Geskel Saloman

dansk-svensk portræt- og genremaler (1821-1902)

Geskel Saloman (oprindelig Salomon) (1. april 1821 i Tønder5. juli 1902 i Båstad) var en dansk-svensk portræt- og genremaler, bror til Siegfried Saloman.

Geskel Saloman
Geskel Saloman foran staffeliet, foto fra 1901.
Personlig information
Født 1. april 1821 Rediger på Wikidata
Tønder, Danmark Rediger på Wikidata
Død 5. juli 1902 (81 år) Rediger på Wikidata
Båstad, Sverige Rediger på Wikidata
Søskende Siegfried Saloman Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af Thomas Couture, J.L. Lund, C.W. Eckersberg Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, portrætmaler Rediger på Wikidata
Elever Lotten von Gegerfelt, Gustaf Fischer Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Geskel Saloman er søn af købmand Isak Salomon, der senere blev kantor ved den mosaiske menighed i København (1782 – 1848), og Veilchen født Geskel (1787 – 1836). Da forældrene flyttede til København, kom han på Kunstakademiet, hvor han 1846 vandt den lille sølvmedalje. Han var elev af J.L. Lund og har udstillet siden 1843, deriblandt maleren Conrad Christian Bøhndels portræt og Thomas Overskous portræt, for hvilket han 1849 vandt den Neuhausenske Præmie. Et tilfældigt ophold i Göteborg førte til, at han fra 1850 forblev bosat i Sverige, hvor han fik indfødsret. I Göteborg nød han megen anseelse som portrætmaler, men udførte dog også genrebilleder, som han for en del udstillede i København. Han interesserede sig også for tegneundervisning og blev forstander for "Göteborgs Musei Rit- och Målarskola", nu Konsthögskolan Valand; men efter at han 1868 var blevet medlem af Kunstakademiet i Stockholm, følte han sig tiltrukket dér og flyttede dertil 1871. Der blev han viceprofessor og professor ved Akademiet og kongelig portrætmaler med løn. Saloman var en meget søgt portrætmaler i Sverige, men har ved siden deraf stillet sig stedse større opgaver, dels i genrebilleder, dels senere i historiske kompositioner eller nærmest, hvad man kalder den historiske genre, og han har endnu i sin høje alder bevaret sin friskhed og arbejdskraft. Et af hans tidligere arbejder, En Væverske med sit Barn (udstillet i København 1858), fik "mention honorable" på Salonen i Paris, hvor han studerede under Thomas Couture 1854-55. Et andet ældre billede, Nyheder fra Krimkrigen (1855), tilhører museet i Göteborg, medens En ung Pige med et Brev (1872) tilhører Nationalmuseum i Stockholm. Et i dekorativ henseende meget virkningsfuldt billede, om end ikke indholdsvægtigt nok til størrelsen, En sejrrig (fransk) Armés Hjemkomst (1879), blev skænket kong Oscar 2. af Sverige til hans sølvbryllup. Hans seneste arbejder er Gustav Vasa og Dalkarlene (1885) og Marsk Stigs Døtre (1893), hvilke tilhører Nationalmuseet i Stockholm, og endelig Ahasverus og Dødens Engel (udstillet 1896). Trods nogen svaghed i udførelsen savner navnlig de to sidste billeder dog ikke følelsesfuld poetisk virkning.

Saloman blev 1855 gift med Ida Jacobson (1828 – 1863) fra Göteborg, datter af bankier Morris Jacobson (1800 – 1870). Saloman har også optrådt som forfatter, især med studier over Venus fra Milo.

Portræt af biskop Tage Müller hænger i Ribe Domkirke. Portræt af amtmand, grev Sponneck hænger på Ribe Gl. Rådhus. [1]

Galleri redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 14. bind, side 575, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Referencer redigér

  1. ^ "Jødiske ripensere" i årbog 2014 fra Historisk Samfund for Ribe Amt. Forf: Søren Mulvad

Ekstern henvisning redigér