Galskab
Galskab er en betegnelse for en afsindig tilstand eller handling[1]. Galskab har været kendt siden oldtiden og har både været diskuteret i litteraturen og psykiatrien.
En 'gal person' bruges enten som betegnelse for en person, der er sindssyg, rasende, fejlagtig/forkert eller dybt interesseret i noget[2].
Galskab i filosofi redigér
Galskab har været et tema i filosofien siden antikken. Hos filosoffen Friedrich Nietzsche finder man den berømte historie om ”Det gale menneske”, fra bogen om Den muntre videnskab, hvor han introducerer sit udsagn om ”Guds død”.
Steven Conner har beskrevet, hvordan den moderne tilgang til viden er baseret på tiltagende galskab, idet den bliver præget af fantasier og overtro[3].
Galskaben er også skildret i den franske filosof Michel Foucaults bog Galskabens historie i den klassiske periode[4]. Her hævder Foucault, at psykiaterne kun kunne tilkende galskaben at være sygdom i sindet. Dermed mistede de gale deres egen stemme.
Galskab i kunst, skønlitteratur og film redigér
Der findes flere skildringer af galskab i litteraturen[5][6]. Ofelia er Hamlets forlovede i tragedien Hamlet af William Shakespeare. Da Hamlet myrder hendes far Polonius, bliver hun vanvittig. Hun drukner i et vandløb, mens hun synger i sorg og galskab. Ludvig Holberg skildrer flere steder i sit forfatterskab galskabens væsen. Det gælder blandt andet i 'Den stundesløse'. Et af de vigtigste værker i dansk litteratur, der skildrer galskaben, er Steen Steensen Blichers bog 'Hosekræmmeren' fra 1829.
Metode i Galskaben er en stumfilm fra 1921instrueret af Lau Lauritzen Sr. efter manuskript af Aage Brodersen.
Thomas Søgaard Broström og Lasse R. Gammelgaard udgav i 2019 bogen Galskab i litteraturen, der gennem en lang række artikler belyser emnet. Bogen er beregnet til danskundervisning i gymnasiet. Den ser blandt andet på angst og depression.
Anna Harpin har beskrevet, hvordan galskab har været en drivkraft i kunst[7]. Louis Marcussen med kunstnernavnet Ovartaci var en dansk kunstner, som havde sit primære virke under en livslang indlæggelse på Jydske Asyl i Risskov[8]. Han udviklede med tiden sin egen billedverden, præget af langstrakte menneske-figurer, i undertiden med dyriske træk. Han udførte både skulpturer og udklippede figurer, bl.a. til dukketeater. Han har med sit kunstnernavn lagt navn til Museum Ovartaci.
Galskab i psykiatri redigér
Med oprettelsen af den moderne psykiatri, begyndte lægerne at opfatte galskab som sindssygdom. Denne udvikling er beskrevet af den engelske historiker Roy Porter[9]. Ordet sindssyge erstattede dermed tidligere danske ord som "afsind" og "galskab".
Galebevægelsen blev startet i 1979, af patienter, pårørende og behandlere inden for psykiatrien, der var gale over den måde man blev behandlet på af psykiatrien og samfundet. I dag arbejder foreningen for forbud mod tvangsbehandling af psykiatriske patienter, lovsikret ret til medicinfri hjælp, påvisning og forbyggelse mod lidelsesskabende faktorer i samfundet og en afprivatisering af psykiske lidelser og problemer.
Galskab i infektionsmedicin redigér
Hundegalskab eller rabies (lat. vrede) er en virussygdom der forårsager akut hjernebetændelse hos både dyr og mennesker. Kun pattedyr bliver inficeret. Hundegalskab smitter især ved bid fra inficerede dyr. Da et af symptomerne på sygdommen er en stærkt aggressiv adfærd vil inficerede dyr angribe oftere end normalt, fordi lydene rundt omkring dem smerter i deres ører. Tamhundevaccineres normalt mod rabies.
Kogalskab (Bovine Spongiform Encephalopathy, BSE) tilhører gruppen af TSE-sygdomme og er en alvorlig sygdom, der især var fokus på i 1990'erne. Den kan findes i vores mad, og man har i Storbritannien set dødsfald, der muligvis er relateret til BSE.
Litteratur redigér
- Broström, Thomas Søgaard & Lasse R. Gammelgaard (2019): Galskab i litteraturen. Systime
- Conner, Steven (2019): The Madness of Knowledge: On Wisdom, Ignorance and Fantasies of Knowing. Reaktion Books
- Egebak, Niels (2017): Galskabens metoder. Lindhardt & Ringhof
- Foucault, Michel (2003): Galskabens historie i den klassiske periode. Det lille Forlag
- Harpin, Anna (2018): Madness, Art, and Society. Routledge
- Kelstrup, Anders (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse : en skitse af galskabens og psykiatriens historie. Amalie
- Porter, Roy (2003): Madness. Oxford University Press
- Precadio, Paul (2018): Ovartaci og galskabens kunst. Kunstakademiets Billedskoler
Se også redigér
Kilder redigér
- ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=galskab
- ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=gal,2&query=gal
- ^ Conner 2019
- ^ Foucault 2003
- ^ Fx Egebak 2017
- ^ https://litteratursiden.dk/artikler/litteratur-og-galskab-beskrivelser-af-en-vrangvendt-virkelighed
- ^ Harpin 2018
- ^ Precadio 2018
- ^ Porter 2003