Grønlands Universitet

universitet i Nuuk

Koordinater: 64°11′27″N 51°41′46″V / 64.19083°N 51.69611°V / 64.19083; -51.69611 Grønlands Universitet (grønlandsk: Ilisimatusarfik) er et universitet i Nuuk. Tidligere hed det Inuit Instituttet, men fik status af universitet i 1989. Universitetets forskning og undervisning fokuserer på emner med relation til Grønland og Arktis.

Grønlands Universitet
Universitets nye bygninger blev opført i 2007
Grundlagt 1987
Sted Nuuk
Studerende 800
Ansatte 100
Budget 126 mio. dkr
Adm. direktør/ Rektor Gitte Adler Reimer
Websted www.uni.gl

Universitetet lå indtil 2007 i den gamle herrnhutiske missionsstation fra 1738 i Nuuk. I januar 2008 fusionerede universitetet med en række professionsrettede bacheloruddannelser. Samtidig flyttede dele af universitetet ud i universitetsparken – Ilimmarfik – som er et center for uddannelse, forskning, dokumentation og formidling.

Ilisimatusarfik består i dag af 4 institutter med i alt 9 afdelinger.

Undervisning redigér

Ilisimatusarfiks fire institutter har ca. 750 studerende i alt (2020).

Der indskrives også ph.d.-studerende.

Desuden er der et antal enkeltfagsstuderende samt flere internationale gæstestuderende.

Undervisningen foregår primært på dansk, men kan også foregå på grønlandsk. En mindre del – ca. svarende til 30 ECTS-point hvert semester – af undervisningen udbydes på engelsk. Dette giver mulighed for gæsteophold for udenlandske studerende.

Der udbydes flg. uddannelser:

  • Institut for Læring:
    • Bacheloruddannelse til Folkeskolelærer 
    • Efter-/videreuddannelse af underviserne i folkeskolen på diplom-, master- og kandidatniveau (diplomuddannelserne er på bachelorniveau og retter sig mod folkeskolelærere efter tidligere uddannelser) 
  • Institut for Sygepleje & Sundhedsvidenskab:
    • Bacheloruddannelse i Sygepleje 
    • Diplomuddannelse i Arktisk Sygepleje 
  • Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik:
    • Afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier: Bachelor- og kandidatuddannelse i Samfundsvidenskab, hoved- og sidefagsuddannelse i Samfundsfag. Bacheloruddannelse til Socialrådgiver (med mellemrum udbydes diplomuddannelse rettet mod færdiguddannede socialrådgivere). Derudover også HA i Erhvervsøkonomi samt en nordisk kandidatuddannelse: West Nordic Studies
    • Afdeling for Journalistik: Bacheloruddannelse i Journalistik 
    • Afdeling for Jura: Bacheloruddannelse i Jura
    • Instituttet udbyder også HD 2. del uddannelser i Organisation & Ledelse samt Regnskab og Økonomistyring (i samarbejde med Syddansk Universitet) 
  • Institut for Kultur, Sprog & Historie:
    • Afdeling for Teologi: Bacheloruddannelse i Teologi, samt sidefagsuddannelse i Religion
    • Afdeling for Kultur & Samfundshistorie: Bachelor- og kandidatuddannelse i Kultur- & Samfundshistorie, samt hoved- og sidefagsuddannelse i Historie
    • Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier: Bachelor- og kandidatuddannelse samt hoved- og sidefagsuddannelse i Sprog, Litteratur & Medier
    • Afdeling for Oversættelse & Tolkning: Bacheloruddannelse til Oversætter

Universitetsbiblioteket på Ilimmarfik har ca. 30.000 bind og 125 tidsskrifter, som løbende ajourføres. Samlingen er integreret med Groenlandica, Grønlands Nationalbibliotek.

Optagelsesbetingelser redigér

Information omkring optagelsesbetingelser findes på https://www.uni.gl. Der optages hvert år ca. 250+ studerende og et stigende antal internationale gæstestuderende.

Publikationer redigér

Ilisimatusarfik udgiver årsskriftet Kultur- & Samfundsforskning samt en række øvrige publikationer Arkiveret 1. oktober 2020 hos Wayback Machine.

Eksterne henvisninger redigér