Elmar Bjarnason

islandsk fodboldspiller

Theodór Elmar Bjarnason (født 4. marts 1987 i Reykjavik) er en islandsk fodboldspiller, der spiller for Gazişehir Gaziantep F.K. i den tyrkiske Süper Lig. Han har tidligere spillet for det islandske landshold, og han var med på Islands hold, der overraskede positivt ved holdets første A-slutrundedeltagelse nogensinde, EM 2016 i Frankrig.

Elmar Bjarnason
Personlig information
Fulde navn Theodór Elmar Bjarnason
Født 4. marts 1987 (37 år)
Reykjavik, Island
Højde 183 cm
Position Central/højre midtbane
Klubinformation
Nuværende
Gazişehir
Nummer 87
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2003-2004 KR Reykjavik 10 (0)
2004-2008 Celtic 1 (0)
2008-2009 FK Lyn 40 (3)
2009-2012 IFK Göteborg 60 (4)
2012-2015 Randers FC 75 (3)
2015-2017 AGF 33 (4)
2017-2018 Elazığspor 39 (0)
2015-2017 Gazişehir 13 (1)
Landshold
2003-? Island U/17 8 (1)
2004-? Island U/19 9 (3)
2005-2007 Island U/21 10 (1)
2007- Island 41 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. juli 2019.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 9. september 2018

Klubkarriere redigér

Celtic redigér

Bjarnson skiftede til Celtic i 2004, men spillede kun 1 kamp for førsteholdet, inden han skiftede til Norge i 2008.

FK Lyn redigér

Den 15. januar 2008 skiftede Bjarnason til norske FK Lyn, da han gerne ville spille førsteholdsfodbold igen.

IFK Göteborg redigér

Efter økonomiske problemer i FK Lyn skiftede han den 22. juli 2009 til Göteborg.

Randers FC redigér

Efter tre sæsoner hos den svenske klub IFK Göteborg skiftede Elmar Bjarnason til Randers FC fra og med 1. februar 2012.[1] Han var i det første halve år af sin tid i Randers skadet.

AGF redigér

Elmar Bjarnason skiftede i sommeren 2015 Randers FC ud med naboklubben AGF. Her spillede han i to sæsoner, hvorpå han ikke fik sin kontrakt forlænget.

Siden opholdet i Danmark har Bjarnason spillet i tyrkiske klubber.

Landshold redigér

Elmar Bjarnason spillede 27 kampe på forskellige islandske ungdomslandshold i perioden 2003-2007. Han fik debut på A-landsholdet som 20-årig 2. juni 2007 i en venskabskamp mod Liechtenstein, da han blev skiftet ind i 82. minut.[2] Siden har han spillet 30 landskampe, og han var en del af truppen til Islands første deltagelse ved EM i 2016, hvor han ganske vist kun var indskiftningsspiller, men kom ind i tre af kampene og lagde op til sejrsmålet i kampen mod Østrig, der sikrede Island deltagelse i ottendedelsfinalen.[3]

Privat redigér

Bjarnasons bedstefar, Theódór Jakob Guðmundsson, var også fodboldspiller. Han spillede bl.a. for klubben KR Reykjavik i klubbens succesfulde år og spillede bl.a. en kamp imod Liverpool i 1964.

Referencer redigér

  1. ^ "Randers FC henter Elmar Bjarnason i IFK Göteborg". randersfc.dk. 2012-02-01. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 30. juli 2014.
  2. ^ "Elmar Bjarnason - Länderspielkarriere" (tysk). transfermarkt.de. Arkiveret fra originalen 10. juli 2016. Hentet 2016-07-17.
  3. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (2016-07-12). "Elmar Bjarnason: Fra hu-hu-hu til Su-Su-Superliga". Århus Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 16. juli 2016. Hentet 2016-07-17.

Eksterne henvisninger redigér