sugiyama (2)	Samantha Stosur Rennae Stubbs	6−4, 6−3
2010	Lisa Raymond (6) Rennae Stubbs (4)	Květa Peschke Katarina Srebotnik	6−2, 2−6, [13−11]
2011	Květa Peschke Katarina Srebotnik	Liezel Huber Lisa Raymond	6−3, 6−0
2012	Nuria Llagostera Vives María José Martínez Sánchez	Liezel Huber Lisa Raymond	6−4, 0−0 opg.
2013	Nadija Petrova Katarina Srebotnik (2)	Monica Niculescu Klára Zakopalová	6−3, 6−3
2014	Chan Hao-Ching Chan Yung-Jan	Martina Hingis Flavia Pennetta	6−3, 5−7, [10−7]
2015	Caroline Garcia Katarina Srebotnik (3)	Chan Yung-Jan Zheng Jie	7−6(5), 6−2
2016	Darija Jurak Anastasia Rodionova	Chan Hao-Ching Chan Yung-Jan	5−7, 7−6(4), [10−6]
2017	Chan Yung-Jan (2) Martina Hingis (2)	Ashleigh Barty Casey Dellacqua	6−3, 7−5
2018	Gabriela Dabrowski Xu Yifan	Irina-Camelia Begu Mihaela Buzărnescu	6−3, 7−5
2019	Chan Hao-Ching (2) Latisha Chan (3)	Kirsten Flipkens Bethanie Mattek-Sands	2−6, 6−3, [10−6]
2020	Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien.
2021	Shuko Aoyama Ena Shibahara	Nicole Melichar Demi Schuurs	6−1, 6−4
2022	Aleksandra Krunić Magda Linette	Ljudmyla Kitjenok Jeļena Ostapenko	w.o.
2023	Desirae Krawczyk Demi Schuurs	Nicole Melichar-Martinez Ellen Perez	6−2, 6−4

Herresingle redigér

Feliciano López og Taylor Fritz er de eneste spillere, der har vundet turneringen mere end én gang.

År	Mester	Finalist	Finaleresultat
2009	Dmitrij Tursunov	Frank Dancevic	6−3, 7−6(5)
2010	Michaël Llodra	Guillermo García-López	7−5, 6−2
2011	Andreas Seppi	Janko Tipsarević	7−6(5), 3−6, 5−3 opg.
2012	Andy Roddick	Andreas Seppi	6−3, 6−2
2013	Feliciano López	Gilles Simon	7−6(2), 6−7(5), 6−0
2014	Feliciano López (2)	Richard Gasquet	6−3, 6−7(5), 7−5
2015−16	Ingen turneringer
2017	Novak Djokovic	Gaël Monfils	6−3, 6−4
2018	Mischa Zverev	Lukáš Lacko	6−4, 6−4
2019	Taylor Fritz	Sam Querrey	6−3, 6−4
2020	Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien.
2021	Alex de Minaur	Lorenzo Sonego	4−6, 6−4, 7−6(5)
2022	Taylor Fritz (2)	Maxime Cressy	6−2, 6−7(4), 7−6(4)
2023	Francisco Cerúndolo	Tommy Paul	6−4, 1−6, 6−4

Herredouble redigér

Polakkerne Mariusz Fyrstenberg og Marcin Matkowski blev de første spillere, der vandt herredoubletitlen mere end én gang. Parret vandt de to første udgaver af turneringen i 2009 og 2010, men de blev senere overgået af kroaterne Nikola Mektić og Mate Pavić, der sikrede sit titlen tre år i træk fra 2021 til 2023.

År	Mestre	Finalister	Finaleresultat
2009	Mariusz Fyrstenberg Marcin Matkowski	Travis Parrott Filip Polášek	6−4, 6−4
2010	Mariusz Fyrstenberg (2) Marcin Matkowski (2)	Colin Fleming Ken Skupski	6−3, 5−7, [10−8]
2011	Jonathan Erlich Andy Ram	Grigor Dimitrov Andreas Seppi	6−3, 6−3
2012	Colin Fleming Ross Hutchins	Jamie Delgado Ken Skupski	6−4, 6−3
2013	Alexander Peya Bruno Soares	Colin Fleming Jonathan Marray	3−6, 6−3, [10−8]
2014	Treat Huey Dominic Inglot	Alexander Peya Bruno Soares	7−5, 5−7, [10−8]
2015−16	Ingen turneringer
2017	Bob Bryan Mike Bryan	Rohan Bopanna André Sá	6−7(4), 6−4, [10−3]
2018	Luke Bambridge Jonny O'Mara	Ken Skupski Neal Skupski	7−5, 6−4
2019	Juan Sebastián Cabal Robert Farah	Máximo González Horacio Zeballos	3−6, 7−6(4), [10−6]
2020	Ingen turnering pga. COVID-19-pandemien.
2021	Nikola Mektić Mate Pavić	Rajeev Ram Joe Salisbury	6−4, 6−3
2022	Nikola Mektić (2) Mate Pavić (2)	Matwé Middelkoop Luke Saville	6−4, 6−2
2023	Nikola Mektić (3) Mate Pavić (3)	Ivan Dodig Austin Krajicek	6−4, 6−2