Fingertang (Laminaria digitata) er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme familie som Kombu-algen.

Fingertang
Videnskabelig klassifikation
Rige Protista (Protister)
Division Heterokontophyta
Klasse Phaeophyceae (Brunalger)
Orden Laminariales
Familie Laminariaceae
Slægt Laminaria
Art L. digitata
Videnskabeligt artsnavn
Laminaria digitata
(Huds.) Lamouroux, 1813
Hjælp til læsning af taksobokse

Fingertang vokser ved Vestkysten og den sydlige del af Østersøen. Navnet skyldes de meget lange blade, der sidder på et lille overgangsstykke mellem stængel og blad. Fingertang findes på 1-7 meters dybde, trives i uroligt vand og vokser hurtigst mellem februar og juli. Makroalgen har en levetid på 6 - 10 år. Fingertangens biomasse består primært af kulhydrater, proteiner, fedtsyrer og har vist sig at være velegnet til produktion af foder. Sukkerstofferne i tangen gør den velegnet til fremstilling af biobrændstoffer.[1]

Metabolisme redigér

Fingertang optager næringsstoffer og carbon fra vandet, både ved aktiv transport og diffusion. Algen er fotoautotrof og danner overskud af oxygen, som afgives til vandet. Nitrogen kan optages som nitrat og ammonium. I et naturligt økosystem er det typisk nitrogen, der udgør den begrænsende faktor for tangens vækst. Fosfor kan kun optages som fosfat.[2]

Anvendelser redigér

Tangen har tidligere været anvendt som gødning men anvendes kun i ringe grad i dag, dog arbejdes der på at anvende tangen under rensningen af spildevand med henblik på at anvende tangen som gødning eller i produktionen af biogas[2]. Tangen anvendes til produktion af alginsyre, der anvendes som et vegansk alternativ til gelatine[3].

Tilberedning redigér

Algen plukkes ved den nederste del, og den kan koge med i supper og sammenkogte retter. Kogetiden er minimum 15-20 minutter.

Referencer redigér

  1. ^ D. S. F. Klaus Rosenfeldt Jakobsen, Specialkonsulent and D. sekretariat; Anne-Belinda Bjerre, Center for Vedvarende Energi og Transport, “fingertang til fiskefoder og bioenergi,” 2012.
  2. ^ a b S. C. B."; Hansen and G. F. Jensen, “Dyrkning og anvendelse af alger i danmark,” 2013. [Online]. A vailable: http://www.havetshus.dk/Files/Filer/Rapport_HavetsHus_Dyrkning_og_anvendelse_af_alger_i Arkiveret 10. maj 2022 hos Wayback Machine _Danmark.pdf.
  3. ^ Irish Seaweeds (formerly Dolphin Sea Vegetable Company: Kelp (Laminaria digitata) - Irish Seaweeds Arkiveret 31. oktober 2014 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger redigér