Gauja (estisk: Koiva jõgi; tysk: Livländische Aa) er en af de længste floder i Letland med en længde på 452 km og med et afvandingsareal på 8.900 km². Flodens kilde ligger i bakkerne sydvest for Cēsis. Den løber først østover og nordover og danner på en strækning af cirka 20 km grænse til Estland. Syd for Valga og Valka drejer den vestover mod Valmiera, og fortsætter sydvestover nær Cēsis og Sigulda. Gauja munder ud i Rigabugten nær Riga.

Gauja
Sandstensklipper - Ergliklipper (Ørneklipper) ved Gauja
Overblik
Lande Estland, Letland Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Sydøst for Cēsis
Udmunding Rigabugten
Fysiske kendetegn
Længde 452 km
Afvandingsareal 8.900[1] km²
Afvandings­område Letland og Estland
Kort over Gaujas afvandingsområde.

I Cēsis og Rīgas distrikt har Gauja udgravet den dybeste floddal i Letland med op til 90 meter høje skrænter.[1] Denne del af Gauja har mange flotte naturområder og en del blev i 1973 omdannet til nationalparken Gauja Nationalpark.

Gauja i nærheden af Sigulda.

Borgene Sigulda, Turida og Krimuldas ligger alle langs Gauja.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Den store sovjetiske encyklopædi: Gauja, hentet 29. december 2016 (russisk)

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 57°04′51″N 25°35′51″Ø / 57.080907°N 25.597415°Ø / 57.080907; 25.597415