Folkeafstemning

Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere. I Danmark giver Grundloven adgang til både bindende og vejledende folkeafstemninger.^[1] Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget.^[2] Ved grundlovsændringer samt ændring af valgretsalderen er folkeafstemning obligatorisk. Det samme gælder ved suverænitetsafgivelse, med mindre der er 5/6 flertal i Folketinget.

Denne type folkeafstemning, hvor folket kan bekræfte eller forkaste et forslag fra parlamentet, kaldes referendum; eksempelvis Rumæniens grundlov blev i 2003 ændret efter en folkeafstemning.

Initiativ betegner at et bestemt antal vælgere kan fremsætte et forslag til folkeafstemning. Det findes bl.a. i Schweiz.

Folkeafstemning i grænsespørgsmål som i Sønderjylland 1920 kaldes også plebiscit.

Kommunale folkeafstemninger er i Danmark hjemlet i Kommunestyrelseslovens §9. b ^[3]Der er begrænsninger for hvad man kan stemme om, bl.a. kan man ikke stemme om skatter eller ansættelsesforhold. Modsat bindende folkeafstemninger på landsplan, kræver en kommunal folkeafstemning kun simpelt flertal. Dette er uagtet hvor mange eller få der måtte stemme til folkeafstemningen.

Regionale folkeafstemninger er i Danmark ikke hjemlet i Grundloven eller nogen anden lov og kan derfor kun være vejledende^[4]. I USA er der ikke folkeafstemninger på nationalt niveau. De enkelte delstater bestemmer selv om der skal være mulighed for folkeafstemninger. I Californien har befolkningen en særdeles vidtgående mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger, idet 8 % af de registrerede vælgere kan sende love og delstatsforfatningsændringer til folkeafstemning uden at delstatsparlamentet har mulighed for at modsætte sig deres vedtagelse.

Folkeafstemninger i Danmark redigér

I Danmark er der både mulighed for afholdelse af vejledende folkeafstemninger og bindende folkeafsteminger om lovforslag. Grundlovens §§ 20, 29, 42 og 88 indeholder regler om folkeafstemninger.

Grundloven af 1915 bestemte at en grundlovsændring krævede en folkeafstemning hvor 45 % af den til Folketinget stemmeberettigede befolkning skulle stemme for.

Ved grundloven af 1953 blev reglerne for grundlovsændringer (§ 88) lempet således at kravet om 45 % af vælgernes tilslutning blev nedsat til 40 %.

Grundloven af 1953's § 42 indførte en bestemmelse om at en tredjedel af Folketinget kan sende et vedtaget lovforslag til folkeafstemning. Reglen kan ikke benyttes for en række økonomiske love og love om Kongehuset, om meddelelse af indfødsret, eller om gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtigelser. Reglen kan heller ikke benyttes for ekspropriationslove, som dog har deres egen mindretalsbeskyttelse i § 73 stk. 2. Reglen kan heller ikke benyttes mod vedtagelsen af en traktat. det kan dog vedtages ved lov (som så altså kræver et flertal og ikke en tredjedel) at vedtagelsen af en traktat skal sendes til folkeafstemning; for traktater der medfører suverænitetsafgivelse gælder dog § 20.

§ 29 stk. 2 bestemmer at valgretsalderen kun kan ændres ved folkeafstemning.

§ 20 stk. 2 bestemmer at suverænitetsafgivelse skal ske ved lov som skal sendes til folkeafstemning med mindre den vedtages med fem sjettedels flertal. Selvom de partier der støtter en suverænitetsafgivelse udgør fem sjettedele af Folketingets medlemmer, kan loven godt alligevel sendes til folkeafstemning efter denne paragraf, da det er den faktiske afstemning i folketingssalen der er afgørende.

En folkeafstemning efter §§ 42, 20 og 29 medfører lovens bortfald hvis der er et flertal imod og dette flertal udgør mindst 30 % af vælgerne. Et upopulært forslag kan således alligevel vedtages hvis valgdeltagelsen er tilstrækkelig lav.

Selvom et forslag bliver får den nødvendige opbakning ved en folkeafstemning, medfører det ikke nødvendigvis at forslaget bliver lov, idet regeringen kan undlade at stadfæste det. Op til folkeafstemningen om patentdomstolen i 2014 foreslog Venstre således at regeringen skulle respektere et eventuelt nej-flertal også hvis deltagelsen var under de 30 %, hvilket ville medføre forslagets bortfald.^[5] Tilsvarende forsikrede Statsminister Lars Løkke Rasmussen op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015 at regeringen ville respektere et nej uanset 30-procentsreglen.^[6]

Grundloven indeholder ingen regler om vejledende folkeafstemninger, men forbyder dem heller ikke.

Liste over danske folkeafstemninger redigér

Dato	Emne	Lovhjemmel	Antal gyldige stemmer		Pct. af gyldige stemmer		Procent af samtlige stemmeberettigede			Udfald
			Ja	Nej	Ja	Nej	Ja	Nej	Sum
14. december 1916	Salg af Dansk Vestindien til USA (Delvist vejledende)	Lov nr. 294 af 30. september om Nedsættelse af en Rigsdagskommission og Afholdelse af en Folkeafstemning angaaende Koventionen mellem Danmark og de amerikanske Forenede Stater om Overdragelse til de nævnte Stater af Øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix i Vestindien.	283.000	158.000	64,2	35,8	23,6	13,2	36,8	Øerne blev formelt overleveret til USA den 31. marts 1917 og omdøbt til U.S. Virgin Islands.
6. september 1920	Forfatningsændring: Grundlovsrevisionen af 1920	Grundloven af 5. juni 1915 § 93	614.130	19.581	96,9	3,1	47,5	1,5	49,0	Grundlovsændringen blev vedtaget
23. maj 1939	Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1939	Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94	966.277	85.717	91,9	8,1	44,5	3,9	48,4	Grundlovsforslaget blev forkastet.
28. maj 1953	Forfatningsændring: Forslag til Danmarks Riges Grundlov af maj 1953 (yngste vælgere 25 år)	Grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 § 94	1.183.292	319.135	78,8	21,2	45,8	12,3	58,1	Forfatningsændringen vedtaget
28. maj 1953	Valgretsalderens nedsættelse fra 25 til 23 eller 21 år (yngste vælgere 21 år)	Lov nr. 50 af 25. marts 1953 om folkeafstemning i året 1953 vedr.ændring af Danmarks Riges Grundlov	(for 23 år) 840.815	(for 21 år) 700.122	(for 23 år) 54,6	(for 21 år) 45,4	(for 23 år) 30	(for 21 år) 25	55	Valgretsalderen blev 23 år
30. maj 1961	Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 23 til 21 år	Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42	586.113	479.146	55,0	45,0	20,3	16,6	36,9	Valgretsalderen blev 21 år
25. juni 1963	1. Lov om erhvervelse af landbrugsejendomme 2. Statshusmandsloven 3. Kommuners forkøbsret 4. Naturfredningsloven	Grundloven af 1953 § 42	843.756 848.494 872.042 937.259	1.354.588 1.347.942 1.328.036 1.261.545	38,4 38,6 39,6 42,6	61,6 61,4 60,4 57,4	27,7 27,9 28,7 30,8	44,5 44,3 43,6 41,5	72,2 72,2 72,3 72,3	„Jordlovene“ bortfaldt
24. juni 1969	Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 18 år	Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42	448.724	1.646.688	21,4	78,6	13,6	49,8	63,4	Valgretsalderen forblev 21 år
21. september 1971	Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 21 til 20 år	Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42	1.601.840	1.231.804	56,5	43,5	47,4	36,5	83,9	Valgretsalderen nedsat til 20 år
2. oktober 1972	Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2	1.958.043	1.135.755	63,3	36,7	56,7	32,9	89,6	Danmark tiltrådte De Europæiske Fællesskaber 1. januar 1973
19. september 1978	Forslag om ændring af valgretsalderen til Folketinget fra 20 til 18 år	Grundloven af 1953 § 29, jf. § 42	1.224.448	1.049.832	53,8	46,2	34,2	29	63,2	Valgretsalderen nedsat til 18 år
27. februar 1986	Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) (vejledende afstemning)	Lov nr. 24 af 5. februar 1986	1.629.786	1.268.483	56,2	43,8	42	32,7	74,7	Danmarks tiltrædelse af EF-pakken vedtages af Folketinget
2. juni 1992	Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2	1.606.442	1.653.289	49,3	50,7	40,5	41,7	82,2	Danmark tiltrådte ikke Traktaten
18. maj 1993	Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten suppleret med Edinburghafgørelsen	Grundloven af 1953 § 42, stk. 6, jf. § 19	1.930.391	1.471.914	56,7	43,3	48,6	37	85,6	Danmark tiltrådte Traktaten suppleret med Edinburghafgørelsen
28. maj 1998	Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2	1.647.692	1.342.595	55,1	44,9	41,2	33,6	74,8	Danmark tiltrådte Traktaten
28. september 2000	Danmarks deltagelse i den fælles valuta	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42	1.620.353	1.842.814	46,8	53,2	40,5	46,1	86,6	Danmark tiltrådte ikke deltagelse i den fælles valuta
7. juni 2009	Forfatningsændring: Lov om ændring af tronfølgeloven	Grundloven af 1953 § 88	1.858.180	318.931	85,4	14,6	45,2	7,8	53,0	Ændringen af tronfølgeloven blev vedtaget
25. maj 2014	Danmarks tiltrædelse af fælles patentdomstol	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42	1.386.881	833.023	62,5	37,5	33,6	20,2	53,8	Danmark tiltrådte den Fælles Patentdomstol
3. december 2015	Afskaffelse af retsforbeholdet	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42	1.377.538	1.556.582	46,9	53,1	33,2	37,5	70,7	Danmark bevarede sit retsforbehold og erstattede det ikke med en tilvalgsordning
1. juni 2022	Afskaffelse af forsvarsforbeholdet	Grundloven af 1953 § 20, stk. 2, jf. § 42	1.848.242	915.717	66,9	33,1	43,4	21,5	64,9	Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet og deltager fuldgyldigt i forsvarssamarbejdet i EU