François Zimeray

fransk politiker og advokat

François Zimeray (født 4. juli 1961 i Paris) er en fransk advokat, der har været Frankrigs ambassadør i Danmark fra 12. oktober 2013 til 6. juli 2018. Han var borgmester i Petit-Quevilly i Normandiet fra 1989 til 2001, hvorefter han var præsident i Rouen Stor-kommune frem til 2008. I 2008 blev han fransk menneskerettighedsambassadør, hvilket han var frem til sin udnævnelse til fransk ambassadør i Danmark i 2013. Han var desuden medlem af Europaparlamentet fra 1999 til 2004 for Parti Socialiste og blev i 2003 udnævnt som advokat ved Den Internationale Straffedomstol som en af de første. [1][2]

François Zimeray
Frankrigs ambassadør i Danmark
Embedsperiode
12. oktober 2013 – 7. juli 2018
Præsident François Hollande (-2017)
Emmanuel Macron (2017-)
Foregående Véronique Bujon-Barré
Efterfulgt af Caroline Ferrari
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Frankrig
Embedsperiode
13. juni 1999 – 13. juni 2004
Borgmester i Le Petit-Quevilly
Embedsperiode
1989–2001
Personlige detaljer
Født 4. juli 1961 (62 år)
Frankrig Paris, Frankrig
Nationalitet Franskmand
Politisk parti Parti Socialiste
Andre politiske
tilhørsforhold
PES
Børn To børn
Uddannelses­sted Université Paris-Panthéon-Assas
Beskæftigelse Menneskerettighedsadvokat, diplomat
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Zimeray deltog i februar 2015 i et arrangement i Kulturhuset KrudttøndenØsterbro i København, da det blev udsat for en beskydning.[3] Han slap uskadt, og har udtrykt sine indtryk af episoden i et interview:

"Min største frygt er, at det mest værdifulde, som danskerne har, nemlig den helt enestående tillidsbaserede levevis, går tabt",

sagde Francois Zimeray bl.a. i et interview med Tine Götzsche i DR Nyheder den 15. februar 2015.[4]

Karin Mørch har skrevet en samtalebog med Francois Zimeray udgivet på Gyldendal 2018, som hedder "Med franske øjne".

Zimeray har skrevet bogen "Jeg har set det samme ansigt overalt". Gyldendal 2016.

Referencer redigér

  1. ^ Daugaard, Michael (5. november 2014). "Ambassadør med hjertet". djøfbladet.dk. Arkiveret fra originalen 5. november 2014. Hentet 15. februar 2015.
  2. ^ Udenrigsministeriet (12. november 2013). "List of Ambassadors presenting their Credentials 8 November 2013". um.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 15. februar 2015.
  3. ^ Maach, Maja Lærke (14. februar 2015). "Frankrigs indenrigsminister rejser til Danmark efter skuddrama". DR. Hentet 15. februar 2015.
  4. ^ Francois Zimeray interviewes af Tine Götzsche Arkiveret 20. februar 2015 hos Wayback Machine, 15. februar 2015

Eksterne henvisninger redigér