Gabriel Fauré
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Gabriel-Urbain Fauré (født 12. maj 1845 i Pamiers, Ariège, Frankrig, død 4. november 1924 i Paris) var en fransk komponist og organist. Han underviste i komposition på konservatoriet i Paris og var konservatoriets direktør fra 1905 til 1920.
| Gabriel Fauré | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født |
Gabriel Urbain Fauré  12. maj 1845 Pamiers, Frankrig |
| Død |
4. november 1924 (79 år) Paris, Frankrig |
| Dødsmåde |
Naturlige årsager |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse |
| Gravsted |
Cimetière de Passy |
| Statsborger |
Frankrig |
| Far |
Toussaint Fauré |
| Ægtefælle |
Marie Fauré (1883-1924) |
| Partnere |
Emma Bardac, Marguerite Hasselmans |
| Børn |
Emmanuel Fauré-Fremiet, Philippe Fauré-Frémiet |
| Sprog |
Fransk |
| Genre |
Opera, romantikkens musik, klassisk musik |
| Beskæftigelse |
Musikolog, musikpædagog, universitetsunderviser, kapelmester, komponist, lærer, pianist, organist |
| Medlem af |
Académie des beaux-arts |
| Påvirket af |
Camille Saint-Saëns |
| Instrumenter | |
|
Pibeorgel | |
| Kendte værker | |
|
Requiem, Élégie, Piano kvintet nr. 2 | |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Fauré skrev musik i et bredt udvalg af genrer; hans kendteste værk er Requiem, men han skrev også det smukke berømte orkesterværk Pavane.
Han har også skrevet musik til Pelléas og Mèlisande og en Dolly Suite.
Værkliste redigér
 |
Elegie
Elegie af Gabriel Fauré, spillet af Hans Goldstein (cello) og Eli Kalman (klaver).
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
- Cantique de Racine, opus 11 tilegnet César Franck
- Violinsonate nr 1 a-dur, opus 13 (1875–1876)
- Pianokvartet nr 1 c-mol, opus 15 (cirka 1877–1883)
- Berceuse, opus 16 (1879) (for violin og piano/violin og orkester)
- Romance Bb-dur, opus 28 (cirka 1877)
- Pianokvartet nr 2 g-mol, opus 45 (cirka 1885-1886)
- Requiem, opus 48
- Pavane i fis-mol, opus 50
- Dolly Suite, opus 56 (1893–1897)
- Shylock Suite, opus 57
- Andante Bb-dur, opus 75 (cirka 1878)
- Messe Basse (cirka 1880)
- Pelléas et Mélisande (suite), opus 80 (inspireret af Maurice Maeterlincks skuespil med same navn)
- Prélude
- Fileuse
- Sicilienne
- La Mort de Mélisande
- Pianokvintet nr 1 D-moll, opus 89 (cirka 1887-1906) tilegnet Eugène Ysaÿe
- Violinsonate nr 2 E-moll, opus 108 (1916)
- Masques et Bergamasques (Suite), opus 112
- Pianokvintet nr 2 C-moll, opus 115 (1921) tilegnet Paul Dukas
- Strygekvartet E-dur, opus 121 (cirka 1923)
Litteratur redigér
- Peter Jost (udg.): Gabriel Fauré. Werk und Rezeption. Mit Werksverzeichnis und Bibliographie. Kassel/Basel/London/New York/Prag 1996. ISBN 3-7618-1271-X
- Marie-Claire Beltrando-Patier: Gabriel Fauré – Leben und Werk. in: Peter Jost (Hrsg.): Gabriel Fauré. Werk und Rezeption. Mit Werksverzeichnis und Bibliographie. (1996) S. 21–37
- Philippe Fauré-Fremiet: Gabriel Fauré. Albin Michel, Paris 1957.
- Vladimir Jankélévitch: Gabriel Fauré et l’inexprimable. Paris 1974.
- Marie-Claire Beltrando-Patier: Les Mélodies de G. Fauré. Thèse de doctorat, Université de Strasbourg II. Strasbourg 1978.
- Gabriel Fauré: Correspondance présentée et annotée par Jean-Michel Nectoux. Paris 1980.
- Michel Faure: Musique et société du Second Empire aux années vingt autour de Saint-Saëns, Fauré, Debussy et Ravel. Paris 1985.
- Jean-Michel Nectoux: Gabriel Fauré „Les Voix du clair-obscur“. Paris 1990, 2008. ISBN 2-213-63547-1
- Jean-Michel Nectoux: Fauré : seine Musik – sein Leben; »Die Stimmen des Clair-obscur«, Kassel ; Basel [u. a.] : Bärenreiter, 2013, ISBN 978-3-7618-1877-0
- Jessica Duchen: Gabriel Fauré. Phaidon Press, London 2000. ISBN 0-7148-3932-9
- Graham Johnson: Gabriel Fauré, the songs and their poets. Farnham 2009. ISBN 0-7546-5960-7
