Fermi (månekrater)

Fermi er et så stort nedslagskrater på Månen, at det betegnes som et bassin (eller bjergomgivet slette). Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den italiensk-amerikanske fysiker og nobelprismodtager Enrico Fermi (1901 – 1954).

Månekrater
Fermi
Fermikrateret med omkringliggende kratere
Karakteristika
Bredde Længde	19° 18’  0’’ S  122° 36’  0’’ Ø
Diameter	183 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	240°
Opkaldt efter	Enrico Fermi
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Fermi
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.

Omgivelser

Det store og fremtrædende krater Tsiolkovskiy er trængt ind i Fermikraterets sydøstlige rand. I modsætning til Tsiolkovskiy er Fermis indre imidlertid ikke blevet dækket af mørk basaltisk lava og kan derfor kun lige skelnes fra det omgivende og nedslagsramte terræn. Hvis krateret havde ligget på Månens forside, ville det have været et af de største, synlige kratere med dimensioner, som nogenlunde svarer til Humboldtkraterets, som er beliggende adskillige hundrede km mod vest-sydvest.

Karakteristika

Fermi er blevet stærk eroderet og beskadiget af senere nedslag, og der ligger adskillige bemærkelsesværdige kratere over dets rand og inde i bassinet. Delportekrateret er det mest fremtrædende af disse og ligger over den nordvestlige rand. Mod øst og lige inden for den nordlige rand af Fermi ligger Litkekrateret. Det mindre krater Xenophon ligger midt over den sydlige rand. I kraterbundens sydlige halvdel ligger kraterne Diderot og Babakin.

Blandt de dele af randen, som stadig findes, er den nordlige halvdel den mest intakte. Den sydlige er næsten blevet udjævnet og danner en irregulær strækning på måneoverfladen. Fermis indre er blevet omformet ved Tsiolkovskiynedslaget, der har lavet furer i den nordøstlige del og parallelle højderygge langs Tsiolkovskiys vestlige rand. De øvrige dele af kraterbunden er noget mere jævne, men arret af myriader af småkratere. Især bundens centrale del har adskillige samlinger af kratere.

Måneatlas

• Billeder af Fermikrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Fermi

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Fermi på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.