George Walton Lucas Jr. (født 14. maj 1944) er en amerikansk manuskriptforfatter, instruktør og filmproducer. George Lucas er mest kendt for sin saga om Star Wars, hvis første del så dagens lys i 1977. Den ligeledes meget kendte serie med Indiana Jones er også produceret af George Lucas. Før gennembruddet med Star Wars lavede han blandt andet ungdomsfilmen Sidste nat med kliken og science fictionfilmen THX 1138.

George Lucas
George Lucas i 2009.
Personlig information
Født George Walton Lucas, Jr.
14. maj 1944 (79 år)
Modesto, Californien, USA
Nationalitet USA Amerikaner
Bopæl Marin County Rediger på Wikidata
Ægtefælle Marcia Griffin (g. 1969-83)
Mellody Hobson (g. 2013)
Børn Fire
Uddannelses­sted USC School of Cinematic Arts, University of Southern California, Downey High School, Modesto Junior College, Thomas Downey High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Manuskriptforfatter, instruktør og filmproducer
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste instruktør (19. februar 1974, 21. februar 1978)
Oscar for bedste originale manuskript Rediger på Wikidata
Udmærkelser Disney Legends (2015)
Kennedy Center Honors
National Medal of Arts
Inkpot Award (1977)
AFI Life Achievement Award (2005) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

George Lucas ville oprindelig være racerkører, men en voldsom ulykke stoppede den drøm. I stedet startede han på University of Southern Californias filmskole. Han lavede her forskellige kortfilm og vandt en pris for en forløber til THX-1138. Han vandt også et stipendium til at overvære indspilningen af en film hos Warner Brothers, der blev instrueret af Francis Ford Coppola, som han blev gode venner med. De to lavede et filmselskab sammen, der gjorde det muligt for Lucas at lave sin første rigtige film, THX 1138.

George har siden sin uddannelse inden for film, været omtalt som været meget talentfuld. Men på trods af det, var det faktisk kun en minoritet som troede på ham under arbejdet med den første Star Wars-film: Et nyt håb. Først efter den enorme succes filmen høstede, fik en større skare tillid til hans store, komplicerede og omfattende projekt, der varede i ca. 9 år.

George har altid ønsket at være en uafhængig instruktør, og det har da også bragt ham i økonomiske problemer, hvor han heldigvis satsede korrekt. Han stiftede firmaet Lucasfilm, og yderligere kom også THX, Industrial Light & Magic, SkywalkerSound og andre firmaer. Han byggede også Skywalker Ranch hvor designere og andre tilknyttede, kunne samle inspiration i fred og ro.

Udvalgt filmografi redigér

Som instruktør
Som manuskriptforfatter
Som producer
 
Jim Henson og George Lucas (th.) under optagelserne til Labyrinten til troldkongens slot i 1986.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.