Wikipedia

Ferdinand Meldahl

dansk arkitekt (1827-1908)

Ferdinand Meldahl (16. marts 1827 på Frederiksberg – 3. februar 1908 i København) var en dansk arkitekt, etatsråd, kammerherre og borgerrepræsentant. Han udøvede meget stor indflydelse på arkitektur og kunst i anden halvdel af 1800-tallet. Meldahl var på den ene side kosmopolitisk orienteret, visionær og produktiv og på den anden side en konservativ natur, hvis idealer blev forkastet af den efterfølgende kunstner- og arkitektgeneration.

Ferdinand Meldahl

Personlig information
Født 16. marts 1827 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 3. februar 1908 (80 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Lyngby Gamle Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Heinrich Meldahl Rediger på Wikidata
Søskende Carl Meldahl Rediger på Wikidata
Ægtefælle Caroline Amalie Meldahl (fra 1860) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Arkitekt, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elever Arnold Krog Rediger på Wikidata
Kendte værker Det gamle rådhus, Alnarp Slot, Alþingishúsið Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkorsridder af Royal Victorian Order Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var bror til general Carl Meldahl og onkel til maleren Julie Meldahl, datteren af hans bror Henrik Meldahl.

Uddannelse redigér

 
P.S. Krøyers portræt fra 1882 af Ferdinand Meldahl.

Han blev født i København og var søn af jernstøber Heinrich Meldahl. Han arbejdede i sin fars jernstøberi og blev desuden udlært som murersvend. Han kom på Kunstakademiet, hvor han blev uddannet til arkitekt, og han fik undervejs mange udmærkelser og medaljer for sin indsats. Han var på adskillige studierejser til bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien, Holland, England, Egypten og Syrien.

Karriere redigér

Da han havde færdiggjort sin uddannelse, blev han medlem af Kunstakademiet i 1857 og spillede en væsentlig rolle for arkitektskolens udvikling. Fra 1863 var han formand for skolerådet, fra 1864 professor i bygningskunst og i perioden 1873-90 direktør for akademiet.

Fra 1860 fungerede han som kgl. bygningsinspektør, og fra 1866 og 27 år frem sad han i Københavns Borgerrepræsentation. Desuden havde han utallige hverv som rådgiver, dommer og kommissionsmedlem. Han blev udnævnt til etatsråd (1867), Ridder af Dannebrog 1861, Dannebrogsmand 1864, Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1874 og af 1. grad samme år og fik Storkorset 1904. Han blev kammerherre 1892 og er fortsat den højest dekorerede danske arkitekt nogensinde (når man ser bort fra hofembedsmænd, som virkede som arkitekter: Wilhelm Friedrich von Platen, Vincents Lerche og Holger lensbaron Rosenkrantz). Han sad desuden i bestyrelsen for Faxe Kalkbrud.

Arkitekturopfattelse redigér

Han hørte til de såkaldte "europæere", dvs. historicistiske arkitekter, der gik ind for kopiering af fortidens europæiske arkitektur og stilarter, hvilket han fik afprøvet i praksis ved genopførelsen af Frederiksborg Slot fra 1860 og fremefter. Genopførelsen, der strakte sig over årtier og ved brygger J.C. Jacobsens mellemkomst blev programmeret til at huse Frederiksborgmuseet, skabte ham et navn og hans indsats gjorde den nederlandske renæssance til en populær stil at kopiere, hvilket han selv praktiserede ved ombygningen af Frijsenborg, der blev mønsteret på, hvordan en moderne herregård skulle se ud i anden halvdel af 1800-tallet.

 
Altinget i Reykjavik

Meldahl var en magtfuld og omdiskuteret person, der på mange måder indtog en parallel position til overbygningsdirektør og akademidirektør C.F. Hansen et halvt århundrede tidligere. For de unge nationalromantiske arkitekter i kredsen omkring Martin Nyrop, P.V. Jensen Klint og Ulrik Plesner blev han opfattet som bagstræberisk figur, der modarbejdede en personlig kreativitet i arkitektarbejdet med sin akademiske insisteren på at kopiere fortidens stilarter og på den korrekte gengivelse af fortidige stilmotiver. Det er da også karakteristisk, at mange at arkitekterne omkring 1900 helt fravalgte akademiuddannelsen (f.eks. Jensen Klint) og havde andre uddannelsesmæssige baggrunde. De flokkedes i stedet om Johan Daniel Herholdt og Hans J. Holm, der underviste på Polyteknisk Læreanstalt, og som forfægtede en materialebrug med vægt på teglstensornamentik og upudset murværk, der stod i grel kontrast til Meldahl-fløjens begejstring for pudsede facader og stuk.

Meldahl var sig til gengæld sin kosmopolitiske indstilling bevidst. Han ønskede at skabe et København, der kunne – og skulle – måle sig med Napoleon III's Paris, og vejen frem var dermed kopiering af den bedste udenlandske arkitektur. Kunne man ikke få Paris' skala, kunne man i det mindste skabe en stemning af arkitektonisk grandeur.

Tab af indflydelse redigér

Konkurrencen om Københavns Rådhus blev et omdrejningspunkt for striden mellem Meldahl og Nyrop-fløjen. Meldahl prøvede til det sidste at forhindre Nyrops projekt i at blive virkeliggjort, selvom han havde vundet i to konkurrencer. At Nyrop sejrede, og at Meldahls favorit i konkurrencen, Valdemar Koch, selv erkendte, at Nyrops forslag var hans projekt overlegent og mere moderne, viste, at der blæste nye vinde inden for arkitekturen.

 
Charlottenlund Slot

Set i eftertidens perspektiv er ikke alle Meldahls tanker i højeste kurs. Hans boligbyggerier synes ofte sammenpressede uden megen lys og luft, og hans til tider hårdhændede restaureringer af historiske bygninger ville blive gjort anderledes i dag. Ligeledes er der almindelig tilfredshed med, at hans planer om at nedrive Nyboder og omdanne Prinsens Palæ til hovedbanegård ikke blev til noget. På den anden side kæmpede han, da voldene faldt, f.eks. mod militærets byggespekulation og for udlægning af Københavns voldanlæg til parkområder, og mange af hans bygningsværker har betydelige arkitektoniske kvaliteter.

Han udførte også et betydeligt faglitterært arbejde og skrev bl.a. artikler om arkitekturforhold, licitationsforehavender, hygiejniske forhold og rejsebeskrivelser. Mange af Meldahls bygninger er tegnet i samarbejde med Albert Jensen, hvis arkitektoniske indsats muligvis bliver forklejnet, eftersom Meldahl ofte alene tog æren for de færdige resultater.

Som tak for bl.a. fuldførelsen af Frederiks Kirke (Marmorkirken) tildelte C.F. Tietgen ham i 1894 et gravsted på Lyngby Gamle Kirkegård, hvor han ligger i dag.

Meldahlsgade i arkitektkvarteret nær Vesterport Station i København er opkaldt efter ham.

Gengivelser af Meldahl redigér

 
F. Meldahl

Værker redigér

I Skåne:

I Danmark:

 
Navigationsskolen
 
Råd-, Ting- og Arresthus, Vendersgade, Fredericia.
 
Plan for Gammelholm, gennemført 1860-1877.
 
Marmorkirken
 
Frijsenborg
 
Meldahls Pederstrup (nedrevet 1938)
 
Hs. Kgl. H. Landgreve Friedrich Wilhelm af Hessen-Cassels Slot Philipsruhe ved Hanau. Midtbygningens Parkfacade.
 
Trolleholm
 
Trollenæs

Restaureringer redigér

Om- og tilbygninger redigér

Projekter redigér

Dekorative arbejder redigér

  • Interiører
  • Granitobelisk på Skamlingsbanken (1863, sprængt 1864, genrejst 1866)

Skriftlige arbejder redigér

  • (med Fr. S. Neckelmann): Denkmäler der Renaissance in Daenemark (1888)
  • Frederikskirken i Kjøbenhavn, 1896 (tysk udg. samme år)
  • Venedig, dets Historie og Mindesmærker, 1903
  • (med P. Johansen): Det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, 1904

Litteratur redigér

  1. ^ "Opslag i Danske Herregårde". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 8. september 2015.
  2. ^ Dansk Biografisk Leksikon
  3. ^ Værkliste i Weilbachs Kunstnerleksikon

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ferdinand_Meldahl&oldid=11616779"