Ferritkernelager

Et ferritkernelager er en nu forældet type for internt lager i en computer. Lageret er opbygget af en matrix af små ferritkerner/ferritringe, der er trukket på et net af adresseledninger (tråde), således at hver ring er trådet på to adressetråde. Samtidig er alle ringe i en del af lageret trådet på den samme læsetråd. Ringene er lavet af hård ferrit, dvs. de kan holde på en magnetisering. Hver ring kan holde på én bit. Bittens værdi, 0 eller 1, er bestemt ved retningen af magnetiseringen, med eller mod uret (eller omvendt).

Skrivning redigér

Når man skal skrive en bit, sender man strøm gennem to adressetråde samtidig, en x og en y-tråd. Strømmen i hver tråd er ikke stærk nok til at ændre magnetiseringen i en ferritkerne, men der hvor de to tråde krydses, bliver strømmen stærk nok til at ændre magnetiseringen i lige netop den kerne, der sidder der.

Læsning redigér

Når man skal læse en bestemt bit, sender man igen en svag strøm gennem to adressetråde. Hvis den adresserede ferritkerne i forvejen har den ”skrevne” værdi, sker der ingenting. Hvis den derimod har den modsatte magnetisering, så skifter magnetiseringen af ferritkernen retning, og det inducerer et lille strømstød i den læsetråd, der går gennem alle kernerne. Dette strømstød eller fraværet af et strømstød registreres af computerens hukommelseskredsløb og det kan nu vide, hvad tilstanden var i netop denne ferritkerne. Udlæsningen fra lageret er imidlertid destruktiv, idet kernen jo kan have skiftet magnetiseringsretning. Derfor vendes signalet og den ødelagte bit genskrives.

Karakteristika redigér

Selv om ferritkerner efterhånden blev udviklet til at være ganske små, kan de dog ikke konkurrere med størrelsen af de halvleder RAM-chips, der blev udviklet i 1970'erne. Strømforbruget er også markant større. Til gengæld udmærker et ferritkernelager sig ved at beholde indholdet, selv om strømmen bliver afbrudt.

Kilder og henvisninger redigér

Sådan får man en jernring til at huske i Bogen om EDB København 1969 / William Cauchi