Flemming Meyer

tysk politiker

Flemming Meyer (født 13. december 1951 i Sønderborg) er en dansk-sydslesvigsk politiker og tidligere landdagsmand og formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

Flemming Meyer
Parlamentarisk karriere i landdagen 2009-2021
Personlige detaljer
Født 13. december 1951 (72 år)
Sønderborg
Politisk parti Sydslesvigsk Vælgerforening
Far Karl Otto Meyer
Uddannelse folkeskolelærer
Beskæftigelse fhv. partiformand og landdagsmedlem

Liv og karriere redigér

Flemming Meyer er søn af tidligere formand og landdagsmedlem for SSW, Karl Otto Meyer. Han er student fra Duborg-Skolen i Flensborg i 1971 og uddannet folkeskolelærer fra den pædagogiske højskole (PH) i Flensborg i 1975. Han har undervist i matematik, tysk og samfundsfag i det danske mindretals skoler i Humtrup, Valsbøl og Hanved.

Siden 1966 har han været medlem af SSW og var fra 1991 til 1999 kredsformand for partiet i Flensborg. I 2003 blev han medlem af partiets ledelse og i september 2005 blev han endelig partiets formand, ligesom han siden 1989 har repræsenteret partiet i Slesvig-Flensborg kreds; fra 2003 også som gruppeformand.

I 2009 og igen i 2012 blev han valgt til landdagen i Kiel, hvor han virkede inden for sundheds-, arbejds-, social-, landbrugs-, miljø- og energipolitikken. I august 2020 forlod han landdagen, men fortsatte som SSW-landsformand indtil oktober 2021.[1] Nyt landsdagsmedlem for SSW blev Christian Dirschauer.[2] I oktober 2021 blev Dirschauer også valgt som den ny landsformand for SSW.[3]

Referencer redigér