Gerhard Pedersen

dansk bokser

Gerhard Sigvald Pedersen (9. april 191212. juni 1987) var en dansk bokser.

Gerhard Pedersen
Personlig information
Navn Gerhard Sigvald Pedersen
Land Danmark Danmark
Født 9. april 1912
København
Død 12. juni 1987
Vægtklasse Weltervægtmellemvægt
Kampe
Kampe i alt 18
Vundne 13
KO's 6
Tabte 5 (2 før tid)
Medaljeoversigt
Boksning
Deltager for Danmark
Olympiske Lege
Bronze 1936 i Berlin Weltervægt

Amatørkarriere redigér

Som amatør boksede Gerhard Pedersen for Esbjerg AK 1917, hvor han vandt det jyske mesterskab i 1931 i letvægt. Han vandt igen det jyske mesterskab i 1936 i weltervægt nu for Esbjerg BBK. Senere samme år vandt han det danske mesterskab i samme vægtklasse.

Gerhard Pedersen blev udtaget til Sommer-OL 1936 i Berlin, hvor Gerhard Pedersen besejrede Enrique Giaverini (Chile), Rudolf Andreassen (Norge) og Raul Rodriguez (Argentina) inden han i semifinalen tabte til finnen Sten Suvio. I den efterfølgende kamp om bronzemedaljen vandt Pedersen over franskmanden Roger Tritz, og opnåede således en olympisk bronzemedalje i den olympiske bokseturnering.

I 1937 vandt han det jyske og det danske mesterskab i weltervægt. Samme år deltog han i EM i Milano, men opnåede ikke medalje.

Professionel karriere redigér

Gerhard Pedersen debuterede som professionel bokser i mellemvægt den 21. april 1944 i Göteborg med et pointnederlag efter 6 omgange til den senere finske letsværvægtsmester Oiva Purho. Han boksede yderligere en kamp i Göteborg i 1944, hvor han besejrede en anden finne. I sin tredje kamp mødte han i 1946 den ubesejrede finne Piitulainen, der forinden havde stoppet Hans Drescher i dennes sidste kamp, og også Gerhard Pedersen blev stoppet af den hårdtslående finne.

Efter to nederlag i de første tre kampe kom Gerhard Pedersens karriere på ret spor, da han over knap to år i 1946-47 vandt 12 kampe i træk. Der var dog tale om forholdsvis svage modstandere i kampene, der blev afviklet i Danmark og i Sverige.

Striben af sejre blev afbrudt, da Gerhard Pedersen den 21. september 1947 i Örebro tabte til tjekken Zeyer, som Gerhard Pedersen ellers havde besejret to gange tidligere. Et par måneder senere tabte Pedersen igen, denne gang til den stærke franskmand og kommende EM-udfordrer Jean Stock, der stoppede Gerhard Petersen. Tredje nederlag i træk blev en realitet, da Gerhard Pedersen i den sidste kamp i karrieren den 6. februar 1948 i KB Hallen tabte til finnen Sulo Gustafsson på point efter 6 omgange.

Gerhard Pedersen opnåede 18 kampe i karrieren med 13 sejre (6 før tid) og 5 nederlag (2 før tid). 7 af kampene blev afviklet i Sverige.

Eksterne links redigér