Carl Rudolph Emil Vind (12. januar 1829 i Odense26. juli 1906 i Berlin, Tyskland) var en dansk godsejer til Bækkeskov og diplomat, bror til Sophus Vind.

Emil Vind

Personlig information
Født 12. januar 1829 Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Død 26. juli 1906 (77 år) Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Far Christian Andreas Vind Rediger på Wikidata
Søskende Sophus Vind Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emil Vind var søn af kammerherre Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882). Efter at have studeret på Sorø Akademi og der taget studentereksamen i 1848 og året efter filosofikum begyndte Vind at forberede sig til statsvidenskabelig eksamen, som han underkastede sig i 1854, hvorpå han samme år indtrådte som volontær i Udenrigsministeriet. 1857 blev Vind efter en længere udenlandsrejse legationssekretær ved det kongl. forbundsgesandtskab i Frankfurt, en stilling han 4 år senere ombyttede med legationssekretærposten i Sankt Petersborg, hvor han forblev over 22 år, først i 7 år i egenskab af sekretær og fra januar 1868 som overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister.

Som anerkendelse af hans virksomhed blev Vind i 1866 kammerherre, i 1873 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 af 1. grad og endelig Storkors i 1883, året før han forflyttedes til den endnu vigtigere gesandtpost i Berlin, som han beklædte lige til sin udtrædelse af statens tjeneste i året 1902, ved hvilken lejlighed han udnævntes til gehejmekonferensråd. Vind blev i 1901 tillige akkrediteret som gesandt ved de mecklenborgske hoffer og udførte desuden flere særlige missioner til tyske fyrster.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér