Grønirisk

fugleart

Grønirisken (Chloris chloris) er en cirka 15 centimeter stor og kraftig finke, som er udbredt i Europa og dele af Mellemøsten og Nordafrika. I Danmark er grønirisken meget almindelig med en ynglebestand på omkring en halv million par. Fuglen ses ofte om vinteren i mindre flokke, f.eks. ved foderbrættet.

Grønirisk
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Passeriformes (Spurvefugle)
Familie Fringillidae (Finker)
Slægt Chloris
Art C. chloris
Videnskabeligt artsnavn
Chloris chloris
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelsen af grønirisk                     Kun sommer                     Standfugl                     Vintergæst                     Introducerede bestande
Udbredelsen af grønirisk
                    Kun sommer
                    Standfugl
                    Vintergæst
                    Introducerede bestande
Synonymer
Carduelis chloris
Hjælp til læsning af taksobokse

Udseende redigér

Grønirisken kendes på det kraftigt gule vingebånd. Hannen er olivengrønlig, mens hunnen er mere brunlig. Ungfuglene er stribede.

Stemme redigér

 
Sang fra grønirisk
format=Ogg

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Sangen er sammensat af kanariefugleagtige triller og indimellem en dyb snorkelyd, dzyyei, der også kan minde om kvækerfinkens kaldestemme. Den udføres ofte under sangflugt, hvor fuglen flyver i zigzag på stive vinger, hvilket kan minde om flugten hos en flagermus eller en stor sommerfugl.[1]

Ynglebiologi redigér

Grøniriskens foretrukne ynglested er parkagtige områder og skovbryn, gerne med indslag af nåletræer, men aldrig i ren, gammel løvskov.[2] Den kan således være særlig almindelig i villakvarterer, sommerhusområder og på kirkegårde.

Den bygger sin rede skjult i buskads, gerne et par meter over jorden, hvor hunnen i slutningen af april lægger 4-6 æg, som udruges i løbet af 13-14 dage. Efter yderligere 13-16 dage forlader ungerne reden, selvom de knap er flyvefærdige. To kuld om året er almindeligt.

Føde redigér

Grønirisken lever hovedsageligt af frø fra vilde planter, eksempelvis hyben, men er desuden en almindelig gæst på foderbrættet, hvor jordnødder eller solsikkefrø foretrækkes.

Galleri redigér


 Søsterprojekter med yderligere information:


Noter redigér

  1. ^ Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 160. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  2. ^ Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 271. ISBN 87-423-0076-2.

Kilder/Henvisninger redigér

  • Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, 1995. Side 251.
  • Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  • Dansk Ornitologisk Forening. "Grønirisk (Chloris chloris)". Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2013-08-07.