Elias Blix, oprindelig Pedersen (født 24. februar 1836 i Gildeskål (Nordland), død 17. januar 1902 i Kristiania) var en norsk videnskabsmand, teolog, salmedigter og politiker. Han var far til Ragnvald Blix.

Elias Blix

Personlig information
Født 24. februar 1836 Rediger på Wikidata
Sandhornøya, Norge Rediger på Wikidata
Død 17. januar 1902 (65 år) Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Gravsted Vår Frelsers gravlund Rediger på Wikidata
Politisk parti Venstre Rediger på Wikidata
Børn Ragnvald Blix,
Helge E. Blix Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Professor, teolog, salmedigter, sprogforsker, bibeloversætter, oversætter, digter, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Blix blev udeksamineret fra Lærerseminariet i Tromsø 1855, cand. theol. 1866, rejste med offentligt stipendium til Tyskland 1871-72 for at studere semitiske sprog og gammeltestamentlig teologi, i hvilke fag han 1873 blev universitetsstipendiat. I 1876 tog han doktorgraden på en afhandling om De vigtigste Udtryk for Herre og Fyrste i de semitiske Sprog og var 1879-84 ekstraordinær professor i hebraisk. Af denne stilling blev han midlertidig revet ud, idet han efter parlamentarismens sejr og Venstres store gennembrud 26. juni 1884 gik ind som kirkestatsråd i det Johan Sverdrupske ministerium, hvor han forblev indtil 24. februar 1888, hvorefter han fra nytår 1889 trådte tilbage til sit professorat. Hverken i videnskab eller politik satte Blix større spor. Sit landskendte navn vandt han ved sit betydningsfulde arbejde for folkesprogets anvendelse i kirken, som salmedigter og bibeloversætternorsk landsmål. Gennem det 1868 stiftede Norske samlaget udgav han 1869-75 i tre små hæfter Nokre salmar, gamle og nye (2. øgede udgave 1883 og senere oftere), der viste, at dette sprog i den længe anonyme forfatter havde fået en religiøs digter af betydelig rang. Allerede 1892 blev Blix' salmesamling autoriseret til brug ved siden af eller til afløsning af ældre salmebøger i menigheder, hvor sådan forandring ved almindelig afstemning måtte blive vedtaget. En lignende fint udviklet sprogkunst og digterisk kraft lagde han for dagen i udarbejdelsen af Det nye Testamente, umsett fraa den greske grunntekst paa norsk folkemaal, der ganske overvejende skyldtes ham, og som samlet udkom med statsunderstøttelse 1890.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.